KOMMENTAR: Nu er der kun fire seriøse bud som Demokraternes præsidentkandidat

16x9
Den seneste uge har vist os, at Kamala Harris er én af nu kun fire seriøse kandidater. Foto: Saul Loeb / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Her er fem ting, vi har lært på bagkant af de første demokratiske tv-debatter.

Der er nu gået en lille uges tid, siden de første demokratiske tv-debatter om at blive partiets præsidentkandidat løb af stablen.

Efterhånden som vi har fået meningsmålinger, har kunnet forfølge mediernes fortælling om debatten, samt fået flere informationer om kandidaternes fundraising i kølvandet på debatten, giver det mening at sætte sig i op i helikopteren og trække nogle større perspektiver op.

Her er fem nedslag i, hvad vi har lært efter de første demokratiske tv-debatter, og hvor kampen om nomineringen befinder sig lige nu.

1) Kamala Harris var debattens store vinder

Den umiddelbare reaktion efter tv-debatterne var, at Kamala Harris havde været den store vinder. Her en lille uge senere må man sige, at den vurdering har vist sig at være korrekt.

Senatoren rejste mere end to millioner dollars i døgnet efter tv-debatten.

Derudover har Harris haft ekstraordinær stor fremgang i meningsmålingerne, der er blevet lavet efter tv-debatten.

Det nøje planlagte angreb på Joe Biden under debatten viste sig ligeledes at være effektiv: Harris er steget næsten tyve procentpoint hos de sorte vælgere, som kommer til at spille en afgørende rolle i primærvalgsprocessen.

Senatoren fra Californien er dermed tv-debatternes suverænt største sejrsdame og har nu etableret sig som et af bare fire seriøse bud på Demokraternes næste præsidentkandidat.

2) Joe Biden må stoppe blødningen

Mens Kamala Harris var debattens store vinder, står Joe Biden tilbage som den største taber.

Den tidligere vicepræsident fører stadig suverænt i målingerne. Biden har også indtil videre fået klart flest støtteerklæringer fra de demokratiske partifæller af alle præsidentkandidater og kommer nok også til at have rejst en stor sum penge det seneste kvartal.

Der var god grund til at tro, at Biden som den klare frontløber ville miste opbakning, når amerikanerne begyndte at lære de andre præsidentkandidater bedre at kende. Men selv med alle disse nuancer er der en klar fornemmelse af, at Biden blev vingeskudt på national tv i sidste uge.

Den tidligere vicepræsident er gået massivt tilbage i målingerne, i nogle af dem med op til ti procentpoint. Så selvom Joe Biden stadig fører feltet an, så har konkurrenterne nu lugtet blod. Den tidligere vicepræsident og hans kampagnestab bliver nødt til at stoppe blødningen hurtigt, hvis det ikke skal ende i et blodbad for Biden.

3) Sanders og Warren står i samme dilemma som Harry Potter og Voldemort

Ifølge en profeti i Harry Potter-bøgerne deler hovedpersonen og den onde troldmand Lord Voldemort samme skæbne: ”Den ene må dø for den andens hånd, for ingen af dem kan leve, hvis den anden overlever”. Som bekendt ender den unge troldmand med at finde en løsning, hvorved han kan leve, mens den onde Voldemort ender med at dø.

Noget tyder på, at venstrefløjens to foretrukne kandidater, Bernie Sanders og Elizabeth Warren, er konfronteret med en lignende profeti.

Tilsammen får de to progressive kandidater omtrent 30 procent i målingerne - men så længe begge forbliver i ræset, er det svært at se nogen af dem løbe med nomineringen. Hvis den progressive fløj i Det Demokratiske Parti vil have en reel chance for at vinde nomineringen, burde man derfor nok finde ud af, hvem der skal være den progressive bannerfører i 2020 (hint: Det skal nok ikke være Sanders, som ikke engang er demokrat).

Eller for at sige det med en omskrivning af ovenstående citat fra Harry Potter-bøgerne: ”Den ene må dø for den andens skyld, for ingen af dem kan vinde, hvis den anden ikke dropper ud.”

4) Pete Buttigiegs bump udeblev

Der var bred enighed om, at Pete Buttigieg leverede en god præsentation i den første tv-debat. I denne uge kunne borgmesterens kampagne så ydermere annoncere, at den har rejst imponerende 25 millioner dollars de seneste tre måneder.

Det er den ene side af historien.

Den anden del er, at Buttigieg er gået markant tilbage i målingerne den sidste måneds tid. Også i målinger, der blev lavet i dagene efter debatterne, har resultaterne været skuffende. Det bump, som Buttigieg havde håbet på, er udeblevet.

Så selvom den unge borgmester fortsat er valgkampens store overraskelse – tilbage i januar måned havde Buttigieg nul procent opbakning i målingerne - må han også sidde tilbage med en fornemmelse af, at det er svært at sige, hvorvidt glasset er halvt fyldt eller halv tomt i disse dage.

5) Det er på tide, at der sker et frivilligt frafald

Både debatten og de efterfølgende målinger understreger, at mindst halvdelen af de 24 præsidentkandidater burde gøre Demokraterne – og analytikerne - den tjeneste at droppe ud.

Kun otte kandidater formår at få mindst to procent opbakning i meningsmålingerne, der er blevet offentliggjort efter tv-debatterne. Hele elleve kandidater står stadig til nul procent i mindst en af målingerne.

Så kære Michael Bennet, John Delaney, Kirsten Gillibrand, John Hickenlooper, Jay Inslee, Seth Moulton, Tim Ryan, Eric Swalwell, Marianne Williamson, Steve Bullock, Wayne Messam, Mike Gravel, Bill de Blasio, og Joe Sestak: Det er på tide at tage på en lang sommerferie.

Mit fromme ønske om et frivilligt frafald bliver næppe opfyldt lige foreløbigt. Alle kandidater kan gøre sig berettigede forhåbninger om at deltage i de næste tv-debatter i slutningen af måneden. Her allokeres der igen tyve pladser, og kravene er lige så lave som i sidste uge.

Men i længden kunne det være rart, hvis de demokratiske primærvalg i højere grad blev karakteriseret ved kvalitet fremfor kvantitet.