Disse partier kunne være på stemmesedlen herhjemme, hvis reglerne var ligesom i Sverige

Efter folketingsvalget er der nu fornyet diskussion om, hvem der bør være i stand til at stille op. Kristendemokraterne kalder det for "letkøbt".

Du har muligvis ikke hørt så meget om Veganerpartiet, Jorden Frihed Kundskab, Borgernes Folkeparti eller Nationalpartiet.

Men hvis de danske regler var som de svenske, havde alle fire ovennævnte partier været på stemmesedlen ved folketingsvalget 5. juni.

I Sverige skal et parti nemlig blot have 1500 underskrifter for at få lov til at stille op til et nationalt valg. Og hvis det var sådan herhjemme, så ville det altså have givet plads til for eksempel partiet Jorden Frihed Kundskab, som demonstrerede mod udbredelsen af mobilteknologien 5G i valgkampen. Eller Veganerpartiet, som ifølge partiprogrammet kæmper for dyrerettigheder, bæredygtighed og folkesundhed.

Men de var som bekendt ikke på stemmesedlen, for i Danmark skal man indsamle lige over 20.000 underskrifter.

Norge og Finland har lettere adgang

Står det til en række politiske veteraner, så skal der dog samles endnu flere vælgererklæringer ind herhjemme i fremtiden. For eksempel Venstres Bertel Haarder, som mener, at de digitale muligheder for at give vælgererklæringer har gjort det for let.

Men sammenlignet med opstillingskravene i andre lande i Europa er 20.000 underskrifter faktisk i den højere ende af skalaen. I Norge og Finland skal man for eksempel kun indsamle 5000.

Her kan du se, hvad norske, finske eller svenske regler havde betydet for de danske stemmesedler:

square to 16x9

Spærregrænsen ligger dog typisk også højere i andre europæiske lande. For eksempel er den på fire procent i Norge og Sverige.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange vælgererklæringer Bertel Haarder har samlet ind, men jeg har prøvet det.

Isabella Arendt, fungerende formand for Kristendemokraterne

En højere spærregrænse eller et højere mål for vælgererklæringer betyder ifølge valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet, at man sigter efter mere smidige parlamenter med færre partier:

- Færre partier gør det lettere at nå til enighed. Og man undgår en situation, som vi også har haft ved det seneste folketingsvalg, hvor meget små partier kan gå hen og blive tungen på vægtskålen, og derved også kan få uforholdsmæssigt meget magt, siger Rune Stubager.

Men omvendt vil modstandere argumentere for, at det er sundt med forskellige politiske synspunkter. Derfor er det ifølge Rune Stubager et politisk spørgsmål, som de danske politikere må blive enige med sig selv om.

- Man kan også sige, om demokratiet ikke netop skulle være nemt for borgerne at komme til, så de kan få prøvet deres politiske synspunkter af over for vælgerne, siger Rune Stubager.

Bertel Haarder hæfter sig ved, at partier som Kristendemokraterne, Stram Kurs og Nye Borgerlige alle fik rigtig mange stemmer ved valget, og han mener derfor også, de sagtens kunne have klaret et krav om 40.000 underskrifter.

Før valget var der også debat om de danske valgregler. Her opdagede man et smuthul, som gjorde det nemmere for visse partier at indsamle vælgererklæringer. Partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen omgik de syv dage til eftertænksomhed, som underskrivere normalt skal have i forbindelse med afgivelse af en vælgererklæring.

I stedet skrev underskriverne under digitalt med NemID med det samme. Processen fik ikke konsekvenser for partierne, men alle Folketingets partier bebudede i marts, at man vil ændre praksissen hurtigst muligt. Den proces er dog tidligst færdig i 2020.

- I stedet for at lave om på loven, så kunne man i den nuværende situation sørge for, at systemet faktisk virker og bliver overholdt, siger Rune Stubager.

Mener, at 13 partier er for mange

Ifølge Bertel Haarder (V) og andre politiske veteraner er en del af løsningen, at man sætter kravet om vælgererklæringer op:

- Tidligere skulle man aflevere 20.000 underskrevne fysiske blanketter i Indenrigsministeriet, og det skulle kontrolleres. Nu kan man gøre det meget lettere digitalt, og dem, der skriver under, kan gøre det med et sekunds indskydelse, siger Bertel Haarder til TV 2.

Bertel Haarder hæfter sig ved, at partier som Kristendemokraterne, Stram Kurs og Nye Borgerlige alle fik rigtig mange stemmer ved valget, og han mener derfor også, de sagtens kunne have klaret et krav om 40.000 underskrifter.

- Jeg vil ikke udelukke et eneste parti, som har mulighed for at nå over spærregrænsen på to procent. Men Klaus Riskærs parti, synes jeg, viser, at det er blevet for let, siger han.

Andre politikere bakker op om Haarders tanker. For eksempel tidligere Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen og den tidligere SF-formand Holger K. Nielsen.

Kristendemokraterne: Kritikken er for letkøbt

Det møder dog kritik fra et af de partier, som var tæt på at komme over spærregrænsen ved folketingsvalget 5 juni.

- Det er for nemt, for letkøbt og rammer de forkerte bare at sætte grænsen op, siger Isabella Arendt, som er fungerende formand for Kristendemokraterne.

Partiet fik 1,7 procent af stemmerne, hvilket ikke var nok til at sikre mandater i Folketinget. Derfor skal partiet samle vælgererklæringer ind igen, hvis det ønsker at stille op ved næste valg.

- Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange vælgererklæringer Bertel Haarder har samlet ind, men jeg har prøvet det. Og hvis man gør det lovligt og følger proceduren, så er det altså ikke bare at samle 20.000 underskrifter ind. Det er et kæmpestort arbejde, som kræver rigtig mange frivillige, siger Isabella Arendt.

På grund af omgangen af reglerne er hun enig i, at der må gøres noget. Hun foreslår i stedet, at man kigger på hele systemet. For eksempel kunne man undgå stemmespild ved at give befolkningen prioriterede stemmer, så man kan stemme på en 1. og 2. prioritet.

- Problemet har været, at partier ikke har fulgt loven og reglerne. Så jeg kan godt følge hans bekymring om, at det måske gik lige hurtigt nok, men så synes jeg, at man skal slå ned på dem, der snyder, siger hun.

De 13 partier på stemmesedlen ved det netop overståede valg var flere, end der har været i et kvart århundrede.

Men professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit køber ikke præmissen om, at det er blevet for let for partierne at stille op:

- Jeg synes, det er en mærkelig reaktion (fra politikerne, red.). Vi har haft adskillige tilfælde, hvor der har været opstillet lige så mange eller flere partier til et folketingsvalg, siger Jørgen Elklit, der blandt rådgiver Indenrigsministeriet og Folketinget om valgspørgsmål.