Ozan: Jeg bliver løjet død på Facebook

16x9
Ozan Can Ozan er løjet død på Facebook Foto: Privatfoto

Både dag og nat er det væltet ind med sms'er og opkald til 24-årige Ozan Can Ozans mobiltelefon.  Siden onsdag er han nemlig blevet mindet på Faceboo

Både dag og nat er det væltet ind med sms'er og opkald til 24-årige Ozan Can Ozans mobiltelefon. 

Siden onsdag er han nemlig blevet mindet på Facebook. Fordi, han skulle være død.

- Men det er jeg jo ikke. Jeg er her. Jeg er ikke død, siger Ozan Can Ozan til tv2.dk.

Ozan Can Ozan, der bor i Høje Taastrup, havde onsdag været en tur i København for at aflevere jobansøgninger. Da han igen var hjemme, blev han mødt af en meget forskrækket mor.

- Hun havde hørt, at jeg var død. Alle folk troede, at jeg var gået bort, fortæller han.

Årsagen er mindegruppen 'Hvil I Fred R.I.P Ozan Can Ozan' på Facebook. 

Med billeder af Ozan Can Ozan og en masse begravelsesblomster.

- Jeg er meget chokeret og påvirket af det. Det her går klart over stregen, siger Ozan Can Ozan. 

Hvorfor det lige skulle gå ud over ham, er der ingen der ved.

- Men jeg har en person mistænkt for at stå. Jeg har også talt med ham. Han siger, at det var for sjov og, at han lavede gruppen, fordi han kedede sig. Men gruppen er ikke fjernet endnu. Og det irriterer mig og gør mig ked af det.

Ozan Can Ozan bruger meget af sin tid på at lave tv og musik. Noget han lægger på YouTube.

- Måske er det derfor. Fordi jeg promoverer mig selv. Det kan måske være forkert i nogle øjne. 

Du har tidligere lagt en video på Youtube, hvor du fortæller om, hvordan man bliver kendt på nettet. Kunne du i den forbindelse selv have fundet på at oprette mindegruppen - netop for at blive kendt eller skabe opmærksomhed omkring dig selv?

- Nej. Det ville jeg aldrig gøre. Det er ikke den rigtige måde at skabe opmærksomhed på. Det ville være at synke dybt, lyder det fra Ozan Can Ozan.

Den falske mindegruppe er stadig ikke slettet. tv2.dk forsøger at få en kommentar fra Facebook.