Faktatjek: Er dansk landbrug verdens mest klimavenlige, og har regeringen skåret i udviklingsbistanden?

Den næstsidste partilederdebat inden valget handlede blandt andet om klima, flygtninge og cigaretter. TV 2 hjælper med at forstå tallene.

Med kun to dage til Grundlovsdag - og dermed også til valgdag - var mandag aften ved at være sidste chance for partierne til at sikre stemmer hos ubeslutsomme vælgere.

Alle 13 partiledere var på plads i DR’s koncertsal, hvor de gennem én time og 45 minutter skød en lind strøm af beskyldninger og påstande efter hinanden.

TV 2 har undersøgt detaljerne, og giver her et indblik i tallene bag påstandene.

PÅSTAND: Dansk Landbrug er et af de mest klimavenlige i verden

Pernille Vermund under partilederrunden hos DR.
Pernille Vermund under partilederrunden hos DR. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Under klimadebatten stod landbruget og dets klimaaftryk flere gange for skud, og det blev for meget for Nye Borgerliges Pernille Vermund.

- Vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug, lød det.

SVAR

Den udlægning var Enhedslisten Pernille Skipper bestemt ikke enig i, og hun var hurtig til at tage ordet som den næste.

- Det er simpelthen faktuelt forkert. Når man siger, at dansk landbrug er et af de mest klimavenlige i verden, så er det fordi, at man ikke medregner, at der bliver importeret enorme mængder soja fra blandt andet Sydamerika, sagde hun.

KONKLUSION

Ser man på klimaaftrykket for produktionen af en række fødevarer, så viser ét studie rigtigt nok, at dansk landbrug befinder sig blandt de mest klimavenlige, om ikke i verden så i hvert fald i EU.

Billedet er dog et ganske andet, hvis man - som Pernille Skipper påpeger – medregner hele CO2-aftrykket fra landbrugets import af soja til dyrefoder. Gør man det, så er danskproducerede fødevarers klimaaftryk væsentligt dårligere end EU-gennemsnittet.

TALLENE BAG

I 2016 udarbejdede forskere fra Københavns Universitet en rapport om den danske fødevaresektor efter ønske fra Miljø- og Fødevareministeriet. Her konkluderer de blandt andet:

- Når dansk landbrugs interesseorganisation nævner, at Danmark plejer at prale med, at dansk landbrug er et af verdens mest effektive og bæredygtige, så kan der findes understøttende argumenter i internationale studier af og opgørelser for flere elementer i bæredygtighed. Den store import af protein til den animalske produktion slører dog dele af billedet og må adresseres i en fortælling om den bæredygtige og ressourceeffektive fødevareproduktion.

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, der er klimaprofessor på Københavns Universitet og en af hovedforfatterne til FN's klimarapport, så er det den gængse model for klimaregnskaber, der ligger til grund for de modstridende oplysninger.

- I mange af de forhandlinger, der hører under FN’s klimakonventioner, benytter man et spor, hvor soja produceret i Brasilien eksempelvis vil høre ind under Brasiliens klimaregnskab. Men der er både det formelle regnskab, og så er der det større billede. Kigger man på det større billede, så har Pernille Skipper sådan set ret, siger han.

Concitos programleder for fremtidens fødevarer, Michael Minter, har på den grønne tænketanks blog gennemgået de to studier, der oftest benyttes i beskrivelsen af udledningen af drivhusgasser i de forskellige EU-lande.

I det ene fra 2011 medregner man ikke hele CO2-aftrykket fra importeret foder, hvormed dansk landbrug har den laveste udledning af CO2 i EU, når det kommer til produktion af mælk. Det har en andenplads inden for produktion af oksekød og en syvendeplads i forhold til svinekød.

I studiet fra 2012 er CO2-aftrykket fra alle dele af foderimporten medregnet Her ligger dansk landbrug ifølge forskerne fra Københavns Universitet i den tunge ende af europæiske lande, når det kommer til drivhusgasudledningerne i landbruget.

Forskere på Aarhus Universitet mener – modsat Københavns Universitet – ikke, at studiet fra 2012 kan medregnes. Det har de fortalt til Mandag Morgen.

Selvom de to studier har et par år på bagen, så fremgår det i et svar til Folketinget, at dansk import af soja har ligget stabilt mellem 1,6 og 1,7 millioner tons om året siden 2005. Dermed kan det antages, at import af soja fortsat har en markant negativ effekt på den danske fødevareproduktions samlede klimaaftryk.

Opdateret 5.6: TV 2 har præciseret, at det ene omtalte studie af dansk landbrugs drivhusgasudledning rent faktisk medregner import af soja. Studiet medregner bare ikke CO2-aftrykket fra skovfældning, transport og lokal forarbejdning af sojaen. I det andet studie om samme emne, som TV 2 omtaler, har vi ændret Danmarks placering fra ”17, 19 og 16 i EU” til ”den tunge ende af lande i EU”. Præciseringerne er lavet i dialog med en forsker fra Københavns Universitet bag den gennemgang af studierne, som TV 2 henviser til. Præciseringerne ændrer ikke på konklusionen i artiklen. TV 2 har indsat et link til en artikel fra Mandag Morgen, som har talt med nogle andre forskere, der har en anden vurdering af emnet end forskerne fra Københavns Universitet.

PÅSTAND: Regeringen har skåret i udviklingsbistanden

Morten Østergaard under partilederrundet hos DR.
Morten Østergaard under partilederrundet hos DR. Foto: DR

Flygtningepolitik var også på dagsordenen, og én af de centrale pointer fra flere partiledere var, at man bør støtte flygtninge i nærområderne – altså i områder tæt på den konflikt, de er flygtet fra. Støtten sker i form af penge fra udviklingsbistanden, og fra Morten Østergaard (R) lød det, at regeringen har skåret i støtten:

- Der er noget rigtigt i at styrke udviklingsbistanden. Det er ærgerligt, at I lige præcis har valgt at skære ned på udviklingsbistanden.

SVAR

Det var Lars Løkke Rasmussen (V) dog langtfra enig i:

- Vi har vækst. Samtidig har vi lavet udlændingestramninger, der betyder, at vi har det laveste antal asylansøgere i Danmark i 10 år, og derfor har vi aldrig, aldrig givet så meget i udviklingsbistand ude i nærområderne, som vi gør nu. Derfor er det ikke i orden at stå med den påstand.

KONKLUSION

Begge parter har højst sandsynligt ret, vurderer Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Den samlede udviklingsbistand er, som Morten Østergaard påpeger, faldet de seneste år, men Lars Løkke Rasmussen har sandsynligvis ret i, at andelen af penge til nærområderne er forøget.

TALLENE BAG

Danmarks samlede udviklingsbistand var i 2018 0,72 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), hvilket er det laveste siden 1979. I Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode er tallet faldet med 0,127 procentpoint, så der er altså skåret i den samlede udviklingsbistand.

Men udviklingsbistanden består af flere poster. Foruden en række langsigtede udviklingsprogrammer i forskellige lande består den også af eksempelvis humanitær bistand.

- Kigger vi på humanitær bistand, har Lars Løkke Rasmussen ret, siger Lars Engberg-Pedersen. I regeringens seneste opgørelse ses det, at der i 2019 er afsat 2,6 milliarder kroner på denne post. Det er ifølge Lars Engberg-Pedersen mere, end Danmark tidligere har afsat.

Når Lars Løkke Rasmussen snakker om, at støtten til det, han kalder nærområdeindsats, aldrig har været større, er billedet dog en smule mere uklart, forklarer forskeren. Nærområdeindsats er nemlig ikke en defineret post i de officielle opgørelser over udviklingsbistanden.

- Hvis vi definerer nærområdeindsats som alle kroner, der går til flygtninge, så har han sandsynligvis ret. Men det er svært at opgøre, fordi noget af støtten til flygtninge finder sted inden for rammerne af et langsigtet udviklingsarbejde i et bestemt land, siger Lars Engberg-Pedersen.

Påstand: Forhøjede cigaretpriser vil øge grænsehandlen og koste staten penge

Kristian Thulesen Dahl under partilederrunden hos DR.
Kristian Thulesen Dahl under partilederrunden hos DR. Foto: DR

Diskussionen om rygning fyldte meget i debatten, og en del af partilederne havde forskellige bud på, hvor meget prisen for en pakke cigaretter skal stige for at få danskerne til at stoppe med at ryge. Men flere var enige om, at prisen ikke må stige for meget, fordi det kan koste staten penge i tabte afgifter:

- To kroner om året i fire år, det er otte kroner. Så koster en pakke smøger ikke 40, men 48 kroner … Hvorfor? For så tror vi, det bliver en grænsehandelsvare og køber cigaretterne i stedet for. Det er altså sådan, at så får vi ingen afgiftskroner i kassen til vores sundhedsvæsen, og vi får ikke færre til at ryge, sagde Kristian Thulesen-Dahl (DF).

- Vi foreslår konkret 60 kroner. Hvorfor 60 kroner? Det er fordi, det er sådan cirka der, hvor det giver mening, uden at vi skal sætte penge efter det. For hvis vi banker det meget højere i vejret, så koster det penge i grænsehandel, sagde Lars Løkke Rasmussen.

- Vi vil helst sætte den op til 90, men vi nøjes med 70, fordi det koster penge, som Lars siger, lød det fra Morten Østergaard.

KONKLUSION

Beregninger viser, at staten faktisk ikke vil tabe, men tjene penge, hvis prisen for en pakke cigaretter øges til 60 eller 70 kroner.

TALLENE BAG

En rapport bestilt af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af konsulentfirmaet Incentive viser, at en prisstigning på en pakke cigaretter fra de nuværende 40 kroner til et sted mellem 60 og 70 kroner, ikke vil betyde en forøgelse af grænsehandlen i en størrelsesorden, der vil koste den danske stat penge.

Derimod vil de forhøjede priser faktisk indbringe staten en ekstraindtægt på flere hundrede millioner kroner.

Skatteministeriet har også regnet på, hvad en prisstigning kan komme til at betyde. Her lyder konklusionen, at en pris på over 65 kroner – medregnet de sparede udgifter ved færre rygere – vil betyde et tab for samfundsøkonomien på grund af øget grænsehandel og dannelsen af et sort marked. En stigning til 80 kroner vil ifølge ministeriet betyde et tab på 2,4 milliarder kroner.

Rapporten fra Incentive mener dog, at en stigning til 100 kroner per pakke over en periode frem til 2030 vil kunne give en ekstraindtægt til staten på én milliard kroner.