Katrine har kroniske smerter efter HPV-vaccinen

Se TV 2 Dokumentaren 'De Vaccinerede Piger – Syge og Svigtede' på TV 2 PLAY Normalt skal man vaccineres tre gange med HPV-vaccinen for at være sikk

Se TV 2 Dokumentaren 'De Vaccinerede Piger – Syge og Svigtede' på TV 2 PLAY

Normalt skal man vaccineres tre gange med HPV-vaccinen for at være sikker på, at den virker. Men 25-årige Katrine Jægersdorf nåede kun at få det første stik. Få dage efter fik hun nemlig høj feber og voldsom halsbetændelse. Og det næste halve år gik med kronisk feber og betændelse forskellige steder i kroppen.

- Det var ligesom at være i en kronisk influenzalignende tilstand. Jeg var helt udmattet og kunne ingenting. Jeg var så syg af det, at jeg blev nødt til at lade mig sygemelde fra mit studie også, siger Katrine Jægersdorf.

I dag er det snart tre år siden, hun fik vaccinen. Og smerterne er kun blevet værre. Hun lider af nedsat kraft i ben og arme, træthed, migrænelignende hovedpine, og så besvimer hun ofte.

Katrine Jægersdorf har været på 22 forskellige hospitalsafdelinger i håb om, at lægerne kan finde ud af, hvad hun fejler og dermed hjælpe hende med at blive rask. Selv er hun ret overbevist om, at det er HPV-vaccinen, der har gjort hende syg.

- Jeg synes, det er enormt sammenfaldende med det tidspunkt, jeg fik vaccinen. Derudover ville lægerne jo heller ikke give mig de to sidste vacciner. Da jeg først var inde i det her forløb og var syg, så havde jeg ikke en eneste læge, der anbefalede, at jeg fik flere vacciner. Det, der er sket i min krop, er helt enormt skræmmende og invaliderende, og jeg kan ikke sætte det sammen med andet, overhovedet, siger Katrine Jærgersdorf, der i dag studerer på nedsat tid.

Blev ikke taget alvorligt
Men selvom lægerne ikke har villet give hende de to sidste stik, så har de heller ikke været åbne for, at det kan være HPV-vaccinen, der har gjort hende syg.

- Jeg fik at vide, at jeg simpelthen blev nødt til at lade den tanke være, at det kunne have noget med vaccinen at gøre, fordi den ikke havde nogen bivirkninger, siger Katrine Jærgersdorf.

Katrine mener ikke, at sundhedsvæsenet har taget hende alvorligt. Selvom hun har mange fysiske smerter, har flere læger ment, at hendes sygdom kunne bunde i noget psykisk.

- Til en konsultation hos en læge spurgte jeg ind til, om det på nogen måde kunne hænge sammen med den HPV-vaccine, jeg havde fået. Det næste, der ryger ud af ærmet fra lægens side, er, at det også kunne være psykisk betinget, og at det er noget, jeg har fundet på, at jeg har det, som jeg har det. For mig at se, er det bare mangel på viden om, hvad der foregår, at jeg fik skudt i skoene, at jeg skulle være depressiv, siger Katrine Jærgersdorf.

Producenten bag, HPV-vaccinen Gardasil, Sanofi Pasteur, har ikke ønsket at lade sig tv-interviewe til TV2 Dokumentaren ’De Vaccinerede Piger – Syge og Svigtede'.

Læs alle 47 pigers historier om, hvordan de er blevet syge:

De vaccinerede piger: Indsprøjtningerne gjorde os syge

TV 2 har været i kontakt med og mødtes med en lang række piger og kvinder, der mener, at de er blevet syge efter at have fået HPV-vaccinen Gardasil. Læs deres historier herunder.
Vi kan desværre ikke hente data på nuværende tidspunkt. Prøv igen senere.

TV 2 har kontaktet kvinderne på forskellige sociale medier i grupper, hvor de mødes og diskuterer deres symptomer. Andre har selv henvendt sig til os, da de hørte, at vi arbejdede med emnet.

De har alle udfyldt et spørgeskema, hvor de har beskrevet deres symptomer og tidspunkter for vaccination. Vi har bedt om fuld adgang til enkelte af kvindernes lægejournaler. Er de under 18 år har forældre givet lov til, at de kunne deltage.

Foto(s): Per Arnesen/TV 2 og privatfotos

HPV-vaccinen

  • HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009 og anbefales i dag til alle piger i 12-års alderen.
  • Ifølge Sundhedsstyrelsen har de siden vaccinen blev indført og til og med første kvartal 2015 modtaget i alt 1305 indberetninger om vaccinen.
  • Heraf er 363 blevet klassificeret som alvorlige. 

Spørg Katrine

  • Efter dokumentaren kan du livechatte med Katrine om hendes oplevelser med HPV-vaccinen.
  • Desuden kan du få ekspertråd inden for området fra Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
  • Chat med begge klokken 20.50 torsdag på tv2.dk.

De vaccinerede piger

Tal om HPV-vaccinen fra Sundhedsstyrelsen

  • Årstal - solgte doser - indberetninger - alvorlige
  • 2009: 347.690 - 288 - 25
  • 2010: 151.476 - 66 - 5
  • 2011: 163.374 - 43 - 6
  • 2012: 349.730 - 96 - 18
  • 2013: 488.224 - 511 - 177
  • 2014*: 92.200 - 155 - 52
    *tal frem til 30/9

Info: Antallet af solgte doser er ikke et billede på antal vaccinerede, idet der skal 2-3 doser til, før man er vaccineret. Det anslås at omkring en halv million danske piger er vaccineret.