Trods elendigt valg antyder Thulesen Dahl, at DF har vundet – en farlig vej, siger analytiker

Ifølge politisk kommentator Søs Marie Serup er DF-formandens retoriske greb udtryk for en defensiv tilgang til genrejsningen af det slagne parti.

Dansk Folkeparti fik et elendigt folketingsvalg og blev mere end halveret, men ifølge partiformand Kristian Thulesen Dahl gemmer der sig måske en DF-sejr bag det det historiske valgresultat.

Det antyder han i hvert fald i sin partiledertale på Folkemødet på Bornholm.

- Jeg har siden valget spekuleret på, om vi egentlig har tabt eller reelt faktisk vundet, siger Kristian Thulesen Dahl.

Flere partier overtager DF-politik

Dansk Folkeparti mistede ellers hele 21 mandater og gik fra en opbakning ved valget i 2015 på 21,1 procent til 8,7.

Men når Kristian Thulesen Dahl alligevel spekulerer over, om han har vundet, skyldes det, at flere partier med tiden har overtaget dele af Dansk Folkepartis politik.

- Når det drejer sig om kombinationen af stram udlændingepolitik kombineret med en ordentlig velfærdspolitik, må man da sige, at valget denne gang gav flere muligheder, siger Kristian Thulesen Dahl.

Som eksempler nævner han, at Venstre pludselig gik til valg på at bruge 69 milliarder kroner ekstra på offentlig velfærd, og at Lars Løkke Rasmussens parti ligesom Dansk Folkeparti nu også vil lade grænsekontrollen fortsætte.

Her er DF gået mindst 10 procentpoint tilbage Senest opdateret kl. 14.53
Kommune Stemmer Tilbagegang ift. valget i 2013
1 Sønderborgkredsen Valgdeltagelse: 83,1% 12,3% -18,1%
2 Fredericiakredsen Valgdeltagelse: 82,1% 12,6% -17,2%
3 Aabenraakredsen Valgdeltagelse: 81,9% 14,8% -17%
4 Faxekredsen Valgdeltagelse: 83,9% 11,9% -16,7%
5 Slagelsekredsen Valgdeltagelse: 81,4% 11,5% -16,7%
6 Vejenkredsen Valgdeltagelse: 83,8% 13,7% -16,3%
7 Tønderkredsen Valgdeltagelse: 81,1% 13,1% -16,3%
8 Hedenstedkredsen Valgdeltagelse: 86% 14,2% -16,1%
9 Kalundborgkredsen Valgdeltagelse: 82% 13,4% -16,1%
10 Haderslevkredsen Valgdeltagelse: 83,4% 12,3% -16%
11 Kolding Sydkredsen Valgdeltagelse: 84,4% 12,1% -15,7%
12 Tårnbykredsen Valgdeltagelse: 84,7% 11,3% -15,7%
13 Grevekredsen Valgdeltagelse: 86,9% 10,5% -15,5%
14 Vordingborgkredsen Valgdeltagelse: 83,1% 9,7% -15,3%
15 Vejle Nordkredsen Valgdeltagelse: 87,2% 13,5% -15,3%
16 Esbjerg Bykredsen Valgdeltagelse: 80,2% 10,9% -15,3%
17 Ikastkredsen Valgdeltagelse: 84,4% 12,3% -15,2%
18 Vardekredsen Valgdeltagelse: 84,2% 13,3% -15,2%
19 Ringstedkredsen Valgdeltagelse: 84,2% 11,5% -15%
20 Brøndbykredsen Valgdeltagelse: 81% 10,8% -15%
21 Guldborgsundkredsen Valgdeltagelse: 81,1% 14,3% -14,8%
22 Herning Sydkredsen Valgdeltagelse: 84,3% 7,7% -14,7%
23 Esbjerg Omegnskredsen Valgdeltagelse: 84,9% 11,7% -14,6%
24 Næstvedkredsen Valgdeltagelse: 83,1% 10% -14,6%
25 Vejle Sydkredsen Valgdeltagelse: 83,6% 11,6% -14,6%
26 Himmerlandkredsen Valgdeltagelse: 83,5% 10,6% -14,6%
27 Frederikshavnkredsen Valgdeltagelse: 81,7% 12,3% -14,5%
28 Herning Nordkredsen Valgdeltagelse: 87,7% 8,3% -14,5%
29 Hvidovrekredsen Valgdeltagelse: 83,2% 10,9% -14,5%
30 Djurskredsen Valgdeltagelse: 82,6% 10,4% -14,5%
31 Middelfartkredsen Valgdeltagelse: 85,4% 10,3% -14,4%
32 Køgekredsen Valgdeltagelse: 86,9% 9,4% -14,3%
33 Svendborgkredsen Valgdeltagelse: 84,3% 8,9% -14,3%
34 Taastrupkredsen Valgdeltagelse: 82,8% 9,8% -14,1%
35 Frederikssundkredsen Valgdeltagelse: 84,1% 11% -14%
36 Nyborgkredsen Valgdeltagelse: 84,9% 10% -13,8%
37 Randers Sydkredsen Valgdeltagelse: 82,5% 9,4% -13,8%
38 Kolding Nordkredsen Valgdeltagelse: 84,4% 9,9% -13,7%
39 Randers Nordkredsen Valgdeltagelse: 81,7% 10,1% -13,7%
40 Lollandkredsen Valgdeltagelse: 77,4% 12,2% -13,7%
41 Mariagerfjordkredsen Valgdeltagelse: 82,4% 10,8% -13,7%
42 Hjørringkredsen Valgdeltagelse: 82,9% 10,1% -13,6%
43 Ballerupkredsen Valgdeltagelse: 84,2% 10,6% -13,5%
44 Assenskredsen Valgdeltagelse: 85,3% 11,4% -13,5%
45 Rødovrekredsen Valgdeltagelse: 83,1% 8,9% -13,3%
46 Horsenskredsen Valgdeltagelse: 83,7% 11,5% -13,2%
47 Favrskovkredsen Valgdeltagelse: 87,6% 9,2% -13,2%
48 Struerkredsen Valgdeltagelse: 84,8% 8,5% -13,1%
49 Skivekredsen Valgdeltagelse: 84,2% 7,7% -13%
50 Helsingørkredsen Valgdeltagelse: 84% 8,1% -12,9%
51 Holbækkredsen Valgdeltagelse: 83,9% 10,5% -12,9%
52 Silkeborg Nordkredsen Valgdeltagelse: 87,4% 8,5% -12,8%
53 Hillerødkredsen Valgdeltagelse: 86,1% 8,4% -12,8%
54 Brønderslevkredsen Valgdeltagelse: 83,4% 11,1% -12,7%
55 Faaborgkredsen Valgdeltagelse: 84,3% 10,6% -12,7%
56 Holstebrokredsen Valgdeltagelse: 85,9% 8% -12,6%
57 Ringkøbingkredsen Valgdeltagelse: 84,7% 9,8% -12,6%
58 Odense Vestkredsen Valgdeltagelse: 84,8% 8,2% -12,5%
59 Viborg Vestkredsen Valgdeltagelse: 83,8% 7,1% -12,1%
60 Thistedkredsen Valgdeltagelse: 84,1% 10% -11,7%
61 Viborg Østkredsen Valgdeltagelse: 85,9% 8,1% -11,5%
62 Roskildekredsen Valgdeltagelse: 87,4% 7,4% -11,3%
63 Odense Østkredsen Valgdeltagelse: 81,3% 6,4% -11,1%
64 Silkeborg Sydkredsen Valgdeltagelse: 86,2% 6,9% -11%
65 Aalborg Østkredsen Valgdeltagelse: 83,3% 6,9% -10,9%
66 Aalborg Nordkredsen Valgdeltagelse: 81,6% 8,1% -10,8%
67 Odense Sydkredsen Valgdeltagelse: 87% 6,6% -10,8%
68 Skanderborgkredsen Valgdeltagelse: 88,9% 7,9% -10,6%
69 Egedalkredsen Valgdeltagelse: 89,4% 6,9% -10,6%
70 Gladsaxekredsen Valgdeltagelse: 84,6% 7,2% -10,2%
71 Aalborg Vestkredsen Valgdeltagelse: 85,5% 6,5% -10%
72 Rønnekredsen Valgdeltagelse: 81,6% 10,2% -10%
{name} Valgdeltagelse: {turnout}% {turnout_delta}

I den røde blok har Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse slået ind på en strammere kurs i udlændingepolitikken. Og med fremkomsten af partier som Nye Borgerlige og Stram Kurs er Dansk Folkeparti langt fra alene om at presse de traditionelle regeringspartier til flere stramninger.

- I virkeligheden har partierne påstået, at de i store træk er parate til at sikre gennemførelsen af vores politik. Og er vi så overhovedet nødvendige? spørger Kristian Thulesen Dahl retorisk.

Svaret giver han selv kort efter.

Tror Frederiksen svigter

Kristian Thulesen Dahl mener nemlig langt fra, at Dansk Folkeparti har sejret sig selv ihjel, og han nævner blandt andet, at Socialdemokratiet kan få meget svært ved at stå fast på sit løfte om at videreføre en stram udlændingepolitik.

Det er en lidt farlig vej at gå ud af

Søs Marie Serup

Det skyldes ifølge DF-formanden, at alle Mette Frederiksens støttepartier kræver lempelser, og derfor forudser Kristian Thulesen Dahl, at hun kommer til at give efter.

Derfor vil Dansk Folkeparti holde nøje øje med den nye regerings udlændingepolitik, og han forventer at hive mange vælgere tilbage, hvis ikke Socialdemokratiets formand holder ord.

Kommentator: En defensiv tilgang

Politisk kommentator Søs Marie Serup hørte Kristian Thulesen Dahls tale på Folkemødet og kalder strategien med at antyde, at valgresultatet måske var en sejr for Dansk Folkeparti, for alternativ og ikke nødvendigvis klog.

- Det er en lidt farlig vej at gå ud af, siger Søs Marie Serup.

Hun nævner, at der formentlig fortsat er forskelle på Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets udlændingepolitik, men når Kristian Thulesen Dahl laver sammenligningen, kan vælgerne få indtryk af, at de er helt ens.

Det er ikke til Dansk Folkepartis fordel i kampen for genrejsning af partiet, mener hun.

- Det er en noget defensiv tilgang. Enhver partileder skal jo altid ud og jagte flere vælgere og større indflydelse, så man kan sætte sin politik igennem. De skal ikke læne sig tilbage og vente på, at de kommer skuffede hjem igen, siger hun.