Astrid Krag vil lukke smuthul i lov om vælgererklæringer

16x9
Social- og indenrigsminister Astrid Krag fra Socialdemokratiet vil lukke hul i valgloven. Foto: Olafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Social- og indenrigsministeren vil give Valgnævnet mulighed for at stoppe indsamling af vælgererklæringer.

Det affødte stor kritik, da partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs ved hjælp af teknisk snilde omgik reglerne for indsamling af vælgererklæringer forud for det seneste folketingsvalg.

Selv om valgloven siger, at man skal bekræfte sin digitale vælgererklæring, tidligst syv dage efter at have indleveret den, lykkedes det for de to partier at finde et smuthul i Indenrigsministeriets it-løsning og få vælgerne til at bekræfte erklæringerne med det samme.

Fordi loven ikke rummer mulighed for at straffe partier, der bryder reglerne, har der ikke været nogen konsekvens.

Det har betydet, at eksempelvis Stram Kurs kunne stille op til folketingsvalget i juni, selv om eksperter havde omtalt hullet i loven som "absurd" og "en skandale".

Det vil den nye social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), forhindre en gentagelse af.

Hun har ifølge en pressemeddelelse fredag sendt et lovforslag i høring, der skal stoppe snydere tidligt i processen.

- Vi har ved det netop overståede folketingsvalg set, at partier – helt uden konsekvenser – har kunnet omgå reglerne for indsamling af vælgererklæringer og dermed skyde genvej til stemmesedlen. Imens kan partier, der troligt følger reglerne, blot se til. Det er ikke rimeligt i et demokrati som det danske, udtaler Astrid Krag i pressemeddelelsen.

Følger op på aftale

Forslaget går ud på at give Valgnævnet beføjelser til at suspendere indsamlinger af vælgererklæringer, hvis der er mistanke om, at et parti prøver at omgå reglerne. Ministeriet omtaler dette som "et gult kort".

Holder mistanken stik, kan partiets indsamling standses helt uden mulighed for at blive genoptaget. Det kaldes for "et rødt kort".

Hvis et partis indsamling af vælgererklæringer får gult eller rødt kort, skal social- og indenrigsministeren orientere Folketinget. Det skal ske senest en uge efter.

Håbet er, at loven kan træde i kraft allerede til august.

En bred kreds af partier indgik allerede i marts en aftale om at etablere en ny indsamlingsportal, der kan forhindre snyd.

Det skal dog først udvikles, og derfor kan der gå flere måneder, hvor man ville kunne benytte sig af hullerne i det tidligere system - hvis altså ikke det nye forslag bliver vedtaget.

Det kræver 20.182 vælgererklæringer at blive opstillingsparat til et folketingsvalg. Flere rutinerede Christiansborg-politikere, herunder Venstre-veteranen Bertel Haarder, har foreslået, at det tal skal sættes op til 40.000.

Skal et parti på stemmesedlen til et Europa-Parlamentsvalg, skal et parti indsamle 70.635 vælgererklæringer.