Mistanke: Rammer bivirkningerne fortrinsvis denne gruppe piger?

16x9
Laura Hoffmann var meget aktiv tidligere Foto: Per Arnesen / TV 2

Se TV 2 Dokumentaren 'De Vaccinerede Piger – Syge og Svigtede' på TV 2 PLAY - Inden jeg fik vaccinen, der spillede jeg på ungdomslandsholdet i fodb

Se TV 2 Dokumentaren 'De Vaccinerede Piger – Syge og Svigtede' på TV 2 PLAY

Inden jeg fik vaccinen, der spillede jeg på ungdomslandsholdet i fodbold. Fodbold var hele mit liv, og jeg vil gætte på, at jeg trænede i gennemsnit 20-25 timer om ugen, før jeg blev vaccineret. I dag har jeg kroniske smerter, og jeg er stort set låst til min seng, fortæller 21-årige Laura Hoffmann fra Odense.

Laura Hoffmann fortæller, at hun begyndte at blive syg efter sit andet stik med HPV-vaccinen, Gardasil. Hun tilhører den gruppe af piger, som eksperter mistænker for at være særligt udsatte for at få bivirkninger som følge af HPV-vaccinen.

- Det, vi kan se hos de piger, der kommer her, er, at mange af dem er ganske betydelig trænet. Mange af dem træner på meget højt niveau. Og vi ved, at det at træne på højt niveau ændrer på ens forsvarsmekanismer, ens måde at reagere på i forhold til vacciner, fortæller forskningsleder og overlæge fra Synkopecenteret på Frederiksberg Hospital, Jesper Mehlsen.

Jesper Mehlsens kollega – læge Louise Brinth – er enig i, at det er påfaldende, at det lader til, at det især er sportsaktive piger, der bliver syge.

- Det med at de er utrolig sportsaktive, det er det, der stikker mest ud. Vi har brugt et spørgeskema for at få tal på, hvor sportsaktive de har været. Jeg tror, at 3 ud af 4 har været aktive på højt niveau og halvdelen af dem på eliteniveau, fortæller hun.

Laura Hoffmann bor stadig hjemme, og hun lever i dag af kontanthjælp, fordi hun hverken kan passe et arbejde eller skole:

- Min dagligdag er ødelagt. I dag kan jeg jo hverken spille fodbold eller dyrke motion. Jeg er ikke i stand til at tage en uddannelse. Bare det at komme ud og gå en lille tur på et par hundrede meter er i sig selv en kamp, fortæller hun.

Vent med vaccine, hvis du træner
Både Louise Brinth og Jesper Mehlsen understreger, at de begge som udgangspunkt bakker op om HPV-vaccinen i det danske vaccinationsprogram. Men Jesper Mehlsen mener, at man fremadrettet måske skal være mere forsigtig med at vaccinere særligt sportsaktive piger:

- Det kunne godt være, at man i fremtiden lige skulle spørge pigerne: ’Har du trænet meget i den senere tid?’ Så kunne det godt være, man skulle lade være med at vaccinere på det tidspunkt, men vente til et tidspunkt, hvor de ikke træner så meget. Den anden mulighed er, at man kunne vælge at vaccinere pigerne, når de er yngre, hvor de ikke er i så høj en træningstilstand, anbefaler han.

Producenten bag HPV-vaccinen Gardasil, Sanofi Pasteur, har ikke ønsket at lade sig tv-interviewe til TV 2 Dokumentaren ’De Vaccinerede Piger – Syge og Svigtede'.

Læs alle 47 pigers historier om, hvordan de er blevet syge:

De vaccinerede piger: Indsprøjtningerne gjorde os syge

TV 2 har været i kontakt med og mødtes med en lang række piger og kvinder, der mener, at de er blevet syge efter at have fået HPV-vaccinen Gardasil. Læs deres historier herunder.
Vi kan desværre ikke hente data på nuværende tidspunkt. Prøv igen senere.

TV 2 har kontaktet kvinderne på forskellige sociale medier i grupper, hvor de mødes og diskuterer deres symptomer. Andre har selv henvendt sig til os, da de hørte, at vi arbejdede med emnet.

De har alle udfyldt et spørgeskema, hvor de har beskrevet deres symptomer og tidspunkter for vaccination. Vi har bedt om fuld adgang til enkelte af kvindernes lægejournaler. Er de under 18 år har forældre givet lov til, at de kunne deltage.

Foto(s): Per Arnesen/TV 2 og privatfotos

 

De vaccinerede piger

Tal om HPV-vaccinen fra Sundhedsstyrelsen

  • Årstal - solgte doser - indberetninger - alvorlige
  • 2009: 347.690 - 288 - 25
  • 2010: 151.476 - 66 - 5
  • 2011: 163.374 - 43 - 6
  • 2012: 349.730 - 96 - 18
  • 2013: 488.224 - 511 - 177
  • 2014*: 92.200 - 155 - 52
    *tal frem til 30/9

Info: Antallet af solgte doser er ikke et billede på antal vaccinerede, idet der skal 2-3 doser til, før man er vaccineret. Det anslås at omkring en halv million danske piger er vaccineret.

HPV-vaccinen

  • HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009 og anbefales i dag til alle piger i 12-års alderen.
  • Ifølge Sundhedsstyrelsen har de siden vaccinen blev indført og til og med første kvartal 2015 modtaget i alt 1305 indberetninger om vaccinen.
  • Heraf er 363 blevet klassificeret som alvorlige.