Disse politiske koryfæer er i spil til Folketingets formandspost

16x9
Præsentation af Poul Nyrup Rasmussens nye regering efter folketingsvalget i 1998. Til venstre ser vi Marianne Jelved (R), og helt til højre ser vi Henrik Dam Kristensen (S) Foto: SØREN BIDSTRUP / Scanpix / TV 2

I gamle dage var der tradition for, at Folketingets formand kunne blive siddende. Men i dag er det kutyme, at posten skifter med flertallet.

Pia Kjærsgaard er snart fortid på posten som Folketingets formand.

For det er op til et flertal i det nysammensatte folketing, hvem der skal sidde i stolen øverst i folketingssalen. Og flertallet i salen blev som bekendt rødt ved folketingsvalget 5. juni. Derfor valgte Pia Kjærsgaard tirsdag at melde ud, at hun stopper.

Derfor er der nu to koryfæer i spil til posten, og de er af varierende sandsynlighed, vurderer politiske eksperter.

Men én ting står fast: I grundloven står det tydeligt, at de nyvalgte folketingsmedlemmer skal mødes i Folketinget 12 såkaldte søgnedage efter et folketingsvalg.

De 12 søgnedage er passeret den 20. juni, hvor det nye folketing altså skal godkendes. Her skal den prestigefulde plads som Folketingets formand også besættes.

Tiderne skifter

I gamle dage var der en vis tradition for, at man lod den siddende formand blive på posten, siger TV 2s forhenværende, mangeårige politiske redaktør Kaare R. Skou, som også er blevet kaldt et omvandrende politisk leksikon i et portræt. Men i dag er denne praksis ændret:

- Det var en tradition, der var engang, siger han.

Det vil være meget sjældent, at det bliver en, som hverken har været minister eller fremme i front og besidder en vis erfaring. Man skal være almindeligt respekteret for ordentlighed

Peter Lautrup-Larsen, politisk kommentator på TV 2

Tirsdag kom meldingen så også fra Pia Kjærsgaard (DF) på Facebook:

- Efter folketingsvalget er der flere, der har spurgt, om jeg fortsætter som Folketingets formand. Det gør jeg ikke. Magten er skiftet, skriver hun.

Peger på Dam Kristensen eller Jelved

Ifølge Kaare R. Skou er valgresultatet helt afgørende for valget af ny formand. Derfor er det typisk den blok, der har til opgave at danne en regering, som vælger Folketingets næste formand.

Folketingets formand

Posten regnes for den fineste, man kan vælges til i Danmark – ministre bliver nemlig ikke valgt, men udpeget af statsministeren. Formanden har det overordnede ansvar for Folketinget, herunder alle de medarbejdere, der er ansat i Folketinget til at hjælpe med folketingsarbejdet. 

Arbejdet består i at lede møderne i folketingssalen ved at give talerne ordet i den rigtige rækkefølge. Derudover holder formanden øje med, at reglerne i Folketingets forretningsorden overholdes. 

Kilde: Folketinget

Og i denne omgang er det mest sandsynlige derfor ifølge Kaare R. Skou, at valget kommer til at stå mellem politiske koryfæer i henholdsvis Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Her lyder buddet, at enten de radikales Marianne Jelved eller socialdemokratiske Henrik Dam Kristensen vælges til ny formand for Folketinget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenterer sin nye to-parti regering i december 1996 foran Amalienborg. Her ses Marianne Jelved i grønt og Henrik Dam Kristensen helt ude til højre.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenterer sin nye to-parti regering i december 1996 foran Amalienborg. Her ses Marianne Jelved i grønt og Henrik Dam Kristensen helt ude til højre. Foto: Keld Navntoft / Scanpix Danmark

De to er da også gamle kendinge i dansk politik, og var blandt andet en del af Poul Nyrups skiftende regeringer, som det for eksempel ses på billedet her fra 1996.

- Det virkelig spændende bliver debatten om, hvorvidt det skal være den ene eller anden. Der skal jo betales for sådan en post. Og nu har de radikale stillet en masse krav til, hvad regeringsgrundlaget skal indeholde. Spørgsmålet er, hvor meget de vil betale for formandsposten? Der vil Socialdemokratiet sige, at hvis I vil have formandsposten, så må I slette nogle af jeres krav, siger Kaare R. Skou.

Og det kan meget vel ende i en studehandel mellem Socialdemokratiet og de radikale. Her kan et radikalt ønske om en EU-kommissærpost også spille ind, vurderer Kaare R. Skou.

Vil ikke udelukke Kjærsgaard

TV 2s politiske kommentator Peter Lautrup-Larsen har også svært ved at forestille sig, at Pia Kjærsgaard bliver siddende som Folketingets formand. Men han vil dog ikke udelukke det helt.

Han tror dog mest på, at Socialdemokratiet vil udpege en formand fra egne rækker:

Formænd de seneste år

  • Pia Kjærsgaard (DF) 2015
  • Mogens Lykketoft (S) 2011 - 2015
  • Thor Pedersen (V) 2007 - 2011
  • Christian Mejdahl (V) 2003 - 2007 
  • Ivar Hansen (V) 1998 - 2003 
  • Erling Olsen (S) 1994 - 1998 
  • Henning Rasmussen (S) 1993 - 1994 
  • H.P. Clausen (K) 1989 - 1993 
  • Erik Ninn-Hansen (K) 10. januar 1989 - 3. oktober 1989 
  • Svend Jakobsen (S) 1981 - 1989 
  • K.B. Andersen (S) 1978 - 1981 
  • Karl Skytte (R) 1968 - 1978 
  • Julius Bomholt (S) 1964 - 1968 
  • Gustav Pedersen (S) 1950 - 1964 
  • Julius Bomholt (S) 1945 - 1950 
  • Hans Rasmussen (S) 1933 - 1945

Kilde: Folketinget

- Valgets tale er et rødt flertal, og så kan jeg ikke se andet end, at det bliver Henrik Dam Kristensen. Det vil være mit bud i dag, siger Peter Lautrup-Larsen, som dog medgiver, at man ikke kan udelukke, at Marianne Jelved kan få posten, hvis altså Socialdemokratiet vil give den fra sig.

- Men jeg tror hellere, de vil have ministerposter, siger han.

Klar til at lægge partipolitik på hylden

Embedet som Folketingets formand rangerer i Danmark lige under dronningen og står faktisk over statsministeren.

Formandens job er blandt andet at sørge for, at lovgivningsarbejdet i Folketinget foregår i overensstemmelse med grundloven og Folketingets forretningsorden.

Derudover er det også en repræsentativ rolle, hvor man for eksempel tager imod mange officielle gæster fra ind- og udland. Det er også Folketingets formand, der tager imod de kongelige ved Folketingets åbning.

En position, der ifølge Peter Lautrup-Larsen også kræver, at man som politiker er klar til at lægge sin egen rolle som partipolitiker på hylden. Man må ikke være politiserende fra formandsstolen.

- Det skal være en politiker, der har været fremme på et niveau, der gør, at vedkommende er almindeligt respekteret. Det vil være meget sjældent, at det bliver en, som hverken har været minister eller fremme i front og besidder en vis erfaring. Man skal være almindeligt respekteret for ordentlighed, siger han.

Betragter jobbet som en ære

Pia Kjærsgaard overtog posten efter Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet, som i 2015 blev valgt ind til posten som formand for FN's generalforsamling.

Hun har ved flere lejligheder været en omdiskuteret formand. Senest da hun bad de konservatives gruppeformand Mette Abildgaard om at forlade folketingssalen med sin baby.

Og da hun irettesatte Enhedslistens Pelle Dragsted, der kaldte udtalelser fra Kenneth Kristensen Berth (DF) racistiske fra talerstolen.

Selv fortæller Pia Kjærsgaard, at hun har betragtet jobbet som en ære, og at hun er glad for de resultater, hun har opnået.

Hun er blandt andet stolt af, at folketingssalen er blevet gennemrenoveret, så der nu er handicapadgang. Og så giver formandsposten også en erfaren politiker nye perspektiver på livet på Christiansborg:

- Jeg har siddet 35 år i Folketinget, og jeg har også i den her position fundet ud af, hvordan man får sådan et system til at fungere, hvor omtrent 1200 medarbejdere med forskellige funktioner går på arbejde hver eneste dag, siger hun til TV 2.