Broekspert om kollaps: Det burde ikke kunne ske

- Det burde ikke kunne ske. Vi burde ikke have den form for kollaps af broer.

- Det burde ikke kunne ske. Vi burde ikke have den form for kollaps af broer. Det er uacceptabelt, at det kan ske i land som Danmark.

Sådan lyder det fra professor og ekspert i brokonstruktion ved Danmarks Tekniske Universitet, Christos Georgakis, efter siderne på en nybygget bro på Egebækvej lørdag aften kollapsede over Helsingørmotorvejen nær Nærum.

Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor siderne kollapsede. Lørdag aften fortalte den administrerende direktør for entrepreneurfirmaet CG Jensen, Michael S. Larsen, der står for opførelsen af broen, at det muligvis kunne se ud til, at broen var faldet sammen under støbning af brodækket.

- Ud fra de billeder, jeg har set, så ser det ud som om, at broen er kollapset, mens støbning af selve brodækket var ved at blive afsluttet. Men vi bliver jo nødt til at kigge på det, inden vi kan sige noget med sikkerhed, sagde Michael S. Larsen til tv2.dk lørdag aften, mens han var på vej ud til stedet.

Men den slags uheld og kollaps burde slet ikke kunne ske, fortæller Christos Georgakis til tv2.dk. Han har ikke selv været ude at se broen endnu, men han regner med at tage dertil senere søndag.

- Jeg ved selvfølgelig ikke noget specifikt i lige præcis denne sag, men ofte sker den slags kollaps på grund af en design- eller en konstruktionsfejl. En eller anden har måske lavet et uhensigtsmæssigt design, eller også har personen, der står for konstruktionen, lavet en fejl baseret på designet. Men den slags fejl burde slet ikke kunne ske, siger han.

Det er ifølge ham oftest menneskelige fejl, der er årsagen.

- Nogen har måske designet eller konstrueret noget, hvor man ikke har tænkt de kræfter ind, som er involveret i sådan et byggeri. Nogen gør noget, som ikke er sædvanligt. Eller også gør man noget, som har virket tidligere, men som ikke virker i dette tilfælde, siger Christos Georgakis og fortsætter:

- Det kan være, at man har hældt cementen, så det ligger asymmetrisk, så der ligger for meget et sted og for lidt et andet, hvilket skaber en ubalance. Måske har der været for meget pres på nogle af de kritiske komponenter, som gør, at det løsner sig eller rykker fra hinanden. Men det er selvfølgelig spekulation lige nu. 

Da broen i Nørresundby ved Aalborg kollapsede for omkring otte år siden, rejste Christos Georgakis dertil for at inspicere det. At der nu er sket endnu et kollaps er ifølge ham ikke acceptabelt.

- Der er ingen grund til, at vi har broer, der kollapser, med den frekvens, vi har, udover at nogen ikke har været forsigtige nok. Man burde opdage sådan nogle fejl, før det er for sent. Broer burde ikke kollapse, mens de konstrueres. Man konstruerer ikke broer, for at de kan risikere at kollapse. Man konstruerer dem, for at det ikke kan ske. Så når det sker, betyder det, at der er sket en fejl et sted, siger Christos Georgakis.

Der er derfor ikke tale om 'sort uheld', når den slags sker, forklarer han.

- Jeg tror ikke, der er noget, der hedder 'sort uheld' inden for ingeniør-faget. Det er meget sjældent. Sort uheld vil være, hvis en lastbil kører på mortorvejen med en kran, som man har glemt at sænke, hvorefter den rammer brokonstruktionen, siger Christos Georgakis og fortsætter:

- Hvis en bro er designet og konstrueret ordentlig, burde der ikke være plads eller mulighed for sort uheld. Der er så mange mennesker og processer involveret, at man burde fange problemer og fejl hen ad vejen. Andet er ikke acceptabelt. 

Helsingørmotorvejen er fortsat spærret i begge retninger mellem frakørsel 13 ved Gl. Holte og frakørsel 14 ved Nærum, hvor broen faldt ned. Det vides endnu ikke, hvornår vejen igen åbnes for trafik. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør Michael S. Larsen. Det er Vejdirektoratet, der har ansvaret for bro-byggeriet.