Mette Frederiksen efter forhandlinger om økonomi: - Flertallet kan bruges til rigtig meget

Dag seks med regeringsforhandlinger: Den gode stemning fortsatte, men de radikales krav på den økonomiske politik kan blive en knast.

Onsdag lidt over klokken 17 lukkede døren til Landstingssalen sig bag Mette Frederiksen (S) for sidste gang i denne omgang.

I flere dage har hun forhandlet med støttepartierne SF, de radikale og Enhedslisten om, hvad der skal til, før de placerer hende i statsministeriet.

Efter dagens forhandlinger om økonomi - der fulgte andre forhandlinger om klima, velfærd og udlændingepolitik - slog Mette Frederiksen en håbefuld tone an.

- Det nye flertal kan bruges til rigtigt meget, ikke mindst til at udbygge velfærdssamfundet og gøre noget ved klimakrisen. Dagene har vist os, at vi virkeligt kan bruge dette her flertal, hvis vi vil, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Jeg håber da bestemt stadigvæk at blive udpeget som statsminister. I mine øjne ville det være helt forkert, hvis så fint et flertal ikke blev brugt til noget. Den første runde har været god og er blevet ført i en god ånd, lød det.

De næste par dage sættes de officielle forhandlinger på pause på Christiansborg grundet Folkemødet på Bornholm.

Uenige om den overordnede linje

Det var sjette dag med regeringsforhandlinger.

Jeg mener ikke, der er en modsætning mellem at føre en ansvarlig økonomisk politik, at sikre stærkere velfærd og at bekæmpe ulighed

Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet

Radikales Morten Østergaard antydede, at der stadig er lang vej igen efter sit møde med Frederiksen. Partierne står langt fra hinanden på den økonomiske politik.

Socialdemokratiet fortsætter regeringsforhandlingerne på Christiansborg, og i dag er emnet økonomi.

Han advarede de øvrige partier i rød blok mod at tro, at regningen for valgløfterne kan betales med skattestigninger. For det, der mangler, er folk på arbejdsmarkedet, fastholdt Morten Østergaard.

- Økonomien er fundamentet for alle de forventninger, vi har skabt. Vi er nødt til at holde fast ved, at uden flere voksne bliver der ikke en bedre opvækst til vores børn eller bedre uddannelse. Hvis der ikke er enighed om, hvad de store udfordringer i dansk økonomi er, er det svært at tage ansvar i fællesskab.

Enhedslisten er nu gået ind i forhandlingslokalet. Det er blandt andet med forslag om at beskatte kapitalindkomst på lige fod med arbejdsindkomst, at rulle nogle af selskabsskattelettelserne tilbage og måske øge afgiften på biler.

Mette Frederiksen har dog flere gange insisteret på, at enderne kan mødes.

- Jeg mener ikke, der er en modsætning mellem at føre en ansvarlig økonomisk politik, at sikre stærkere velfærd og at bekæmpe ulighed, siger hun.

EL og SF afviste radikale ønsker

Både Enhedslisten og SF, der forhandlede med Mette Frederiksen før de radikale, er skeptisk indstillet over for ønsket om at øge arbejdsudbuddet.

- Arbejdsudbudsreformer er Christiansborg-sprog for, at man enten letter topskatten eller slår på nogen mennesker, som er uden for arbejdsmarkedet, er syge eller arbejdsløse, hvis man skal sige det lidt groft. Det er no go for Enhedslisten, sagde Pernille Skipper.

SF mener, at det blandt andet er techgiganterne, der skal til at bidrage.

SF's Pia Olsen Dyhr tog også afstand til Det Radikale Venstre. Hun fremhævede de radikales ønske om, at det skal være lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

- Hvis de radikale tror, at det eneste, vi kan gøre, er at hive folk fra Ukraine til Danmark på en meget lav løn, tror jeg ikke, vi nærmer os hinanden, men mon ikke vi kan finde en vej sammen, sagde Pia Olsen Dyhr og fastslog, at udenlandsk arbejdskraft er velkommen - på danske løn- og arbejdsvilkår.

Her står uenighederne

Selvom partierne alle bekender sig til den røde blok, er de milevidt fra hinanden, når det handler om økonomisk politik.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten vil finde penge ved skattestigninger. S vil især beskatte bankerne, mens SF og Enhedslisten vil tage dem fra de vellønnede danskere i form af eksempelvis arveafgift og beskatning af kapitalindkomst. Det vil Radikale Venstre ikke være med til.

De radikale har derimod foreslået at sløjfe den grønne check, som kompenserer dem med de laveste indkomster for de stigende grønne afgifter. Det har de andre partier sagt blankt nej til.

Og Det Radikale Venstre vil have reformer, der får danskerne til at arbejde mere, og som vil gøre det nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU. Det skal blandt andet ske ved en sænkning af den såkaldte beløbsgrænse, der angiver, hvor meget man skal tjene i Danmark for at have arbejdstilladelse.

Så lang tid har det taget at danne regering

2011: 18 dage

2007: 10 dage

2005: 10 dage

2001: 7 dage

1998: 12 dage

1994: 6 dage

1990: 6 dage

1988: 24 dage

1987: 2 dage

Socialdemokratiet vil til gengæld arbejde for det, Mette Frederiksen kalder 'reformbølge to'. Hun vil se på, hvordan man kan få opkvalificeret dem, der står uden for arbejdsmarkedet i dag, så de kan komme i arbejde. For eksempel indvandrerkvinder i ghettoområder og unge.

Ingen ved, hvor længe regeringsforhandlingerne vil fortsætte, men de kan tage alt fra dage og uger til flere måneder.