Listeria-skandale breder sig: Flere produkter skal kasseres

16x9

Listeriaskandalen breder sig. Fødevarestyrelsen har netop opdateret listen over produkter, som er trukket er tilbage og skal kasseres. Produkterne e

Listeriaskandalen breder sig.

Fødevarestyrelsen har netop opdateret listen over produkter, som er trukket er tilbage og skal kasseres.

Produkterne er solgt over hele landet

Fødevareberedskabschef Kim Sigsgaard fortalte tirsdag til tv2.dk, at man forsøger at få et overblik over, hvilke produkter, der er tale om, og hvilke andre virksomheder fødevareproducenten leverer produkter til. Derfor bliver listen løbende opdateret.

- På Fødevarestyrelsens hjemmeside vil vi løbende opdatere en liste over produkter, som skal trækkes tilbage. Listen bliver mere og mere specifik efterhånden, som vi finder ud af, hvilke produkter, der er tale om, hvor de kommer fra, og hvor de er solgt, siger han.

Fødevarestyrelsen mener, at man har fået styr på hovedsmittekilden, der er årsag til listeria-udbruddet i Danmark. Smittekilden menes at være rullepølser fra Jørn A. Rullepølser.

12 syge og svækkede danskere menes at være døde af listeria, som de har fået af at spise rullepølse eller andet pålæg fra Jørn A. Rullepølser.

Ifølge Kim Sigsgaard er der ikke grund til at frygte, at flere bliver smittet.

- Vi mener at have styr på bakterien ved at have trukket varerne tilbage. Så vi regner ikke med, at flere bliver smittet. Det kan dog godt være, at vi ser flere, der bliver syge fordi, der går noget tid fra man bliver smittet og til, at man bliver syg, siger han.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside vil de løbende opdatere en liste over produkter, som skal trækkes tilbage. Du kan se den her.

Her er det farlige pålæg også solgt
Udover oplysningerne på Fødevarestyrelsens liste, så melder De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag, at butikker i kæderne Superbest og Eurospar samt enkelte Spar-butikker har solgt produkter fra Jørn A. Rullepølse A/S, hvor der er fundet den farlige listeriabakterie.

Der er tale om tre af virksomhedens pålægsprodukter i form af rullepølse, brunchpølser og røget mørbrad.

Da produkterne er blevet opskåret i butikker, fremgår producentens navn ikke af etikken, men produkterne er derimod forsynet med en etikette fra butikken.

De Samvirkende Købmænd oplyser, at man skal kassere eller returnere produktet til butikken, såfremt man stadig er i besiddelse af et.

Jørn A. Rullepølser har i alt trukket 30 kødpålægsprodukter tilbage, da Fødevarestyrelsen har fundet ud af, at produkter fra virksomheden var hovedkilde til et dansk udbrud af listeria-bakterien.

* Listeria er udbredt i jorden, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr og mennesker og i produktionsmiljøer. Alle mennesker spiser bakterien fra tid til anden, men kun meget få bliver syge af det.

 * Bakterien kan forekomme i en lang række almindelige fødevarer. Det gælder især rå fødevarer, men det kan også være varmebehandlede fødevarer, der har fået bakterierne tilført efter varmebehandlingen.

 * Sygdommen listeriose, som kommer af listeria, og som oftest rammer ældre eller svagelige, er forholdsvis sjælden sammenlignet med fx salmonellose, men til gengæld er listeriose en alvorlig og livstruende sygdom. Den samlede dødelighed er cirka 25 procent.

 * Oftest bliver patienterne indlagt med symptomer som feber, almen svækkelse og eventuelt diarré og opkast.

 * Lokaliserede infektioner forekommer sjældent. Sygdommen rammer oftest personer over 60 år eller patienter med svækket immunforsvar. Hos gravide er der risiko for abort eller dødfødsel.

 * Risikofaktorer er blandt andet: cancer, hæmatologiske lidelser, diabetes, alkoholisme, organtransplantation samt aids.

 * Der findes ingen vaccine mod listeriose. Man kan mindske risikoen for listeriose ved at spise varmebehandlet mad og opretholde god køkkenhygiejne samt overholde holdbarhedsdatoer og opbevaringstemperaturer for spiseklare fødevarer.

 * Siden 2006 har antallet af syge af listeria ligget mellem 50 og 60 med det højeste antal i 2009, hvor 100 blev syge.

 Kilde: Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut