I dag fælder EU-Domstolen dom over dansk 'nej' til tyrkisk par

16x9
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har tidligere kaldt en mulig dom imod Danmark for en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Principiel sag hos EU-Domstolen kan få betydning i sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføring.

Var det efter bogen, da et tyrkisk par i 2010 fik afslag på at få familiesammenføring i Danmark?

Det afgør EU-Domstolen onsdag i en sag, som muligvis kan få betydning for andre sager, hvor Danmark har afvist sammenføring af familier.

Den konkrete sag handler om et tyrkisk par, som for ni år siden fik nej, da manden søgte om at få sin hustru til Danmark.

Afvisningen skete med henvisning til det daværende tilknytningskrav. Kravet bestemte, at et ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end andre lande for at kunne blive ført sammen.

Fra dansk side vurderede man, at parret havde størst tilknytning til Tyrkiet. Østre Landsret var i tvivl, og derfor blev spørgsmålet i 2018 sendt videre til EU-Domstolen.

Aftale fra 1960 kan trumfe

Det springende punkt i sagen er, hvorvidt en gammel aftale mellem EU og Tyrkiet spiller ind.

EU og Tyrkiet indgik i 1960'erne en aftale, som kan give tyrkiske statsborgere ret til ophold i EU-lande som familiesammenførte med tyrkere, der er økonomisk aktive og har lovligt ophold i et EU-land.

I 1980 blev der tilføjet en klausul, som forhindrer, at der indføres nye begrænsninger for tyrkere i forhold til familiesammenføringer.

Nye regler kan dog være undtaget, hvis de er nødvendige for at indfri et overordnet mål, hvilket i dansk kontekst er vellykket integration.

Og spørgsmålet er, om det danske tilknytningskrav, der er fra 2003, falder herunder.

Domstol retter sig ofte efter generaladvokat

Forud for dommen gav EU-Domstolens generaladvokat i marts sin udtalelse om sagen, og hans vurdering er, at det var i strid med reglerne, da Danmark afviste familiesammenføringen af det tyrkiske par.

Dommerne hos EU-Domstolen arbejder uafhængigt af generaladvokaten, men domstolen når frem til samme afgørelse i omkring 70 procent af sagerne.

Fra 2004 til 2015 er der givet over 14.000 afslag på ægtefællesammenføring, ifølge advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm, der fører den nuværende sag mod staten. Flere af disse kan blive genoptaget, hvis Danmark taber denne sag ved EU-domstolen.

Dermed kan dommen betyde, at alle andre tredjelandsborgere, der er blevet afvist med henvisning til tilknytningskravet, skal have genoptaget deres sager, skrev Politiken i december.

- En vejsidebombe

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke ønsket at kommentere sagen før afgørelsen onsdag.

Dog har han tidligere - før han blev minister - udtalt, at han frygter, at dommen i værste fald kan få betydning for tusindvis af sager, hvor der fra dansk side er givet afslag.

Det forklarede han i Politiken.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har fulgt dette ret tæt fra sidelinjen. Det er en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik, som ligger og kigger på os.

- Der har ikke været så meget debat om det i offentligheden, men det kan blive en kæmpe udfordring for det danske samfund, hvis den dom falder forkert ud, siger han.

I et folketingssvar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i december lød det, at "det ikke var muligt at opgøre, hvor mange afgjorte sager om afslag - om nogen - der eventuelt vil skulle genoptages", hvis EU-Domstolen underkender det danske tilknytningskrav.

Dommen ventes at blive afsagt 9.30.