Danmark dømt ved EU-Domstolen - forkert at nægte tyrkere familiesammenføring

"Pinligt" og "i strid med retssikkerhedsprincippet", siger advokat, der har ført sagen mod Danmark.

Det var i strid med EU-reglerne, da Danmark nægtede et tyrkisk par familiesammenføring i Danmark med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav.

Sådan lyder det fra EU-Domstolen, hvor Danmark netop har tabt en principiel sag, der kan få vidtrækkende konsekvenser for den danske udlændingepolitik.

Det er Østre Landsret, der i en konkret sag med et tyrkisk ægtepar har spurgt domstolen om hjælp til at tolke EU's lovgivning på området.

- Pinligt for Danmark

Parret blev i 2010 nægtet familiesammenføring i Danmark.

Afvisningen blev givet med henvisning til det dengang gældende tilknytningskrav, der sagde, at et ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end andre lande for at blive sammenført.

Siden har kvinden ikke kunnet se sin mand, sine tre børn eller sine børnebørn i Danmark.

Advokaten, der har ført sagen for det dansk-tyrkiske par, Thomas Ryhl, fortæller, at parret naturligvis er glade, og at de igen vil søge om familiesammenføring.

Han ærgrer sig dog over, at det har taget 15 år at få rettens ord for, at tilknytningskravet er i strid med EU-retten.

- Det er da pinligt, nogle ville sige skammeligt, siger han.

Thomas Ryhl hæfter sig ved, at domstolen vurderer, at kriterierne fra tilknytningskravet er for vage og bredt formuleret. Dermed har det været for svært for familier at gennemskue, hvordan man lever op til kravene og dermed opnår familiesammenføringer:

- Man har forvaltet i strid med retssikkerhedsprincippet. Det hører ikke hjemme i en retsstat.

Tilknytningskravet

Der kunne som udgangspunkt kun gives ægtefællesammenføring, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark var større end deres samlede tilknytning til et andet land. 

  • Her lagde Udlændingestyrelsen vægt på blandt andet: 
  • Hvor lang tid den herboende og ansøger har boet eller opholdt sig i Danmark.
  • Hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har.
  • Om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, f.eks. familie.
  • Om den udenlandske ægtefælle har børn eller anden familie i et andet land. 

Flere tusinde familier kan få genoptaget sager

Dommen betyder, at en række andre personer, der har fået nej til familiesammenføring, kan få genoptaget deres sager.

Fra 2004 til 2015 er der givet mere end 14.000 afslag på ægtefællesammenføring, og ifølge advokat Thomas Ryhl, der har ført den nuværende sag mod staten, kan mange af dem ende med at blive taget op igen:

- Det vil potentielt føre til, at personer fra Marokko, Pakistan, Serbien, Canada, og andre lande vil kunne få genoptaget deres sag om familiesammenføring, siger han.

"En vejsidebombe i dansk udlændingepolitik"

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ærgrer sig over dommen, men udtaler til Ritzau, at ministeriet nu skal have tid til at nærlæse den, før han kan udtale sig om de nærmere konsekvenser.

- Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig domme fra EU-Domstolen. Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring, lyder det fra ministeren i et skriftligt svar.

Tidligere har Mattias Tesfaye - før han blev minister - udtalt, at han frygtede, at dommen i værste fald kunne få betydning for tusindvis af sager, hvor der fra dansk side var givet afslag.

Det forklarede han i Politiken.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har fulgt dette ret tæt fra sidelinjen. Det er en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik, som ligger og kigger på os.

- Der har ikke været så meget debat om det i offentligheden, men det kan blive en kæmpe udfordring for det danske samfund, hvis den dom falder forkert ud, siger han.

I et folketingssvar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i december lød det, at "det ikke var muligt at opgøre, hvor mange afgjorte sager om afslag - om nogen - der eventuelt vil skulle genoptages", hvis EU-Domstolen underkender det danske tilknytningskrav.

Messerschmidt: Forrykt dom

Dommen falder ikke i god jord hos tidligere europaparlamentariker og nuværende folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF).

- Det er forrykt, at EU nu kan underkende vores udlændingepolitik. Danskerne har aldrig afgivet suveræniteten på vores udlændingepolitik. Derfor kan vi ikke leve med, at EU agerer på den her måde.

Derfor kalder han nu udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i samråd.

Thomas Ryhl afviser dog, at der er noget at komme efter.

- Da vi meldte os ind i EF, var det en klar forudsætning, at EU-domstolen havde forrang. Den her dom er hverken aktivistisk eller politisk.

Han henviser til passagen i et svar fra Udlændingeministeriet fra december 2018.

Her skriver ministeriet:

- Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at en dom vil kunne få betydning for afgørelser vedrørende andre end tyrkiske statsborgere, hvis EU-Domstolen tilkendegiver, at det tidligere tilknytningskrav generelt må anses for at være i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention.

Underforstået - alle, der er blevet afvist af tilknytningskravet, kan få prøvet deres sag igen.

Den konkrete sag handler om et tyrkisk par, som for ni år siden fik nej, da manden søgte om at få sin hustru til Danmark.

Afvisningen skete med henvisning til det daværende tilknytningskrav. Kravet bestemte, at et ægtepar samlet set skulle have større tilknytning til Danmark end andre lande for at kunne blive ført sammen.

Fra dansk side vurderede man, at parret havde størst tilknytning til Tyrkiet. Østre Landsret var i tvivl, og derfor blev spørgsmålet i 2018 sendt videre til EU-Domstolen, der altså nu har fældet dom.

Her er baggrunden for sagen:

  • Østre Landsret bad i 2018 EU-Domstolen vurdere, om et tilknytningskrav, som tidligere var gældende i Danmark ved ansøgning om at få sin ægtefælle til Danmark, er i strid med en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet.
  • EU og Tyrkiet indgik associeringsaftalen i 1963, som kan give tyrkiske statsborgere ret til ophold i EU-lande som familiesammenførte med tyrkere, der er økonomisk aktive med lovligt ophold i et EU-land.
  • I 1980 blev en såkaldt stand still-bestemmelse (fastfrysningsklausul) koblet til EU-aftalen med Tyrkiet.
  • Den siger, at aftalens parter "ikke må indføre nye begrænsninger" for arbejdstagere og deres familiemedlemmer.
  • Tilknytningskravet, der i dag er erstattet af et integrationskrav, betyder i udgangspunktet, at eksempelvis en familiesammenføring for et tyrkisk par kræver, at parrets tilknytning til Danmark skal være større end til Tyrkiet.
  • Dette krav er dog indført efter klausulen fra 1980.
  • Domstolen skal tage stilling til, om de "nye begrænsninger", der kom med tilknytningskravet, kan "anses for at være begrundet i et tvingende alment hensyn til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål".
  • Formålet med tilknytningskravet er at sikre en vellykket integration, og EU-Domstolen skal således vurdere, om tilknytningskravet er egnet til at sikre det overordnede mål om integration.