Her er forsvarets nye pansrede mandskabsvogn

16x9
Her ses en anden udgave af Piranha-mandskabsvognen. Foto: Scanpix

Det bliver den schweiziske Piranha 5, der bliver det danske forsvars nye pansrede mandskabsvogn, eller PMV. Det skriver Forsvarsministeriet på sin

Det bliver den schweiziske Piranha 5, der bliver det danske forsvars nye pansrede mandskabsvogn, eller PMV.

Det skriver Forsvarsministeriet på sin hjemmeside.

Valget blev besluttet torsdag på et møde i forsvarsforsligskredsen.

Mindst 206 nye PMV'er
Valget af Piranha 5, der er udviklet af firmaet Mowag GmbH, kommer efter en større udbudsrunde.

- Jeg er meget glad for, at vi nu med Piranha 5 har fundet en vinder af udbuddet på nye pansrede mandskabsvogne til forsvaret. Vores nuværende pansrede mandskabsvogn har tjent hæren godt i mange år, og vil fortsætte med det noget tid endnu, men med Piranha 5 har vi fundet den pansrede mandskabsvogn, der bedst kan løse Forsvarets opgaver i fremtiden, siger forsvarsminister Nicolai Wammen.

Forsvaret skal købe mindst 206 af de nye PMV'er.

Forsvarsforligskredsen besluttede samtidig at udsætte indkøbet af nyt artilleri.