Dramaet fortsætter – kan Mette Frederiksen ende med denne drastiske manøvre?

16x9
Regeringsforhandlingerne med Mette Frederiksen (S) i spidsen har nu været igang i mere end to uger. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Både S, SF og Enhedslisten mener, at R er de mest besværlige ved forhandlingsbordet. Spørgsmålet er, om det ender med en hård konfrontation.

Nu har vi alle sammen i to uger set Mette Frederiksen, Morten Østergaard, Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr stå foran Landstingssalen på Christiansborg og afsige selvfølgeligheder.

Stemningen er fin. Der er stadig nogle store knaster. Vi må alle bøje os mod hinanden. Vi skal trække Danmark i en ny retning. Den slags…

Meget klogere er danskerne ikke blevet på, hvordan det egentlig går i de efterhånden langvarige forhandlinger om, hvorvidt Mette Frederiksen kan danne landets næste regering.

Hos de fire partier er der dog en del mere lyst til at fortælle, hvad der egentlig er sket inde bag den store dør, når kameraerne og mikrofonerne er slukket.

Klima, normeringer og velfærdsløft

Kilder fortæller, at forhandlingerne indtil videre har mundet ud i et dokument med en længde på mere end ti sider. Her beskrives det, hvilken politik en ny regering skal føre på en lang række forskellige områder. På nogle områder er formuleringerne forholdsvis konkrete, andre steder mere overordnede. Et par nedslagspunkter:

En ny regering skal vedtage en klimalov med bindende mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Der skal ske et løft af velfærden – også mere end blot det, der er nødvendigt for at dække det såkaldte demografiske træk.

Der skal være bedre normeringer i daginstitutionerne – formentlig kommer ordet ’minimumsnormeringer’ også til at indgå i den endelige tekst.

Hvem er de besværlige?

Arbejdet er dog langt fra færdigt, og der er hos Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF enighed om, hvem der især er skyld i det: Radikale Venstre med Morten Østergaard i spidsen.

Morten Østergaard har krav på det økonomiske område, som især Enhedslisten og SF ikke kan leve med. Og krav på udlændingepolitikken, som Socialdemokratiet ikke kan leve med. Og dém holder han fast i.

Omvendt tales der hos de radikale om, at det virker til, at de tre øvrige partier har ”rottet sig sammen” og er ude i noget, der ligner ”et hævntogt”. Radikale står fast på, at man skal have indflydelse på alle politikområder og nævner igen og igen ved forhandlingsbordet, at hvis Mette Frederiksen vil være statsminister, bliver hun nødt til også at kunne levere svar på, hvordan pengene (og hænderne) til alt det, hun vil gennemføre, skal findes.

Og det er i grove træk hér, forhandlingerne befinder sig lige nu.

Take it or leave it

Flere kilder taler om, at forhandlingerne i løbet af denne weekend kan blive afgørende for det videre forløb. Hvis ikke der hér spores reel fremdrift, hvisker nogle nu om, at Mette Frederiksen kan ende med at foretage et drastisk træk.

Sagen er som bekendt den, at vi har negativ parlamentarisme i Danmark. Det betyder, at der ikke behøver at være 90 mandater i Folketinget bag en ny regering, før den kan dannes - der må blot ikke være 90 mandater imod.

Hvis S-formanden vurderer, at hun simpelthen ikke kan nå til enighed med Radikale om det stykke papir, der er blevet udformet under forhandlingerne, kan hun på et tidspunkt vælge at slå i bordet, afslutte forhandlingerne, offentliggøre dokumentet og annoncere:

Dét her er, hvad jeg kan tilbyde Morten Østergaard. Han kan få den ambitiøse klimapolitik, han har talt om i valgkampen. Han kan få bedre normeringer i dagsinstitutionerne. Indrømmelser i forhold til børnene på Sjælsmark og kvoteflygtninge. Og en masse andet. Take it or leave it.

Vil han virkelig i sådan en situation modsætte sig, at en S-regering kan dannes, fordi Mette Frederiksen ikke vil give ham de sidste indrømmelser? Hvor i alverden kan Morten Østergaard gå hen for at få lige så meget af sin politik igennem?

I en sådan situation vurderer flere hos de tre øvrige partier, at Morten Østergaard sandsynligvis vil ende med at acceptere dannelsen af en Mette Frederiksen-regering. Men ingen føler sig sikre.

Det vil naturligvis være et risikabelt træk – og ét, kilder vurderer, at Mette Frederiksen helst vil undgå. Både hun og alle andre parter vil klart foretrække, at forhandlingerne ender med, at alle fire partiledere giver hånd inde ved bordet og kommer ud i nogenlunde fred og fordragelighed.

Men omvendt virker alle parter lige nu til at være oprigtigt i tvivl om, hvorvidt enderne vitterligt kan mødes omkring det store forhandlingsbord i lokale 1-133 på Christiansborg.