Ekspert: Anklager mellem forældre mærker børn for livet

16x9
Konsekvenserne for børn, der står i midten, når forældrene skændes om samværsretten, er stor, forklarer børnepsykolog. Foto: Polfoto

Når forældre strides i sager om samværsret med et fælles barn, er det med stor risiko for at efterlade store følelsesmæssige skader på dem, som de kæm

Når forældre strides i sager om samværsret med et fælles barn, er det med stor risiko for at efterlade store følelsesmæssige skader på dem, som de kæmper for - nemlig børnene.

Det forklarer Lotte Nichols, der er psykolog ved ’Hvert 3. Barn’, der tilbyder psykologisk og juridisk rådgivning til splittede familier. Hun arbejder dagligt med børn, der står midt i konflikten, når forældrene kæmper om samværsretten over dem – ofte via mere eller mindre falske anklager.

- I disse sager stiller man børnene over for en alvorlig loyalitetskrise, og børnene opfanger hurtigt signaler, hvis der er dårlig stemning mellem forældrene, og de ved ikke, hvordan de skal placere sig i konflikten, og så antager de, at det er dem, der er noget galt med, forklarer Lotte Nichols til tv2.dk og understreger, at de følelsesmæssige konsekvenser risikerer at følge børnene videre i livet.

- Mange af dem vil udvikle grundlæggende mistillid til andre mennesker, så det i deres voksenliv kan blive meget svært at opretholde sunde relationer til andre mennesker, venner og kærester.

Tydeligt påvirket af forældre
Statsforvaltningen bekræfter torsdag over for Radio24syv, at der findes en gruppe familieadvokater, der systematisk opfordrer forældre til at lyve om eksempelvis vold og overgreb mod barnet.

Lotte Nichols taler jævnligt med børn, der giver udtryk for, at de ikke ønsker at se én af forældrene – tilsyneladende på grund af dennes uansvarlige eller voldelige adfærd – men i de fleste tilfælde er der tydelige tegn på, at børnene er blevet påvirket af én af forældrene.

- Der er flere måder at se, om barnet virkelig ikke ønsker at se den anden forælder. Vi har tonsvis af piger, der siger, at de ikke ønsker at se faderen, men hvis de stadig har lyst til at se farmoderen, der måske bor i det samme hus, så tyder meget på, at følelserne måske kommer et andet sted fra, siger Lotte Nichols, der ikke mindes at have behandlet børn, der oprigtigt ikke ønskede at se én af forældrene.

Bagvendt system
Hun mener ikke, at systemet i dag er indrettet hensigtsmæssigt – hverken for forældrene, der bliver anklaget eller for børnene, der ofte mister kontakten med én af forældrene.

- I gennemsnit går der et halvt år, hvor de mere eller mindre afbryder kontakten fuldstændig, og selvom der ikke bliver rejst en sag, fordi anklagerne viser sig at være falske, står den anden nu i en meget dårlig situation, fordi den anklagede forælder nu vurderes at være uegnet. Det skyldes, at vedkommende ikke har været der nok i den periode, hvor samværet har været afbrudt, siger Lotte Nichols, der har sin egen holdning til systemet.

- Det er et fuldstændig meningsløst system, og vi opfordrer til, at man ikke stopper samværet mellem forælder og barn med det samme, men indfører overvåget samvær, mens sagen bliver behandlet og efterforsket, forklarer hun.