Kandis-Johnny er blevet gift

16x9

Forsangeren i pop-gruppen Kandis, Johnny Hansen, er blevet gift med sin kæreste Gitte Mortensen, skriver Se og Hør. Ifølge Se og Hør fandt brylluppet

Forsangeren i pop-gruppen Kandis, Johnny Hansen, er blevet gift med sin kæreste Gitte Mortensen, skriver Se og Hør.

Ifølge Se og Hør fandt brylluppet sted i søndags i kirken i den lille nordvestjyske by Bøvlingebjerg, 35 kilometer fra Holstebro. Bryllupsfesten blev holdt i en gammel herregård i Nørre Vosborg, skriver Se og Hør.

Parret mødtes til en Kandis-koncert i 2009, hvor forsangeren noget kækt pegede på en række kvinder og sagde, at de skulle komme med backstage. 

Mistede al respekt for Johnny
Gitte Mortensen har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at hun øjeblikkeligt mistede al respekt for sangeren, fordi hun syntes, det var en lidt for smart måde at føre sig frem på. Men det lykkedes altså alligevel Johnny Hansen at  score Gitte, og i 2010 besluttede hun sig for at rykke fra Sydfyn og flytte ind hos Johnny og hans to døtre Cecilie og Caroline i Hurup i Thy. De to døtre har han med sin tidligere kone Helle, der begik selvmord i 2008.

I 2012 blev familien udvidet med et ekstra medlem, da parret fik deres første barn Nicklas, og i sommeren 2013 røg Johnny Hansen på knæ og friede til sin Gitte.