Nu kan du betale med din mobil i butikkerne

16x9
Danske Banks MobilePay-app bliver nu også et reelt alternativ til dankortmaskinen i landets butikker. Foto: TV 2

Danske Bank udvider deres populære mobilbetalingsapp, MobilePay, så butikker nu kan bruge det som et alternativ til betalingskort og kontanter.

Danske Bank udvider deres populære mobilbetalingsapp, MobilePay, så butikker nu kan bruge det som et alternativ til betalingskort og kontanter. Med app’en på smartphonen er det lige så nemt at gennemføre en betaling, som det er at sende en sms.

”For erhvervskunderne bliver MobilePay Business et attraktivt supplement til brug af kort. Samtidig er det en genvej til nemmere betalinger og mindre besvær med kontanter,” skriver Klavs Hjort, salgschef for erhverv i Danske Bank i en pressemeddelelse.

Servicen vil være gratis frem til 1. oktober, hvor der kommer et oprettelsesgebyr på 1000 kroner på. Oveni i det skal Danske Bank til den tid have en procent at købsbeløbet, dog maksimalt fem kroner per handel.

MobilePay app’en er gratis for de almindelige forbrugere. Det var ellers planen, at den skulle til at koste penge for dem, der ikke er kunder i Danske Bank, men det blev droppet i januar.

- Den vil være gratis frem til i hvert fald 2016, forsikrer Danske Banks presseafdeling overfor tv2.dk.

App’en er blevet downloadet 1,1 millioner gange til iPhones, Android-telefoner og Windows-telefoner.

Brugerne har overført over en milliard kroner med app’en og i 2014, forventer Danske bank 12 millioner betalinger på tilsammen tre milliarder kroner.

Hver bruger kan dog højst betale 1500 kroner per handel og ikke over 50.000 kroner om året.

Flere andre danske banker har lavet et alternativ til MobilePay-app'en.