Advokat opfordrer: Du må godt løbe fra politiet

16x9
Arkivfoto. Foto: Scanpix

Bliver du standset af politibetjente, der vil kropsvisitere dig for at se, om du er i besiddelse af for eksempel euforiserende stoffer, så giv dem et

Bliver du standset af politibetjente, der vil kropsvisitere dig for at se, om du er i besiddelse af for eksempel euforiserende stoffer, så giv dem et rødt kort med dit navn, din adresse og din fødselsdato skrevet på og løb din vej. Sådan lyder det lidt utraditionelle råd fra advokat Rasmus Paludan.

Sammen med advokaten Åge Kramp har han produceret 'det røde kort', som de for tiden deler ud til forbipassende i nærheden af fristaden Christiania i København for at gøre folk mere opmærksomme på deres egne rettigheder, når det gælder kropsvisitiation.

-  Jeg er af den vurdering, at politiet i hvert fald i et område omkring Christiania har en tendens til at stoppe folk alene baseret på, at de opholder sig der. Især mænd under 30 år. Det er efter min overbevisning ikke tilstrækkeligt ifølge retsplejeloven til at føre til begrundet mistanke, så man kan visitere dem. En tilstrækkelig mistanke kan være, hvis politiet ser én ryge en joint, siger Rasmus Paludan, der til daglig arbejder som alment praktiserende advokat for sit eget advokatkontor, Paludan Advokatkontor ApS.

Han forklarer, at mange af dem, politiet visiterer, ofte udtrykker et ønske om ikke at blive det. 

- Men problemet er, at politiet er enormt dygtige til at dominere folk, så man lader sig blive visiteret ved at blive stående, selvom man ikke er anholdt. Derfor vil jeg gøre folk opmærksomme på deres rettigheder, siger Rasmus Paludan og fortsætter:

- Jeg har forsøgt at gøre det så enkelt for folk som muligt med det røde kort. Bliver man antastet af politiet, kan man give dem kortet uden et ord og vende sig om og gå eller løbe sin vej.

Bedre stillet ved erstatningssag
Dermed har politiet to handlemuligheder ifølge advokaten. Politiet kan tage imod kortet og lade være med at sætte efter personen. Eller de kan løbe efter personen og anholde ham for at få lov til at visitere ham. 

- Men efter min opfattelse er begge muligheder bedre end alternativet. Muligheden for at få en erstatning for uberettiget visitation er nemlig sådan i praksis fra anklagemyndigheden, at man ikke får erstatning, hvis man har været visiteret uden at være anholdt. Har man været anholdt i mere end ti minutter, er udgangspunktet at man får 2.500 kroner skattefri i erstatning, forklarer Rasmus Paludan.

Selvom man ved at løbe fra politiet risikerer, at de sætter efter én og anholder én, i stedet for at vælge den 'lettere' løsning ved at blive visiteret med det samme, mener Rasmus Paludan, at det er den bedste løsning.

- Nu forudsætter jeg selvfølgelig også, at de, der har et rødt kort, ikke er i besiddelse af stoffer. Dermed er 'worst case' den samme, nemlig at de bliver visiteret. Men i forhold til at man kan få en erstatning for en tort, man har lidt, er man bedre stillet, selvom det ikke er en garanti, siger han.

Det er i Danmark ulovligt at ryge, sælge, købe og være i besiddelse af hash og andre stoffer. Rasmus Paludan erkender, at det i nogle tilfælde kan berettige politiets ret til at udføre visitationer på folk for at undersøge, om de er i besiddelse af euforiserende stoffer. 

- Jeg siger bare, at politiet skal følge reglerne, og det mener jeg ikke, at de gør. Jeg har ikke noget imod det, hvis der tilstrækkelig mistanke, siger Rasmus Paludan. 

'Vi følger retsplejeloven'
Hos Task Force Pusherstreet, der tager sig af den organiserede kriminalitet på fristadens hashmarked, er meldingen dog, at det røde kort ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om identifikation over for politiet. Det fortæller vicepolitiinspektør og leder af Task Force Pusherstreet Torben Svarrer til tv2.dk.

- Der er pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ellers kan du straffes med bøde. Men kortet er i sig selv ikke nødvendigvis nok identifikation. Vi skal være sikre på, at den man udgiver sig for at være, også er den, man er. Hvis vi er i tvivl, vil vi derfor oftest spørge, om man har noget ID, siger Torben Svarrer.

Samtidig understreger han, at der er forskel på en begrundet mistanke om besiddelse af for eksempel euforiserende stoffer og en rimelig grund til mistanke.

- Der skal ikke være en begrundet mistanke for at lave en kropsvisitation. Der skal være en rimelig grund til mistanke. Det kræver selvfølgelig, at vi sigter den pågældende person først, det har vi hjemmel til at gøre. Ofte har vi en hund med ude, som spotter personerne først for at undgå, at vi visiterer uden at finde noget. Man kan dog have rørt ved noget uden at have noget på sig. Så bliver man vejledt i klagemulighederne bagefter, fortæller Torben Svarrer.

Den person, som politiet med rimelig grund mistænker for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, kan politiet sigte og visitere.  

- Hvis personen ikke vil visiteres, er vi nødt til at foretage en anholdelse for at sikre personens foreløbige tilstedeværelse, siger Torben Svarrer og fortsætter:

- Så man skal jo gøre sig nogle overvejelser som borger, om man synes, det er nødvendigt at blive anholdt af politiet, eller om man blot medvirker til visitationen.  En almindelig kropsvisitation tager ikke mange sekunder, men skal man igennem en anholdelse, kan det godt forlænge tiden lidt. Vi har hjemmel til at gøre det, og vi følger bare retsplejeloven.