Råber vagt i gevær: Så svært er det blevet at være hjemløs i Danmark

16x9
Det er bænke som denne, som ifølge projekt UDENFOR gør livet stadig vanskeligere for de hjemløse. Foto: projekt UDENFOR

Det er blevet sværere at klare sig som hjemløs i Danmark.

Det er blevet sværere at klare sig som hjemløs i Danmark. Sådan lyder det fra organisationen 'projekt UDENFOR', der nu råber vagt i gevær.

- Set fra de allermest udsattes synspunkt, dem der ikke engang har et hjem at gå hjem og hvile sig i, er man nu ved at gøre verden endnu vanskeligere at leve i, siger Bibi Agger, der er souschef og faglig leder i projekt UDENFOR.

Opråbet kommer efter, at den svenske hovedstad Stockholm gennem "ekskluderende design" tilsyneladende vil have de hjemløse væk fra bybilledet. En tendens som projekt UDENFOR ikke håber vil sprede sig mere, end den allerede har.

Sværere at sove og komme på toilet
Ifølge organisationen er det nærmest blevet standard på landets stationer og banegårde, at bænke bliver forkortet, omdannet ved hjælp af armlæn, erstattet af stativer, man kan læne sig op ad, eller helt fjernes.

På de københavnske metrostationer er der slet ikke nogen siddepladser, og det er netop for, at man ikke skal kunne tage ophold dernede. Det oplyste arkitekt Jan Søndergaard, fra KHR Arkitekter, der var med til at designe metroen, sidste år til Avisen.dk.

Samtidig bliver baggårde, opgange og efterladte bygninger i stigende grad aflåst, og de hjemløse oplever, at ”oplagte” liggesteder, som riste foran bygninger, er blevet hævet i den ene side, så det ikke længere er muligt at lægge sig på dem.

- Fra et gadeperspektiv oplever vi det samme herhjemme, som man har set i udlandet. Der er heller ikke mange gratis offentlige toiletter tilbage. Der er kommet prisstigninger, og flere steder kan man kun betale med mobilen, og det er de færreste af vores hjemløse, der går rundt med en smartphone og kan være med dér, siger Bibi Agger til tv2.dk.

Ingen hjemløse i min baghave
Flere steder i verden er man gået endnu mere omfattende til værks. Her tæller eksemplerne, at der opsættes bure omkring bænke, pigge på jorden og betalingsbænke.

Ifølge projekt UDENFOR er vi ikke kommet så vidt herhjemme, men der er tale om en form for ”bykosmetik” med ekskluderende tendenser, som også optræder i det københavnske gademiljø.

- Vores holdning er, at byrummet skal være for alle, selvom vi bruger det forskelligt, siger Bibi Agger.

Hun understreger, at det er vigtigt at forstå, at problematikken og de hjemløse ikke forsvinder, bare fordi man sætter nogle armlæn op  midt på bænkene. Det betyder bare, at de hjemløse må finde nye og dårligere steder at hvile sig.

- Der er en holdning om ”not in my backyard” (ikke i min baghave, red.) – de hjemløse må gerne være her, bare ikke lige hos os, siger Bibi Agger.

DSB har tidligere oplyst, at armlænene ikke kun er til for at forhindre sovende gæster på bænkene, men også er for at efterkomme et EU-krav om hjælp til ældre, der skal rejse sig.

I Odense har man haft stor succes med at få hjemløse væk fra gaden og i job - så stor, at repræsentanter fra alverdens byer torsdag og fredag er samlet i byen for at lade sig inspirere. Læs mere om projektet her.

 

  • Fonden projekt UDENFOR kombinerer gadeplansarbejde blandt de hjemløse med undervisning og forskning i hjemløshed og udstødelse.
  • De arbejder landsdækkende og tværeuropæisk og beskæftiger sig både med mennesker, der er enten hjemløse eller svært marginaliserede og med fænomenerne hjemløshed og udstødelse.
  • projekt UDENFOR blev etableret som privat initiativ i 1997 og stiftet som organisation i 1998.
  • projekt UDENFORs finansieringsgrundlag er sammensat af statslige midler, private midler og egen indtægt. Egenindtægten kommer fra konsulentfunktioner, foredrag og undervisning.

Kilde: udenfor.dk