Lægedirektør: Funktionelle lidelser sætter læger under pres

16x9

Omkring 300.000 danskere forventes at lide af funktionelle lidelser.

Omkring 300.000 danskere forventes at lide af funktionelle lidelser. Funktionelle lidelser kan være meget invaliderende for de, som lider af sygdommen, men også for de praktiserende læger rundt omkring i landet koster patientgruppen hovedbrud og mange ressourcer.  

Ifølge direktør hos Dansk Selskab for Almen Medicin, Torsten Sørensen, er det cirka 20 procent af de patienter, der fylder stolene i venteværelserne hos de praktiserende læger, der har en funktionel lidelse i større eller mindre grad.

- Så patientgruppen fylder altså rigtigt meget, fordi de ofte bliver sendt fra den ene undersøgelse til den anden, uden at der kommer et resultat ud af det, siger Torsten Sørensen til tv2.dk.

Patienter på diagnosejagt
Han mener, at patienternes jagt på en diagnose ofte kan presse lægerne til at sende dem til undersøgelser, der egentlig ikke er brug for.

- Patienterne vil selvfølgelig gerne have en diagnose, og derfor presser de ofte på for at blive sendt videre i systemet.  Men ved at sende patienten til flere og flere undersøgelser, så fastholder man også samtidig patienten i, at der er noget galt, som man endnu ikke har fundet ud af. Og dermed gør man dem en bjørnetjeneste, siger Torsten Sørensen.

Torsten Sørensen fortæller, at der kun er en ting, der bevisligt hjælper mod de funktionelle lidelser.

- Det vi ved, er, at samtaleterapi virker. Men så skal lægerne sætte et psykiatrisk stempel på patienten, og det er der mange patienter, der ikke bryder sig om.

Lægerne tænker ikke i økonomi
Han mener derfor, at det er vigtigt, at de praktiserende læger skærer ind til benet, når de har patienterne i konsultationen. Han forstår dog godt, at det er svært for patienterne, ikke at kunne få en klar diagnose.

- Jeg forstår godt, både menneskeligt og socialt, at det kan være frustrerende, at vi ikke kan komme med en opskrift på, hvordan vi helbreder funktionelle lidelser. For det første har patienterne jo vitterligt ondt, og for det andet, så ved de også godt, at kassen hos kommunen bliver smækket i, når man taler psykiatri.

Han understreger samtidig, at de praktiserende læger ikke tænker i økonomi, når de stopper videre undersøgelser af en patient, og skriver funktionelle lidelser i journalen.

- Hvis lægen har bare den mindste mistanke om, at der er noget fysisk galt, så stopper man selvfølgelig ikke diagnosticeringen. Så har lægen muligheden for at sende patienten videre til en diagnostisk enhed på sygehusene, hvor et tværfagligt lægepanel kigger sagen efter i sømmene, slutter Torsten Sørensen.

Funktionelle lidelser er en gruppe af sygdomme, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Den præcise årsag kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjerenen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt. Det vurderes, at cirka seks procent af befolkningen, hvilket svarer til cirka 300.000 danskere, har en funktionel lidelse.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser blev grundlagt i foråret 1999 på initiativ af Aarhus Amt og Aarhus Universitetshospital. Afdelingen er en del af Hoved-Neuro-centret på Aarhus Universitetshospital og er tilknyttet Aarhus Universitet. Klinikkens vigtigste arbejdsområder er forskning, behandling og uddannelse.

Kilde: Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser