Her er reglerne: Sådan stemmer du korrekt ved valget

Hvis ikke du overholder reglerne i stemmeboksen, bliver din stemme ugyldig. Her er et par huskeregler.

Må man stemme med en smiley? Må man tage en selfie i stemmeboksen eller tage en ven eller et barn med derind? Og kan man få en ny stemmeseddel, hvis man fortryder sit kryds?

Det er ikke raketvidenskab at træde ind i en stemmeboks og sætte et kryds ved en kandidat eller et parti.

Men der er dog nogle regler, og de skal overholdes - ellers bliver stemmen erklæret ugyldig.

Det er regler, der er formuleret i Folketingsvalgloven.

Her er et udpluk af de vigtigste:

Sådan sætter du krydset korrekt

Krydset

Man må kun sætte ét kryds. Et kryds kan både være et ’x’ eller et ’+’. Man må ikke skrive bogstaver, tegne en cirkel eller lave en emoji.
Dit ’x’ eller ’+’ må ikke være uden for felterne på stemmesedlen. Du må heller ikke skravere feltet eller fylde det helt ud.
Selv om reglerne siger, at man kun må sætte ét kryds, er der dog undtagelser: Hvis man sætter to krydser, både ved et parti og en af partiets kandidater, er det en prsonlig stemme på kandidaten. 
Hvis man sætter kryds ved både et parti og en kandidat fra et andet parti, er stemmen ugyldig.
Anbefalingen og det sikreste er dog at sætte ét kryds. 

Farver

Der må ikke være tegnet på sedlerne, og man må heller ikke skrive navnet på den, man vil stemme på.
Man må gerne tage sin egen blyant eller kuglepen med, så længe det ikke giver stemmesedlen et ”særpræg” som eksempelvis en guld- eller glimmertusch. Sorte, blå, røde og grønne blyanter og kuglepenne er i orden at bruge.

Selfies

Der er stemmehemmelighed ved alle valg, hvilket vil sige, at man ikke må vise stemmesedlen med sit kryds. Det betyder, at der kun må være én person i stemmeboksen, og derfor er der gardiner ved stemmeboksen.
Derfor må man heller ikke tage en ven med ind i stemmeboksen eller tage en selfie med sin stemmeseddel, hvor det er tydeligt, hvad man har stemt.  

Børn

Stemmehemmeligheden gør også, at børn, der kan læse og dermed se, hvad man har stemt, ikke må komme med ind.
Det skyldes, at barnet kan gengive, hvad man har stemt, og dermed bliver stemmehemmeligheden kompromitteret. Børn, der ikke kan læse, må gerne komme med ind i stemmeboksen.

Om igen

Kommer man til at rive stemmesedlen itu, går den i stykker, eller skriver man forkert eller fortryder sit kryds, kan man få udleveret en ny stemmeseddel. Det er kun muligt, hvis ikke man allerede har smidt den i stemmeboksen.

Blankt

Hvis man ikke ønsker at stemme på nogen af kandidaterne, skal man putte stemmesedlen i stemmekassen uden at udfylde den. Så stemmer man blankt. 
En blank stemme er ugyldig, men den vil stadig tælle med i det samlede antal afgivne stemmer og i det samlede tal for valgdeltagelsen.
30.000 danskere stemte blankt  i 2015, 14.000 flere end i 2007. Det svarer til 0,8 procent af de 3,56 millioner afgivne stemmer.

Selvom reglerne kan virke enkle, er der alligevel en stigning i antallet af stemmer, der kendes ugyldige.

Antallet af fejludfyldte stemmesedler er ifølge Danmarks Statistik steget med 33 procent de seneste tre folketingsvalg.

Ved folketingsvalget i 2015 skete det 11.200 gange, at en stemmeseddel var udfyldt forkert, hvilket er 2800 flere gange end ved valget i 2007. Det svarer til 0,3 procent af de 3,56 millioner afgivne stemmer i 2015.

Af de i alt 11.200 ugyldige stemmer blev cirka 7800 stemmer afgivet i stemmeboks på valgstederne, mens resten blev afgivet som brevstemmer.

Blanke stemmer, der altså også tæller som ugyldige stemmer, er ikke medregnet i denne opgørelse.

Den største enkeltstående årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen var i 2015 folk, som havde tegnet, skrevet eller påklæbet noget på deres stemmeseddel. Det gjorde lidt over 2000 vælgere.

Her er opgørelsen over de ti mest hyppige fejl ved stemmer afgivet på afstemningsstederne ved folketingsvalget i 2015:

De ti mest hyppige stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet ved folketingsvalget i 2015.
De ti mest hyppige stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet ved folketingsvalget i 2015. Foto: Danmarks Statistik