Prøv selv: Skak er til at blive klog af

16x9
Foto: Polfoto

Skoleelever bliver bedre til matematik, hvis de dropper en matematiktime hver uge og spiller skak i stedet for. Det er resultatet af et stort forsk

Skoleelever bliver bedre til matematik, hvis de dropper en matematiktime hver uge og spiller skak i stedet for.

Det er resultatet af et stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, hvor fem århusianske skoler deltog. Børnene blev undervist i skak i stedet for matematik én gang om ugen i ti måneder – og det gav resultat: Eleverne i de klasser, der har spillet skak har haft op mod 30 procents større fremgang i matematik sammenlignet med de klasser, der ikke har haft skak.

Og forskerne har en ide om, hvorfor det er sådan:

- Skak er kompliceret, hvor man skal koncentrere sig, man lærer at tænke fremad, man lærer at planlægge, løse problemer man sidder med. Alt sammen ting man kan bruge til at lære, men i særdeleshed i matematik.  

- For eksempel i forhold til at kunne genkende mønstre - diagonaler, rækker, søjler og koordinatsystemer. Og så skal man også udvise selvkontrol. Man skal ikke slå til for tidligt, man skal nogle gange sidde på hænderne og tænke fem sekunder længere i stedet for bare at handle med det samme, siger professor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet, der har stået for forskningsprojektet.

I dag var TV2 Nyhederne på besøg på Virupskolen i Hjortshøj, der var med i forsøget tilbage i 2013. Da vi besøgte skolen dengang, havde den nuværende femteklasse udskiftet en af de fire ugentlige matematiktimer med skak. I dag er man overbevist om, at det virkede:

- Når jeg siger farvel til mine femte klasser, som jo har været det her skakforløb igennem, så går jeg igang med at lave nøjagtig det samme i første klasse. Det giver dem et eller andet, men det er lidt svært at sætte ord på hvad det er, siger matematiklærer Lene Nissen.

I galleriet ovenfor kan du selv prøve kræfter med nogle af de skak-opgaver, som børnene i det aarhusianske forsøg har arbejdet med. Det kræver et minimum af kendskab til reglerne for skak og en forståelse af, hvordan et skakdiagram er opbygget.

I de første fem opgaver skal hvid sætte sort skakmat med eet træk. I de sidste to opgaver skal du regne ud, hvor mange sorte brikker den hvide springer kan tage.