KOMMENTAR: Trump udråber migrantaftale som stor sejr

16x9
USA's præsident Donald Trump. Foto: Scanpix

USA's præsident løser et politisk problem, han selv har skabt, og som truer hans mulige genvalg.

Det startede med et tweet og sluttede med et tweet. For en uge siden meddelte USA's præsident Donald Trump på Twitter, at alle varer fra Mexico ville blive pålagt en ekstra told på fem procent den 10. juni. Derefter ville toldsatsen stige gradvist, potentielt helt op til 25 procent, ”indtil problemet med den illegale indvandring er afhjulpet.”

I går meddelte præsidenten så – igen på Twitter -, at straftolden var udsat, eftersom en migrantaftale mellem USA og Mexico var faldet på plads.

Med andre ord: Trumps toldtrusler virkede, problemet med den illegale indvandring er blevet afhjulpet på rekordtid, og præsidenten vandt en stor sejr. Eller hvad?

Som så ofte er situationen mere indviklet. Det er rigtigt, at migrantaftalen er en sejr for Trump. Men ifølge avisen New York Times har forhandlingerne været i gang i flere måneder, og størstedelen af den endelige aftale var allerede på plads, da Trump tog æren for den og afblæste toldtruslen.

Dermed er det mere retvisende at tale om en brandstifter, der slukker sin egen brand, som Brendan Nyhan, der er professor i public policy ved University of Michigan, så rammende opsummerede situationen.

En vag aftale

Trump-administrationen havde opstillet tre succeskriterier for en endelig aftale: Mexico skulle styrke grænsesikkerheden mod Guatemala ved hjælp af flere soldater, der skulle slås hårdt ned på kriminelle bander og migrantsmuglere, og mexicanerne skulle hjælpe amerikanerne med håndteringen af de mange asylansøgere ved at give migranterne mulighed for at søge asyl i USA fra Mexico.

Alle tre prioriteter bliver adresseret i aftalepapiret, der dog kun er på en side og primært indeholder vage formuleringer. Eksempelvis indsætter Mexico nationalgarden og sender 6000 ekstra soldater til grænsen mod Guatemala. Det er meget konkret og en åbenlys politisk og visuel sejr for Trump. Omvendt bliver det mindre konkret, når den mexicanske regering lover at tage ”afgørende skridt” for at stoppe migrantsmuglere. Og slutteligt havde Trumps administration ikke held med at få gennemtvunget kravet om, at migranterne skal have mulighed for at søge asyl i USA, mens de opholder sig i Mexico.

Det betyder ikke, at migrantaftalen ikke er nogen sejr for Trump. Det er den, især symbolpolitisk. Ligeledes er der meget, der taler for, at Trumps toldtrusler på Twitter har spillet en afgørende rolle i forhold til timingen. Det er næppe tilfældigt, at den mexicanske regering op mod den første runde af potentielle straftolde den 10. juni lige pludselig fik meget travlt og skyndte sig til Washington for at forhandle aftalen på plads.

Men kort sagt er det uklart, hvad den mexicanske regering præcis og konkret har forpligtet sig til med migrantaftalen, og hvilke kontrolmekanismer aftalen indeholder. Hertil vil præsident Trump nok sige, at der er en meget simpel kontrolmekanisme, der netop har vist sit værd: truslen om straftrold.

Jeg vil dog snarere hæfte mig ved, at aftalen af to årsager var politisk livsnødvendigt for Trump frem mod det kommende præsidentvalg. Den ene årsag handler om tilstrømningen til USA, mens den anden handler om den amerikanske økonomi.

Stor stigning i tilstrømningen

Donald Trump bliver nødt til at kunne dokumentere nogle fremskridt i forhold til at sikre grænsen og stoppe tilstrømningen af illegale migranter frem mod valget i 2020. Lige nu er tilstrømningen på vej til at ramme det højeste niveau i tretten år, hvormed Trump risikerer at blive anklaget for løftebrud under præsidentvalgkampen. Antallet har været stødt stigende hele året; alene fra april til maj steg antallet af pågrebne ved den amerikansk-mexicanske grænse med 32 procent.

Ironisk nok har præsidentens trusler om en mere bastant immigrationspolitik og bedre grænsesikring nok været en medvirkende faktor til, at tilstrømningstallene på årsbasis er på vej mod det højeste niveau i tretten år. Hvis man er migrant, gælder det bare om at komme af sted mod grænsen hurtigst muligt, inden det bliver sværere at komme illegalt ind i USA. Men det er selvsagt ikke den afgørende faktor. Forklaringen må primært søges i de miserable forhold i en række centralamerikanske lande, der driver folk på flugt.

Samtidig skal man ikke undervurdere, at supermagten fortsat tiltrækker hundredtusindvis af økonomiske migranter hvert år, der jagter et bedre liv. Tiltrækningskraften er intakt, uanset om præsidenten hedder Taft, Truman eller Trump.

Men for sidstnævnte er det selvsagt ikke nemt at kravle ned fra den ikkeeksisterende grænsemur, når man i 2016 har ført valgkamp på at bygge en mur mod Mexico og få styr på den illegale immigration. Lige nu er antallet af ilegalle immigranter stærkt stigende, mens der sidder en immigrationspolitisk hardliner i Det Hvide Hus. Det er et paradoks, der hurtigt kan vise sig at blive et alvorligt politisk problem for præsident Trump i 2020.

Told truer Trump

For det andet truer tolden Trump, da den kan hæmme væksten og få arbejdsløsheden og forbrugerpriserne til at stige. De økonomiske nøgletal er som bekendt vigtige indikatorer for at vurdere en præsidents chancer for at opnå genvalg.

Ligeledes var præsidenten blevet mødt med massiv modstand i egne rækker, hvis toldtruslerne var blevet en realitet i morgen. Selv i det ellers så underdanige Republikanske Parti var der i ugens løb indikationer på, at straftold mod USA's tredjestørste handelspartner – oveni de straftolde der i forvejen er på kinesiske varer – kunne have været den berømte dråbe, der fik det republikanske bæger til at flyde over og munde ud i åben konflikt. Ledende republikanere i Senatet havde truet Det Hvide Hus med at blokere toldene.

Skuffende jobtal

Derudover var de skuffende jobtal i fredags sandsynligvis også en faktor i beslutningsprocessen. Der blev kun skabt 75.000 nye jobs i maj måned. Økonomerne havde regnet med 180.000. Til sammenligning blev der skabt 223.000 jobs i maj måned sidste år. Ikke overraskende kommenterede præsidenten heller ikke jobtallene på Twitter, hvilket Trump ellers har for vane, når der er tale om gode jobtal. En af forklaringerne på den utilfredsstillende fremgang på arbejdsmarkedet var ifølge analytikere handelskonflikten med Kina.

I kølvandet på de dårlige nyheder på arbejdsmarkedet ville det dermed nok ikke have været en supersmart strategi at starte den næste handelskonflikt med en af USA's største handelspartnerne.

Trump slukker sin egen brand

Det kan siges meget kort: tilstrømningen og tolden truer Trump i 2020.

Derfor er det netop metaforen om brandstifteren, der slukker sin egen brand, der bedst opsummerer situationen. Præsident Trump prøver at tage æren for at have afværget en truende handelskonflikt med Mexico ved at få forhandlet en migrantaftale på plads. En aftale, hvor centrale punkter var færdigforhandlet i forvejen, og en handelskonflikt, som præsidenten selv har lagt op til.

Indrømmet, det er et snedigt forsøg på politisk spin.

Men jeg kommer altså ikke til at give meget gadekredit til en brandstifter, der slukker sin egen brand.