8-årige bortvist fra skole: Viste tissemænd til pige i frikvarteret

To otteårige drenge blev mandag den 3.

To otteårige drenge blev mandag den 3. november bortvist fra deres skole, fordi drengene i en leg havde løftet det øverste af deres kønsdele op over buksekanten foran en jævnaldrende pige på skolen.

I et brev til forældrene forklarer skoleinspektøren, at de to drenge er udelukket fra undervisningen i en uge, fordi de har "opført sig blufærdighedskrænkende" over for pigen.

- Jeg synes, at det er helt ude af proportioner i forhold til, hvad de har gjort, fortæller "JR", der er far til den ene af de to drenge.

Han fortæller, at da forældrene afhentede deres søn den pågældende dag, var han meget påvirket af hele situationen efter sin samtale med skoleinspektøren.

- Han var fuldstændig smurt ind i snot, grædende og meget påvirket, og han troede, at han havde gjort noget ulovligt, siger JR.

Foruden brevet til drengenes forældre, har skoleinspektøren snakket med hele klassen og delt en meddelelse på skolens ForældreIntra, hvor han bekendtgjorde, at drengene var blevet bortvist "da de har overskredet reglerne groft".

- Vi blev kontaktet af andre forældre, hvis børn var kommet hjem og havde sagt, at vores søn havde gjort noget ulovligt. De var meget urolige, indtil vi fortalte dem, hvad der var sket. Derefter sagde de bare, om det virkelig "bare var det", siger JR.

For at tage rygterne i opløbet valgte de to drenges forældre derfor i fællesskab at udsende en skrivelse på ForældreIntra, hvor de redegjorde for hændelsen. De har siden klaget over inspektørens bortvisning og generelle håndtering af sagen.

- Selvfølgelig er det ikke noget, der hører til på skolen, og det er fint, at han fortæller, at 'den' skal holdes i bukserne. Længere synes jeg ikke, den skulle have været, det var en drengestreg, siger JR.

- Det er børn, vi snakker om, og der skal være plads til at børn kan udvikle deres seksualitet, for det er en almindelig del af både børnehave og skole, og de badede jo sammen indtil sidste år, fortæller faderen.

Forældrene fortæller, at de har været i kontakt med pigens forældre, som skulle være afklarede med sagen. Tværtimod skulle pigen som følge af sagen nu være bange for, at drengene ikke vil lege med hende igen.

Tv2.dk har mandag været i kontakt med skoleinspektøren på skolen, der ligger i Horsens Kommune. Han oplyser, at han ikke må kommentere på den slags sager. Vi arbejder på at få en kommentar fra ungdomsdirektøren i kommunen.

Tv2.dk er bekendt med både skolens og familiens navne, men har indvilliget i at anonymisere begge af hensyn til de involverede børn.

Forældre til 8-årige drenge i chok. Deres drenge bortvist fra jysk folkeskole i en uge efter at have vist spidsen på deres tissemænd til en pige i en leg. Hvad synes du om skolens reaktion?

Publicado por TV 2 NYHEDERNE em Segunda, 17 de novembro de 2014