Den nye helt: Den unge iværksætter

En 18-årig gymnasieelev, der går ud af 2.

En 18-årig gymnasieelev, der går ud af 2. G og starter sin egen virksomhed.

For mange unge er det den nye tids helt, for iværksætteri er populært som aldrig før.

- Danmark har fået en ny iværksætterkultur. Det er blevet cool at skabe virksomhed, når man er helt ung, siger adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard.

I den nye folkeskolereform kommer iværksætteri på skoleskemaet i faget ”Håndværk og Design”, hvor eleverne blandt andet skal lære at starte for sig selv.

En af dem, der allerede er godt på vej er 18-årige Oluf Nielsen, der har kontor med otte ansatte i det indre København. Her laver Oluf Nielsens firma en helt speciel mode-hjemmeside, der for længst er nået ud over landets grænser. Lige nu er han ved at åbne i Brasilien.

- Hvis man har drivet, så kommer folk. De vil gerne hjælpe dig, siger han selv.

Se indslaget om den unge iværksætter Oluf Nielsen ovenfor