Farvehandlerens datter blev formand for Folketinget – og malede salen sort/hvid

Pia Kjærsgaard var den første kvindelige formand for Folketinget nogensinde. Nu stopper hun efter fire år med flere kontroverser.

Tirsdag bekræftede Pia Kjærsgaard på Facebook, at hun ikke fortsætter som formand for Folketinget.

Hendes fire år som den første kvindelige formand har vist, at hun stadig kan skille vandene som få.

Pia Merete Kjærsgaard

  • Født d. 23. februar 1947 i København.

  • Datter af farvehandler Poul Kjærsgaard og husmoder Inge Munch Jensen.

  • Gift med Henrik Thorup (DF).

  • Uddannet fra Købmandsskolen i København, 1965.

  • Ansat på kontor inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967.

  • Hjemmehjælper, 1978-1984.

  • Folketingsmedlem for Fremskridtspartiet 1984 – 1995

  • Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, 1995-nu

  • Formand for Dansk Folkeparti, 1995-2012

  • Formand for Folketinget, 2015-2019.

  • Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen 2002 mv.

Som da hun irettesatte Enhedslistens Pelle Dragsted og meget bestemt sagde, at ”man ikke diskuterer med formanden. Overhovedet”.

Eller som da hun sagde til Mette Abildgaard (K), at hendes baby var uønsket i Folketingssalen.

Eller som da hun under en valgdebat beskyldte DR for at have håndplukket et ”elendigt publikum”, der medførte ”klapsalver og våde øjne hver gang, der bliver talt modtagelse af flygtninge. Og stilhed når der bliver talt om asylstop og hjemsendelse”.

Eller som da hun efter Dansk Folkepartis valgnederlag ved europaparlamentsvalget i år skød skylden på ”klimatosserne”.

Kernefamilien smeltede

At det skulle gå sådan, at Pia Kjærsgaard skulle blive Folketingets formand, lå dog ikke i kortene, da hun kom til verden i 1947.

Hun voksede op på Randersgade på Østerbro et langskud fra Fælledparken. Hendes mor var hjemmegående, og hendes far farvehandler. Familien havde, hvad de skulle bruge og lidt til, har Kjærsgaard engang forklaret i et interview.

Som en kernefamilie flyttede de til Hellerup, men da hendes mor blev gravid med en anden mand end ham, hun var gift med, smeltede kernen, og familien faldt fra hinanden. Moren flyttede ud af huset, og faren begyndte at drikke i smug. Som ung teenager var en stor del af hendes liv præget af den negativitet, det medførte, men det var i samme periode, at hun lærte Henrik at kende. Henrik Thorup.

Da Pia Kjærsgaard var 20 år, blev parret gift, og de efterfølgende år fik de to børn. Kjærsgaard arbejdede som hjemmehjælper, og hendes liv havde ikke meget at gøre med politik.

Havde det ikke været for et to minutter langt interview med advokaten Mogens Glistrup, der blev sendt i tv i 1971, var det måske blevet ved med at være sådan. Så var Pia Kjærsgaard måske aldrig blevet den Pia Kjærsgaard, vi kender i dag, og dansk politik havde måske set anderledes ud.

Vejen til magten

Men sådan blev det.

Glistrups ord tændte en politisk ild i hende, og skæbnen ville, at da han 12 år senere røg i fængsel for skattesvig, var det Pia Kjærsgaard, der som førstesuppleant overtog hans mandat på Christiansborg.

Kort efter blev hun formand for Fremskridtspartiet, men på et skelsættende landsmøde for partiet i 1995 blev fløjene flået fra hinanden. Sammen med en håndfuld andre fra Fremskridtspartiet skabte Kjærsgaard samme år Dansk Folkeparti, som hun siden har kaldt sit livsprojekt.

Tre år senere sagde daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) de senere så berømte ord: ”Stuerene, det bliver I aldrig” til Dansk Folkeparti. Men da danskerne havde afgivet deres stemmer ved valget i 2001, stod Kjærsgaard ikke desto mindre tilbage som kongemageren.

Venstres statsministerkandidat, Anders Fogh Rasmussen, ringede til hende på valgnatten. Han ville sikre sig, at Dansk Folkeparti havde tænkt sig at pege på ham. Det kunne de godt, sagde hun, men det ville koste indrømmelser på udlændingepolitikken, svarede hun – og sådan blev det.

Dansk Folkepartis folketingsmedlem gennem et årti Søren Krarup kaldte valget i 2001 for et "systemskifte", og over de næste ti år dannede DF parlamentarisk grundlag for en VK-regering, der langsomt, men sikkert rykkede sig til højre i udlændingepolitikken.

I 2012, året efter Venstre og blå blok mistede regeringsmagten til Helle Thorning-Schmidt og rød blok, trådte Pia Kjærsgaard af som formand for sit parti. DF havde haft en lille vælgertilbagegang ved valget i 2011, men ikke mere end hun blev hyldet og tiljublet, da hun overlod tøjlerne til Kristian Thulesen-Dahl.

Altid i rampelyset

Ved næste valg var blå blok og ikke mindst Dansk Folkeparti tilbage som sejrherre. 37 mandater fik Dansk Folkeparti af danskerne, og Nyrups kommentar om, at partiet aldrig ville blive stuerene, blev hevet frem til hån og spot.

Og så kom prikken over i’et.

Pia Kjærsgaard blev udnævnt til formand for Folketinget. Det var hende – kvinden, der var blevet så udskældt og havde delt vandene så meget – der nu skulle indtage det højeste hverv i det danske demokratis hus.

Formænd for Folketinget siden 1981

1981-1989: Svend Jakobsen (S)

1989: Erik Ninn-Hansen (K)

1989-1993:H.P. Clausen (K)

1993-1994: Henning Rasmussen (S)

1994-1998: Erling Olsen (S)

1998-2003: Ivar Hansen (V)

2003-2007: Christian Mejdahl (V)

2007-2011: Thor Pedersen (V)

2011-2015: Mogens Lykketoft (S)

2015-2019: Pia Kjærsgaard (DF)

Men det betød ikke, at de næste fire år kom til at gå stille for sig. Hun har efter eget udsagn forsøgt ikke at være for politisk, at være samlende. Alligevel har hun gennem alle fire år haft et usædvanligt skarpt rampelys på sig.

Ligesom resten af hendes politiske virke har fortællingen om farvehandlerens datter som formand for Folketinget ofte været sort/hvid.

Nogle folketingsmedlemmer elskede hende.

Andre har villet have hende afsat. Som de radikales Zenia Stampe, der i februar argumenterede for, at Kjærsgaard ikke var sin post værdig.

- Vi har en formand for Folketinget, der i den grad deler vandene. Det kunne være okay, hvis det var efter en lang politisk karriere, og at formanden så forsøgte at være en samlende figur i sin nye rolle. Men det synes jeg ikke, at Pia Kjærsgaard evner. Hun kan ikke finde ud af at lægge sine partipolitiske holdninger væk, sagde Zenia Stampe til TV 2.

Sikkert er det, at alle har haft en holdning til hendes formandskab.

Senere på denne måned udpeges den nye formand for Folketinget.