Her finder arkæolog en sjælden mønt

Arkæologer har for første gang i metroudgravningerne brugt en metaldetektor i et større omfang.

Arkæologer har for første gang i metroudgravningerne brugt en metaldetektor i et større omfang. Og resultatet er slående.

Enorme mængder af sjældne metalgenstande, der bringer vigtig viden om den københavnske infrastruktur fra 1600-tallet med sig, er blevet fundet.

Tv2.dk var med på en ganske almindelig arbejdsdag seks meter under jorden på metrobyggepladsen ved Nørreport. Og der gik ikke lang tid, før metaldetektoren gav lyd fra sig.

I videoen ovenfor kan du se, hvilken reaktion det udløste, da arkæolog Niels Andreasen ramte plet.

Mønter fastslår dato
Metaldetektoren har i to uger arbejdet i et seks meter dybt område på Købmagergade. Lige her løb den oprindelige københavnske voldgrav igennem, inden Frederik d. 3. rev den ned og fyldte den op med københavnernes skrald.

Det har hidtil ikke været muligt at fastslå det præcise tidsrum for, hvornår det skete, man vidste blot, at det var før 1656.

Nede i voldgraven, iblandt københavnernes kasserede efterladenskaber, lå de gamle mønter, som altså nu har løst mysteriet om den gamle voldgrav.

Arkæologerne har fundet frem til hvilken periode, de daterede mønter stammer fra. På den måde kan de fastslå årene for, hvornår voldgraven blev revet ned.

- Vores forventning og håb var, at finde en mere præcis dato for voldgravens afslutning. Så vi er rigtig glade for vores fund, fortæller Niels Andreasen.

Der er blandt andet fundet et eksemplar af mønten ”Hvid”, som man ved, kun var i produktion fra 1651 til 1652. Mønten ”Søsling”, der eksisterede i årene 1651-1655, er der også fundet en del af. Ligesom mønten ”Skilling”, som var den mest værdifulde mønt dengang. Også poletter, tøjplomber og en masse andre metalgenstande fra samtiden er med til at bestemme tidsperioden.

Hermed kan arkæologerne nu fastslå, at afløseren for middelaldervoldgraven blev lukket ned og fyldt op i årene 1651-1652.