Nye regler på vej: Fyrværkeri irriterer danskerne

16x9
Foto: Scanpix

Har du stadig krudt tilbage fra nytårsaften, skal du finde beskyttelsesbrillerne frem inden midnat. Søndag 5.

Har du stadig krudt tilbage fra nytårsaften, skal du finde beskyttelsesbrillerne frem inden midnat. Søndag 5. januar er nemlig den sidste dag, hvor du lovligt må sende dine raketter til vejrs.

Til næste år, kan det dog være, at du skal være endnu tidligere ude, hvis du ikke skal brænde inde med dit krudt.

Et lovforslag, der var i høring i slutningen af november, skal nemlig mindske både salgs – og affyringsperioden.

Bliver lovforslaget vedtaget, skal du fremover handle raketter mellem 15. december og 31. december, mens du kun må fyre krudt af fra 27. december til 1. januar.

Lovforslag sender danskere over grænsen
Fra Liberal Alliance, der er et af de få partier imod lovforslaget, lyder det, at lovforslaget vil sende danskerne over grænsen i jagten på billigt krudt.

- Der er mange, der køber fyrværkeri over grænsen, og vi tror ikke, at en kortere salgsperiode vil reducere mængden af fyrværkeri, siger erhvervsordfører, Joachim B. Olsen.

Benny Engelbrecht, erhvervsordfører for Socialdemokraterne, der bakker op om forslaget, er optimistisk, når det kommer til vedtagelsen af lovforslaget, da der tidligere har været bred opbakning i Folketinget. Ligeledes mener han, at et flertal af danskerne vil hilse loven velkommen.

Værst for dyre – og børnefamilier
- Først og fremmest handler det om, at der er et bredt ønske i befolkningen om en kortere affyringsperiode, siger han og forklarer, at fyrværkeri især får sindene i kog hos børne – og dyrefamilier, siger han og tilføjer:

- Det er jo ikke selve nytårsaften, der er problemet, men det er irritationen af affyringen hen over december.

Den frustration kender Joachim B. Olsen godt til, men siger til tv2.dk, at han tvivler på effekten af lovforslaget.

- Jeg har selv børn, og det det kan godt være svært at få dem til at falde i søvn, for der er mange, der fyrer af her, hvor jeg bor, så jeg kan sagtens se, at det kan være irriterende, men jeg tror ikke reglerne kommer til at ændre særligt meget. Det er en meget lille del af den samlede mængde, der fyres af før eller efter 31. december, det er 3,4 procent, siger han.

Hvad synes du? Føler du dig generet af brag og knald fra fyrværkeri, eller skal danskerne have lov til at sende raketter til vejrs som hidtil?