Irak-kampe øger dansk terror-trussel

16x9
Isis har indtaget endnu en grænseby. Foto: Scanpix

I takt med at den militante islamistiske terror-organisation ISIS fortsætter sin fremmarch i Irak, øges truslen mod Danmark, skriver Jyllands-Posten.

I takt med at den militante islamistiske terror-organisation ISIS fortsætter sin fremmarch i Irak, øges truslen mod Danmark, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge avisen har et ukendt antal herboende syriens-farere tilsluttet sig ISIS, og samtidig afsløres det at der på de sociale medier er betydelig støtte til ISIS på dansk. Vestlige efterretningstjenester har meldt om europæere, der er rejst i kamp for ISIS - og det er ifølge Jyllands-Posten sandsynligt, at en del af de mere end 100, der siden 2012 er rejst til Syrien, kæmper for eller støtter ISIS.

- I det omgang ISIS breder sig over Syrien og Irak, så øges sandsynligheden for at de danske udrejsende ender i disse områder. Vi er i forvejen bekymret for de personer, der rejser ud,. Men hvis de rejser til et område, der er kontrolleret af ISIS, så er der yderligere grund til bekymring, siger Jens Madsen, chef for Politiets Efterretnings Tjeneste (PET), til Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Posten har PET b.la. konstateret at medlemmer af bandemiljøet er aktive i de militante muslimske kredse.

- Vi har kendskab til de centrale radikalisatorer, der bistår og assisterer folk med at rejse til Syrien. Men man skal være opmærksom på, det ikke nødvendigvis er ulovligt, sger Jens Madsen, der også ifølge Jyllands-Posten undersøger, om der går penge fra kriminelle danske miljøer til støtte for rejser til Syrien - og i det hele taget på finansieringen af rejserne til Syrien.