Liberal Alliance vælger ny leder i aften - og det står mellem disse

Politisk kommentator Noa Redington vurderer, at flere af kandidaterne godt kan overtage formandsskabet.

Liberal Alliances Anders Samuelsen forlader endegyldigt dansk politik og formandsposten i partiet, da det står klart, han ikke bliver genvalgt til Folketinget.

Ud fra TV 2s analyser af det foreløbige valgresultat står Simon Emil Ammitzbøl-Bille, Ole Birk Olesen, Henrik Dahl og Alex Vanopslagh til at tage de blot fire mandater, vælgerne har tildelt partiet.

Ifølge partiets landsformand, Leif Mikkelsen, vil Liberal Alliance finde en ny politisk leder "senere i dag".

- Vi har fået tildelt fire mandater, og det er blandt de fire, det bliver afgjort, hvem der skal være politisk leder, siger han til TV 2.

- Det vil klæde det fremtidige samarbejde, hvis de snakker sig frem til én kandidat, de sammen peger på og derfra give fuld opbakning, lyder opfordringen videre fra Leif Mikkelsen.

Her kan du få en kort præsentation af de tre politikere, som er i spil til formandsposten - og en vurdering af deres respektive chancer:

Simon Emil Ammitzbøl-Bille

Fungerende Økonomi- og indenrigsminister, kandidat for LA i Københavns Storkreds

På et pressemøde torsdag formiddag indstillede den afgående formand selv Simon Emil Ammitzbøl-Bille til at overtage formandsposten.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille skal tage over, sagde Anders Samuelsen.

Ved dronningerunden på Amalienborg siger Simon Emil Ammitzbøl-Bille dog, at partiet "slet ikke er gået i gang med at drøfte" spørgsmålet endnu.

Politisk analytiker Noa Redington vurderer, at Simon Emil Ammitzbøl-Bille ligger ligefor, da han i en årrække har kørt parløb med netop Anders Samuelsen:

Efter en kort omgang som stifter af partiet Borgerligt Centrum kastede Simon Emil alle sine kræfter ind i Liberal Alliance. Han har været partiets ubestridte nummer to. Mens Anders Samuelsen fløj rundt i verden, blev Simon Emil i sit økonomi-og indenrigsministerium og styrede den daglige butik. Han er vellidt på Christiansborg blandt de andre partier og er en dygtig politiker. Han er Samuelsens kronprins, men også en del af den ledelse og de beslutninger, der har bragt partiet helt ud i tovene.

Henrik Dahl

Valgt til Folketinget for Liberal Alliance for første gang i 2015, kandidat for LA i Sydjyllands Storkreds

Allerede på valgnatten såede LA's udenrigsordfører, Henrik Dahl, i et interview med Politiken tvivl om, hvorvidt det bør være Simon Emil Ammitzbøl-Bille, som overtager styringen med partiet.

- Vi har haft en ledelse, der har tabt tre valg træk. Jeg ved ikke, hvor meget fidus jeg har til folk, der har tabt tre valg i træk. Så er man måske klar til en udskiftning.

Så Simon Emil skal ikke overtage ledertjansen?

- Det synes jeg ikke. For vi har tabt tre valg i træk, lød det fra Henrik Dahl med henvisning til, at Liberal Alliance er gået tilbage ved både det seneste kommunalvalg, europaparlamentsvalg og nu folketingsvalget.

Over for TV 2 uddyber Henrik Dahl sin kritik, men tager ikke stilling til, om han skal overtage posten. Han indikerer dog, at Alex Vanopslagh kunne være en mulig afløser.

Henrik Dahl har været en skarpt debattør - både før og efter han kom i Folketinget. Men han følte sig forbigået som minister, da partiet trådte ind i regeringen i 2016. Han har været i intern opposition til Anders Samuelsen gennem et længere forløb. Det er en stor personlig sejr, at han er blevet genvalgt i Sydjylland, hvor lokale partimedlemmer fik ham væltet som spidskandidat. Han er ikke kandidat til posten som politisk leder, men vil i stedet søge rollen som chefideolog.

Alex Vanopslagh

Valgt ind i Københavns Borgerrepæsentation i 2017, kandidat for LA i Vestjyllands Storkreds

Flere medlemmer af Liberal Alliance peger på den unge Alex Vanopslagh, som for første gang er blevet valgt ind i Folketinget. Han har før været landsformand for Liberal Alliances Ungdom og medlem af borgerrepræsentationen i København.

Han har gjort sig følgende tanker om at blive formand:

- Jeg har aldrig været bange for at tage lederskab, hvad end det har været i gymnasiet, i kommunalpolitik, landspolitik eller ungdomspolitik. Og det har jeg sådan set heller ikke nu, siger han til TV MIDTVEST.

Han vil dog ikke melde noget mere klart ud, da han mener, et formandsskifte bør diskuteres internt i partiet.

Alex Vanopslagh er partiets unge komet. Som medlem af Borgerrepræsentationen i København har han vist stor politisk snilde og gennemslagskraft. Med sin vestjyske baggrund og klare liberale profil lykkedes det for ham at opnå valg i Vestjylland. Hvis Simon Emil ikke kan opnå opbakning, er han den næste i rækken. Ung, talentfuld og ikke en del af partiets episke nederlag.

Flere steder i landet gik Liberal Alliance mere end fem procent tilbage ved gårsdagens folketingsvalg. Få overblikket over, hvor i landet LA gik markant tilbage på kortet herunder:

Her er LA gået mindst 5 procent tilbage Liberal Alliance fik 7,5 procent af stemmerne ved valget i 2015. Senest opdateret kl. 19.49
Kommune Stemmer Tilbagegang ift. valget i 2013
1 Gentoftekredsen Valgdeltagelse: 89% 4,8% -12,7%
2 Rudersdalkredsen Valgdeltagelse: 90,3% 4,7% -12,2%
3 Fredensborgkredsen Valgdeltagelse: 88,1% 4,5% -10,7%
4 Indre Bykredsen Valgdeltagelse: 61,8% 4% -9,7%
5 Lyngbykredsen Valgdeltagelse: 88,2% 3,6% -8,9%
6 Sundbyvesterkredsen Valgdeltagelse: 85,7% 4,5% -8,8%
7 Slotskredsen Valgdeltagelse: 87,3% 3,2% -8,5%
8 Sundbyøsterkredsen Valgdeltagelse: 0% 0% -8,2%
9 Aarhus Østkredsen Valgdeltagelse: 90,8% 3,2% -8,2%
10 Østerbrokredsen Valgdeltagelse: 84,7% 3% -7,9%
11 Helsingørkredsen Valgdeltagelse: 86,1% 3,3% -7,9%
12 Egedalkredsen Valgdeltagelse: 89,1% 3,2% -7,8%
13 Falkonerkredsen Valgdeltagelse: 89,7% 2,9% -7,6%
14 Kolding Nordkredsen Valgdeltagelse: 84,5% 2,7% -7,1%
15 Aarhus Sydkredsen Valgdeltagelse: 88,8% 2,9% -6,9%
16 Horsenskredsen Valgdeltagelse: 83,7% 3,1% -6,7%
17 Hillerødkredsen Valgdeltagelse: 86,1% 2,7% -6,6%
18 Grevekredsen Valgdeltagelse: 86,8% 2,6% -6,5%
19 Odense Sydkredsen Valgdeltagelse: 87% 2,6% -6,2%
20 Vejle Sydkredsen Valgdeltagelse: 83,5% 2,7% -6,2%
21 Aarhus Nordkredsen Valgdeltagelse: 86,4% 2,8% -6%
22 Vejle Nordkredsen Valgdeltagelse: 87,2% 2,4% -5,8%
23 Hedenstedkredsen Valgdeltagelse: 86% 2,4% -5,8%
24 Roskildekredsen Valgdeltagelse: 87,3% 2,5% -5,7%
25 Silkeborg Sydkredsen Valgdeltagelse: 86% 2,7% -5,6%
26 Tønderkredsen Valgdeltagelse: 81% 1,7% -5,6%
27 Sønderborgkredsen Valgdeltagelse: 83,1% 1,6% -5,6%
28 Kolding Sydkredsen Valgdeltagelse: 84,4% 2,8% -5,5%
29 Skanderborgkredsen Valgdeltagelse: 88,9% 2,3% -5,5%
30 Aabenraakredsen Valgdeltagelse: 81,9% 1,5% -5,5%
31 Aalborg Vestkredsen Valgdeltagelse: 85,5% 2,7% -5,5%
32 Valbykredsen Valgdeltagelse: 83,5% 2,6% -5,3%
33 Haderslevkredsen Valgdeltagelse: 83,4% 1,8% -5,2%
34 Gladsaxekredsen Valgdeltagelse: 84,6% 2,5% -5,2%
35 Odense Østkredsen Valgdeltagelse: 81,3% 2,5% -5,2%
36 Vejenkredsen Valgdeltagelse: 83,8% 2% -5,2%
37 Køgekredsen Valgdeltagelse: 86,8% 2% -5,2%
38 Esbjerg Omegnskredsen Valgdeltagelse: 84,9% 2,1% -5,2%
39 Tårnbykredsen Valgdeltagelse: 84,7% 2% -5%
40 Fredericiakredsen Valgdeltagelse: 83% 2% -5%
{name} Valgdeltagelse: {turnout}% {turnout_delta}

Ole Birk Olesen, som ser ud til at få et mandat i Østjyllands Storkreds, oplyser, at han ikke er i spil til formandsposten, da han ikke mener, han er den rigtige til det.

Anders Samuelsen påtog sig tidligere torsdag det fulde ansvar for valgnederlaget. Partiet fik lidt over 82.000 stemmer.