I dag skal Mette Frederiksen forhandle klima med støttepartier - én ting er de uenige om

Den socialdemokratiske partileder har sat Radikale Venstre, Enhedslisten og SF i stævne til de første forhandlinger lørdag eftermiddag.

I dag fortsætter Mette Frederiksen regeringsforhandlingerne med de partier, som skal udgøre hendes parlamentariske flertal, som består af Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Og dagens emne er et af de helt store temaer i valgkampen. Partierne skal nemlig diskutere klima, natur og miljø.

De tre støttepartier mødes klokken 13 med Mette Frederiksen, som inden da skal mødes med de to mandater fra Grønland, Aaja Chemnitz Larsen fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) og Aki Mathilda Høegh Dam fra socialdemokratiske Siumut.

Efter fredagens indledende samtaler, hvor samtlige 10 af det nye Folketings partier var til møde med den socialdemokratiske formand, understregede Mette Frederiksen, at det stadigt var meget tidligt i forhandlingerne om en ny regering.

- Det her var nok den letteste dag. Det var nok den mere formelle. Nu går vi så i dybere forhandlinger i morgen. Der vælger vi at starte med et af de vigtigste resultater af valget, nemlig at danskerne ønsker meget entydigt et stærkere fokus på klimakrisen, sagde Mette Frederiksen fredag.

Et logisk sted at starte

Men der er endnu en grund til, at Mette Frederiksen vælger at starte med at forhandle klimaområdet. Her er alle støttepartierne nemlig nogenlunde på linje med hinanden - i modsætning til andre emner, blandt andet udlændingeområdet, der tegner sig til afføde hårde forhandlinger.

- Klimaet er et logisk sted at starte, fordi det er nemmere at nå til enighed her end på en række andre områder, forklarer TV 2s politiske analytiker, Peter Lautrup-Larsen.

Alle tre støttepartier kræver en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990, mens Socialdemokratiet har hævet deres målsætning om reduktion til 60 procent.

Ifølge Peter Lautrup-Larsen tyder det dog på, at de tre støttepartier her vil få deres vilje, således at de 70 procent kommer til at stå i det endelige regeringsgrundlag.

Spørgsmålet er dog, hvordan danskerne når derhen. Og ikke mindst hvordan klimamålsætningen skal finansieres.

Uenighed om finansieringen af klimaindsatsen

Og her dukker forskellene op internt mellem partierne.

For Det Radikale Venstres vedkommende er svaret at øge den udenlandske arbejdskraft og arbejdsudbud. Men partiet står alene med forslaget overfor de andre støttepartier - og Socialdemokratiet, forklarer TV 2s politiske analytiker.

Både Enhedslisten og SF vil istedet hente finanseringen på skatteindtægter.

- Enhedslisten vil fremrykke beskatningen af pensionsformuer, mens SF har peget på at hæve arbejdsmarkedsbidraget og indføre ekstra topskat for de mest vellønnede, forklarer Peter Lautrup-Larsen.

Til gengæld er alle partierne enige om, at der skal indføres afgifter på flyrejser, mens S og SF yderligere taler om roadpricing. Socialdemokratiet vil ligeledes indføre afgifter på plastikflasker.

Samtidig ser det ud til, at den kommission med Anders Eldrup i spidsen, som den fungerende VLAK-regering i februar nedsatte for at undersøge finanseringen af klimaindsatsen, får lov til at arbejde videre under Mette Frederiksens regering, vurderer Peter Lautrup-Larsen.

Herunder kan du se, hvilke krav der er på blokken, når partierne mødes til forhandlinger den kommende tid.

SF's krav til en ny regering

Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark havde en liste med 15 krav med til Socialdemokratiet.
Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark havde en liste med 15 krav med til Socialdemokratiet. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

SF mødte op til første møde med Socialdemokratiet med en liste med 15 forhandlingskrav. Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr er der tale om "forhandlingskrav", ikke "ultimative krav".

Sociale ydelser: Kontanthjælpsloftet skal fjernes for at sikre, at der er færre fattige børn i Danmark, og integrationsydelsen skal afskaffes. Socialdemokratiet ønsker, at en ydelseskommission skal se på ydelserne, før der træffes en beslutning.

Minimumsnormeringer: SF har fastslået, at der skal være en plan for indførelse af minimumsnormeringer i daginstitutioner senest ved finansloven. Ellers vil SF ikke stemme for en ny regerings første finanslov.

Ny klimalov: SF er gået sammen med de radikale, Enhedslisten og Alternativet om et særligt krav til klimaloven. De fire partier vil binde Danmark til en reduktion af CO2 på 70 procent i 2030. Socialdemokratiet er gået til valg på at reducere drivhusgasserne med 60 procent.

Udlændingeområdet: SF kræver blandt andet, at Danmark igen skal tage kvoteflygtninge, og at de afviste asylbørn på Udrejsecenter Sjælsmark får bedre vilkår.

Enhedslistens krav til en ny regering

Pernille Skipper og Enhedslisten er klar til at modsætte sig en S-regering, hvis den ikke trækker i den rigtige retning.
Pernille Skipper og Enhedslisten er klar til at modsætte sig en S-regering, hvis den ikke trækker i den rigtige retning. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Enhedslisten mødte op med en række krav ved det første møde om en ny regering med Socialdemokratiet. Det er en samlet aftale, der skal underskrives, for at Enhedslisten kan støtte Mette Frederiksen som statsminister.

Bindende klimalov: Enhedslisten vil sammen med SF, de radikale og Alternativet i en klimalov binde Danmark til en reduktion af CO2 på 70 procent i 2030. Socialdemokratiet er gået til valg på at reducere drivhusgasser med 60 procent.

Sociale ydelser: Partiet ønsker at afskaffe kontanthjælpsloftet, som de mener har været med til at skabe øget ulighed og medført flere fattige børn i Danmark Også integrationsydelsen og 225-timers-reglen skal fjernes, mener Enhedslisten.

Udlændinge: Pernille Skipper siger, at Danmark skal føre "en mere human udlændingepolitik". Det indebærer blandt andet, at Danmark igen skal tage kvoteflygtninge, og at de afviste asylbørn, der bor på Udrejsecenter Sjælsmark, skal ud derfra. Samtidig kræver Enhedslisten, at en ny regering overholder internationale konventioner og menneskerettigheder.

Radikale Venstres krav til en ny regering

Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen fra de radikale har flere krav med til Socialdemokratiet.
Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen fra de radikale har flere krav med til Socialdemokratiet. Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Økonomisk politik: De radikale fører borgerlig økonomisk politik og ønsker reformer for at øge arbejdsudbuddet og sikre et større økonomisk råderum.

Udenlandsk arbejdskraft: Partiet vil sænke beløbsgrænsen for udenlandske medarbejdere fra lande uden for EU fra 417.800 kroner til 325.000 kroner og sætte pensionsalderen op for dem, der ikke er nedslidte.

Pension: Socialdemokratiet vil indføre en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte. De radikale har stemt for en aftale om seniorpension med blå blok.

Flygtninge: De radikale vil tilbagerulle dele af "paradigmeskiftet", hvis hovedsigte er, at flygtninge udelukkende får midlertidigt ophold. Ellers vil de udtrykke mistillid. Partiet vil gerne modtage 500 kvoteflygtninge om året igen.

Klima: De radikale vil sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet binde Danmark til en reduktion af CO2 på 70 procent i 2030. S er gået til valg på at reducere drivhusgasserne med 60 procent.

Sociale ydelser: Kontanthjælpsloftet skal afskaffes, og integrationsydelsen skal afskaffes.