Stram Kurs-kandidat vil afskaffe dansk kongehus, grundlov og mønt

16x9
Rene Paw Christensen fra Stram Kurs taler for en ny, nordisk forbundsstat. Foto: YouTube / TV 2

Kandidattest afslører store uenigheder i det nye parti. Stram Kurs er mere anarkistisk end Fremskridtspartiet, siger kommentator.

Stram Kurs har slået sig op på at ville kæmpe for Danmark og danske værdier.

Men hvis det står til en af partiets kandidater til folketingsvalget, så er den danske grundlov, det danske rige og sprog, det danske kongehus og de danske domstole på sigt ganske uønsket.

René Paw Christensen ønsker det hele afskaffet for i stedet at lave en ny fælles nordisk forbundsstat, oplyser han i TV 2s kandidattest. Han nævner det selv som en af de politiske handlinger, som han vil kæmpe for, hvis han bliver valgt ind.

Christensens bedste bud på et nyt flag vil være det skånske, den fælles nordiske mønt skal være tilknyttet euroen, det officielle sprog skal være “inter-skandinavisk”, og der skal laves ét fælles parlament som erstatning for Christiansborg og de andre nordiske parlamenter, forklarer han til TV 2.

- Jeg forestiller mig, det skal være en føderation, som vi kender det fra Tyskland og Schweiz, som har en sammenslutning af flere delstater, siger René Paw Christensen, der vurderer, at den nye forbundsstat vil tage fem år at indføre, når først beslutningen er truffet.

Kongehus på skift

Kandidaten fra Østjylland mener, at rollen som regent i Norden i begyndelsen skal gå på skift blandt de nordiske kongehuse.

- Jeg forestiller mig, de kunne indgå en turnusordning på for eksempel otte måneder, hvor de skiftedes til at regere. Det skal være en skæv periode, så dronning Margrethe for eksempel ikke altid får sommerperioden. På et tidspunkt sker der sikkert det, at en prins fra det ene kongehus gifter sig med en fra et andet kongehus, og på den måde vil det på længere sigt blive ét kongehus igen.

Hvad vil der ske med deres titel, mens de ikke regerer?

- Det har jeg ikke skænket den store tanke. En konge vil stadig være konge. Så forestiller jeg mig, at man har den regerende konge over de andre, og så kan de jo fordele aktiviteterne mellem sig.

Skal det til en folkeafstemning, hvem der skal lægge ud med at regere?

- Nej, det må de selv rode med. På et tidspunkt vil kongehusene alligevel blive til et stort kongehus igen, siger René Paw Christensen.

Han forestiller sig, at forbundsstatens grundlov skal skrives af ”de bedste jurister fra alle nordiske lande”.

Ti kandidater

Stram Kurs blev stiftet for knap to år siden, og partiets leder, Rasmus Paludan, har primært udtalt sig om antallet af muslimske flygtninge og indvandrere, som han ønsker sendt ud af Danmark hurtigst muligt.

Men en gennemgang af de foreløbig ti - ni mænd og en enkelt kvinde - folketingskandidaters svar til TV 2s kandidattest afslører, at kandidaterne er godt og grundigt uenige på afgørende områder.

Jeg bruger gerne flere penge på børnebegrænsning. Det duer ikke, at vi bliver 83 millioner flere mennesker om året

Carsten Normann Munk, kandidat for Stram Kurs i Sydjylland

Kun på seks af de 42 landsdækkende spørgsmål i kandidattesten er kandidaterne fra Stram Kurs enige:

Hårdere straf for kriminalitet, at EU har fået for meget magt, mere grænsekontrol, den danske udlændingepolitik skal strammes, udvisning af indvandrere/flygtninge, der har overtrådt straffeloven - og at folkeskolereformen har gjort skoledagen for lang.

På alle andre områder er nogle kandidater enige, mens andre er uenige.

Vil bruge flere penge på ulandsbistand

Fire af de ti kandidater siger således, at de er “helt enige” i, at ulandsbistanden skal sænkes.

Men to er omvendt “helt uenige”. Heriblandt Carsten Normann Munk, der stiller op i Sydjyllands Storkreds. Han mener, at overbefolkning er skyld i klimaproblemer, og det skal ulandsbistanden så bruges til at begrænse.

- Jeg bruger gerne flere penge på børnebegrænsning. Det duer ikke, at vi bliver 83 millioner flere mennesker om året. Det burde være 83 millioner færre, skriver han i sin kandidattestsvar.

Carsten Normann Munk forklarer til TV 2, at han er klar til at give lande, som vil "fremme initiativer for at få færre børn" et økonomisk tilskud.

- Vi kan for eksempel tilbyde et land at hjælpe deres unge med et økonomisk tilskud til uddannelse, hvis de vælger at udsætte at få børn, siger han.

Stram Kurs-kandidaten vil ikke opliste, hvilke lande der især kan modtage støtte, men han nævner Tunesien som et land, der allerede nu er inde i "en positiv udvikling" med at få færre børn.

Tvivl om offentlige ydelse

I kandidattesten bliver alle landets folketingskandidater også spurgt om, hvordan de forholder sig til udsagnet: “Der er i dag for mange, der ikke tager et arbejde, fordi de offentlige ydelser er for høje”.

Stram Kurs er jo mere anarkistisk, end Fremskridtspartiet var det

Noa Redington, politisk kommentator

Her er tre kandidater fra Stram Kurs “helt enige”, mens to kandidater er “helt uenige”.

Og vil udlicitering af velfærdsopgaver til private giver mere service? Også her er Stram Kurs-kandidaterne uenige: Fire af de ti er enten “helt uenige” eller “uenige,” mens tre er enten “helt enige” eller “enige”. Tre har svaret “hverken eller”.

Mere anarkistisk end Fremskridtspartiet

Politisk kommentator på TV 2 Noa Redington kalder det naturligt, at partiets kandidaters holdninger stritter i alle mulige retninger.

- Stram Kurs er jo mere anarkistisk, end Fremskridtspartiet var det. Mange af kandidaterne har jo end aldrig mødt hinanden, siger Noa Redington.

Redington mener, at Stram Kurs ene og alene handler om Rasmus Paludan. Alle andre i partiet er i store træk uden betydning.

Når vi kommer i Folketinget, får vi tid og kræfter til at få finpudset partilinjen

Carsten Normann Munk

- Når du rejser rundt i Danmark, så er der ikke nogle valgplakater med kandidaterne til Stram Kurs. Der findes kun Paludan, hans personlighed og hans YouTube-konto. Og folk, der stemmer på Stram Kurs, de stemmer på partiet på grund af Paludan og hans holdninger til udlændinge, siger Redington.

I et mere traditionelt politisk parti ville det uden tvivl være et problem, at kandidaterne internt var så uenige, men ikke for Stram Kurs.

- Det er den klassiske sætning om, at den politiske elite tager Paludan og hans kandidater bogstaveligt, men ikke alvorligt. Og vælgere omvendt tager ham alvorligt, men ikke bogstaveligt. De tager det alvorligt, at han ikke bryder sig om muslimer i Danmark, og det er alene dét, de lytter til, siger Noa Redington.

- Der kommer fælles partilinje

Blandt kandidaterne i Stram Kurs er man anderledes optimistisk i forhold til at blive enige om partiets fælles politik:

- Vi er jo helt nye. Når vi kommer i Folketinget, får vi tid og kræfter til at få finpudset partilinjen. Det skal nok blive godt, siger Carsten Normann Munk, som dog vedkender sig, at kandidaterne stadig ikke har lagt en linje med ledelsen for, om de må stemme, som det passer dem, hvis Stram Kurs kommer ind på Christiansborg.

- Det har vi ikke diskuteret. Jeg går ud fra, der kommer en partilinje, for selvfølgelig bliver det ikke rent anarki, siger han.

Stram Kurs står i den seneste Megafon-måling til 1,9 procent af stemmerne ved folketingsvalget 5. juni. Lige på kanten af spærregrænsen.

Opdatering klokken 14.40: Siden TV 2 har udgivet denne artikel, har Helmuth Nyborg, som også stiller op for Stram Kurs i Østjyllands Storkreds, taget kontakt og oplyst, at ingen af René Paw Christensens udtalelser "har grobund i partiprogrammet", og han ser udtalelsen som en "beklagelig smutter".