Fritidsjobs gør unge til bedre elever

Fritidsjobs gør unge til bedre elever.

Fritidsjobs gør unge til bedre elever. Det viser et projekt, som Søndervangskolen i Viby ved Aarhus har kørt de seneste fire år.

- Det at have et fritidsjob gør, at de unge er mere fokuserede i skolen, og at de får bedre bedre karakterer, siger viceskoleleder Martin Bernhard fra skolen til TV 2.

Skolen har 94 procent tosprogede elever, og knap 40 procent af indbyggerne i området er på overførselsindkomster.

- Det er altså ikke alle vores elever, der lærer værdien i at have et arbejde hjemmefra, og det vil vi gerne lære dem, siger viceskolelederen.

Skolen hjælper blandt andet eleverne i 7. - 10. klasse - og unge op til 20 år fra området - med at skrive ansøgninger, og hjælpe dem med at forstå, hvordan man præsenterer sig selv til samtaler og på arbejdsmarkedet generelt. Og så hjælper skolen med at finde jobs til de unge mennesker. De kan for eksempel være inden for sundhed og trivsel.

- En del af vores unge arbejder for eksempel på plejehjem, i køkkener, som pedelassistenter eller på hoteller, fortæller Martin Bernhard, og tilføjer, at de unge, der ikke er parate til at varetage et job på lige vilkår med andre, kan få jobtræning, hvor de får en forståelse for, hvad man skal levere på arbejdsmarkedet.

Karaktergennemsnittet er steget markant
Og resultaterne er ikke til at tage fejl af.

- Karaktermæssigt kan vi se en flot udvikling. Fra at have været nede på et gennemsnit på 3, scorede vores 9. klasses elever for kort tid siden en gennemsnitlig karakter på 7,2 til fysikeksamen. Og det ligger faktisk et pænt stykke over landsgennemsnittet, siger Martin Bernhard og tilføjer: 

- Og projektet er meget populært hos de unge. Det er blevet et succeskriterie for dem, at have et job. Og de der ikke allerede har et arbejde efterspørger det hos os - og det samme gør forældrene til de unge, der endnu ikke har et job.

Sender unge videre i systemet
Og ifølge en undersøgelse fra Foreningen Nydansker har strategien ikke kun kortsigtede effekter. På længere sigt sender fritidsjobs også de unge i uddannelse og videre ud på arbejdsmarkedet.

En undersøgelse foretaget i 2013 viser, at hele 84 procent af de unge på 13 - 18 år, der har arbejdet meget - det vil sige har haft en årsindkomst på 10.000 - 110.000 kroner, hvilket svarer til en arbejdsuge på tre - fem timer i løbet af et år - fem år senere var i job eller i gang med en videregående uddannelse.

Tilsvarende var det kun 54 procent af de unge, der ingen erhvervserfaring havde, der var komet videre i job eller uddannelse.

- Konklusionen i vores undersøgelse er helt klar; det giver afkast på den lange bane, at unge får kontakt med erhvervslivet så tidligt som muligt. Fritidsjob betyder, at de unge kommer ordentligt i gang med arbejdslivet og bider sig fast på arbejdsmarkedet, siger Foreningen Nydanskers direktør, Torben Møller-Hansen.

En større ansvarsbevidsthed og tillid til egne evner
Foreningen mener, at forklaringen skal findes i,  at de første oplevelser på arbejdsmarkedet modner de unge og bidrager til større ansvarsbevidsthed og tillid til egne evner. At prøve kræfter med opgaver og udfordringer på en arbejdsplads styrker desuden de unges sociale kompetencer, udvider deres horisont og bidrager til økonomisk bevidsthed og selvstændighed.

Ifølge Foreningen Nydansker er det specielt unge med indvandrerbaggrund og unge fra familier med dårlig arbejdsmarkedstilknytning, der får en positiv effekt ud af erhvervserfaringerne.