186 selvsælgere kontaktet ulovligt

16x9
Mange boligsælgere, de sælger selv, bliver kontaktet ulovligt af ejendomsmæglere. Foto: Polfoto

186 selvsælgere, der valgte at prøve at sælge deres bolig selv uden at involvere ejendomsmægler, blev ifølge boligportalen Boliga kontaktet ulovligt a

186 selvsælgere, der valgte at prøve at sælge deres bolig selv uden at involvere ejendomsmægler, blev ifølge boligportalen Boliga kontaktet ulovligt af ejendomsmæglere, der forsøgte at få dem til at opgive at sælge selv.

Boliga har ifølge Politiken afleveret dokumentation for de mange henvendelser til ejendomsmæglerforeningens formand Torben Strøm.

- Torben Strøm har bedt om dokumentation for vores påstand om at selvsælgerne bliver kontaktet ulovligt. Det har han nu fået, siger Tim Jensen, administrerende direktør i Boliga, til Politiken.

- Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, hvor mange ejendomsmæglere, det tilsyneladende overtræder reglerne. Er der mæglere, der har handlet i strid med reglerne, bliver de indbragt for vores etiske råd, hvor de risikerer en advarsel eller en bod, siger Torben Strøm til Politiken efter at have set dokumentationen.