Enhedslisten koster Folkebevægelsen pladsen: - EU-modstanden dør ikke

Folkebevægelsen mod EU havde fem mandater i sin storhedstid. Baglandets frygt for konkurrencen fra Enhedslisten er nu blevet til virkelighed.

Folkebevægelsen mod EU's 40 år lange tilstedeværelse i Europa-Parlamentet har søndag fået en foreløbig ende.

Valgresultat af søndagens EP-valg viser, at bevægelsen går markant tilbage og mister sit eneste mandat.

En tydelig berørt spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, erkender nederlaget.

- Det er ikke en EU-modstand, der dør. Det er ikke en EU-modstand, der slutter her. Det er en EU-modstand, der omorganiserer sig, der finder nye måder, hvorpå vi kan komme ud til folk og rejse debatten, siger Rina Ronja Kari i en tale til bevægelsens medlemmer.

Hård konkurrence fra Enhedslisten

Ved søndagens europaparlamentsvalg er Enhedslisten opstillet for første gang, og det er formentlig kraftigt medvirkende til, at Folkebevægelsen mod EU ryger ud.

Folkebevægelsen mod EU får omkring 3,7 procent mod Enhedslistens 5,5. Det er en forskel på 1,8 procentpoint.

Enhedslisten har hidtil støttet Folkebevægelsen mod EU, men fordi især yngre kræfter i det EU-kritiske venstrefløjsparti har ønsket en selvstændig opstilling, går de to partier ikke længere til valg sammen.

Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen, er en af dem, der har kæmpet for en selvstændig opstilling til Enhedslisten. Han kommer selv ind og ærgrer sig over, at det samme ikke lykkes for Folkebevægelsen mod EU.

- Jeg er helt vildt ked af, at Rina ikke får plads i Europa-Parlamentet. Hun har gjort et fantastisk flot stykke arbejde i Europa-Parlamentet, og Folkebevægelsen mod EU har en vigtig rolle at spille.

Frygt bliver til virkelighed

Med nederlaget til Folkebevægelsen mod EU sker der præcis det, som flere i både Enhedslistens og Folkebevægelsen mod EU’s baglande havde frygtet.

Enhedslistens folketingsmedlem Christian Juhl, der stiller op for Folkebevægelsen mod EU, har eksempelvis advaret om, at det kan blive meget svært for Folkebevægelsen at komme tilbage, hvis først den bliver stemt ud.

Rina Ronja Kari afviser dog, at bevægelsen lukker.

- Vi tror stadig på det også i fremtiden. Så vi fortsætter selvfølgelig kampen.

Uenige om EU-udmeldelse

En del medlemmer af Enhedslisten - heriblandt spidskandidat Rina Ronja Kari - stillede op for Folkebevægelsen mod EU. Det kan derfor umiddelbart virke mærkeligt, at de to EU-kritiske partier ikke har slået sig sammen, men hos Folkebevægelsen mod EU er der især to hovedargumenter for ikke at gå i et med Enhedslisten.

For det første bryster Folkebevægelsen mod EU sig af at være en tværpolitisk bevægelse, der ikke fører partipolitik, men favner EU-modstand på tværs af partierne. Folkebevægelsen mod EU er dog langt fra 70'erne og 80'ernes storhedstid, hvor bevægelsen foruden venstreorienterede også fik støtte fra borgerlige EU-kritikkere og opnåede over 20 procent af stemmerne.

Der er fortsat radikale på opstillingslisten, men noget af den tværpolitiske glans er gået af Folkebevægelsen mod EU, der ikke længere har SF'ere og Socialdemokrater med ombord, og som desuden har måttet se især Dansk Folkeparti løbe med den borgerlige EU-kritik.

Folkebevægelsen mod EUs spidskandidat og Enhedslisten-medlem Rina Ronja Kari mener dog fortsat, hun er med i et tværpolitisk projekt, og som en anden forskel nævner hun, at Folkebevægelsen mod EU vil have Danmark helt ud af EU, mens Enhedslisten tidligere på året parkerede kravet for i stedet at afvente Brexit.

- Vi har et klart mål om at komme ud af EU og dermed få magten tilbage til borgerne, sagde Rina Ronja Kari lørdag til TV 2.