Mål om elbiler kræver 860.000 nye ladestandere

16x9
Elbiler på offentlig parkeringsplads i Oslo centrum. Norge er ét af de førende lande i udviklingen med at få flere elbiler på vejene. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen / Ritzau Scanpix

Der skal opføres 250 ladestandere i Danmark hver dag frem mod 2030, hvis ambitionen om en million elbiler skal kunne indfries, vurderer Dansk Energi.

Hvis der i 2030 skal køre en million elbiler på de danske veje, sådan som flere partier har ønsket, vil det kræve en milliardinvestering i det danske elnet. Men ingen har talt om, hvordan det skal gøres.

Det får nu Dansk Energi til at råbe vagt i gevær.

Erhvervs- og interesseorganisationen har som de første regnet på, hvad de mange elbiler vil kræve af elnettet, og her viser beregningerne, at det vil koste mellem tre og 19 milliarder kroner, hvis nettet skal være gearet til de mange elbiler i 2030.

De penge kommer udover investeringer for 29 milliarder kroner, der er nødvendige bare for at opretholde det elnet, vi har i dag.

Pengene kommer fra elnettets kunder, men for at elselskaberne kan foretage de store investeringer, skal de først have lov af politikerne. Det har de ikke fået indtil videre, og derfor forsøger Dansk Energi nu at råbe Christiansborg op.

- Hvis vi ikke handler, kan elnettet reelt blive en showstopper for hele den grønne omstilling, så politikerne skal tage stilling til, hvad elnettet skal kunne rumme i fremtiden. Det haster, for elselskaberne skal i gang, udtaler Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi, i en pressemeddelelse.

250 ladestandere om dagen

Både fra rød og blå blok har målsætningen om en million elbiler været nævnt. Mest synligt blev det, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved sin tale til Folketingets åbning i oktober sagde, at regeringen ville forbyde salget af nye diesel- og benzinbiler i 2030.

- Det vil betyde, at der i 2030 vil være over én million hybrid-, el- eller tilsvarende grønne biler i Danmark. Det er en stor ambition, sagde Lars Løkke Rasmussen i efteråret, inden han understregede, at det ikke ville blive let at nå målet.

Den samme konklusion når Dansk Energi altså nu frem til i en ny rapport, ’Elbilerne kommer’.

Hvis målsætningen skal kunne indfries, vil det eksempelvis kræve, at der bliver opført cirka 250 ladestationer til elbiler hver dag frem mod 2030. I alt skal der opføres mere end 860.000 ladestandere, viser beregningerne fra Dansk Energi. Langt størstedelen skal være private og placeret ved folks hjem.

Sådan er regnestykket skruet sammen

Forudsætningen for Dansk Energis beregning er, at ladningen for dem, der bor i villa, primært vil lade elbilen op hjemme i carporten og på deres arbejde. De, som bor i lejligheder i de større byer, vil især bruge offentligt tilgængelige ladestandere.

Dansk Energi forventer, at der skal være 850.000 hjemmeladere, 7500 hurtigladere ved arbejdspladser, indkøbscentre og P-huse samt 4000 lynladere ved motorveje og på tankstationer i 2030.

Dansk Energi har ikke regnet på omkostningerne til selve ladeboksen, at få den tilsluttet til elnettet eller lønnen til den elektriker, der udfører arbejder.

Et eksperiment med en række ubekendte

I rapporten fremlægger Dansk Energi to løsninger, politikerne kan vælge for at sikre et elnet, som kan håndtere en million elbiler over det næste årti. Modellerne vil medføre ekstraudgifter for mellem tre og 19 milliarder kroner.

Den ene løsning kræver, at det danske elnet bliver udbygget og opgraderet så meget, at det vil kunne håndtere enhver spidsbelastning – både fra almindeligt forbrug og opladning ved samtlige af landets ladestandere samtidig. Det kræver investeringer for i alt cirka 48 milliarder kroner – 19 milliarder udover de 29 milliarder det anslås, at det vil koste at vedligeholde elnettet frem mod 2030.

Risikoen er til gengæld, at man ender med at bruge flere penge, end hvad der er nødvendigt, skriver Dansk Energi.

Direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kræver en klar udmelding fra politikerne.
Direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kræver en klar udmelding fra politikerne. Foto: Celina Dahl / Ritzau Scanpix

Alternativet har de døbt ”den smarte vej”, og her skal strømforbruget automatiseres og fordeles ud over døgnet i langt højere grad. Det vil formentligt kunne gennemføres for en ekstraregning på omkring tre milliarder kroner. Men denne mulighed er ikke uden risici, erkender Dansk Energi:

- Det er et eksperiment med en række ubekendte, for vi har ingen erfaring med at involvere forbrugerne så aktivt, som det kræves her. Det kræver nøje planlægning, hyppige evalueringer og løbende konkrete tiltag fra både politikere og elnetselskaber, står der i rapporten.

Dansk Energi anbefaler selv den sidste vej, fordi den økonomisk er mere farbar. Men mest af alt efterspørger de politisk beslutsomhed på området.

- Elselskaberne vil og kan levere, men en elektrisk fremtid kræver en politisk plan og en milliardinvestering i vores elnet, lyder det fra Lars Aagaard.

S og V vil have kortlagt hvad der er nødvendigt

Til TV 2 fortæller Socialdemokratiets energi- og klimaordfører, Jens Joel, at man gerne vil finde en løsning, så elselskaberne ved, hvad de har at forholde sig til. Han siger, at ingen af modellerne er Socialdemokratiets, og derfor kan det være, at man ender et sted midt imellem to af dem, hvis partiet får regeringsmagten efter valget 5. juni.

Men han hælder mest til den 'smarte' af de veje, Dansk Energi skitsere.

- Det ansvarlige vil være at sætte sig ned med aktørerne og lave en strategi for, hvad vi skal gøre. Der er flere måder at gøre det på, men der skal laves markant færre investeringer i forsyningssektoren, hvis vi bærer os klogt ad, siger Jens Joel.

Til Berlingske siger Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), at den elektrificering, der er i gang, kræver tykkere og stærkere elkabler.

- Vi er klar over udfordringen, og at elnettet skal udbygges ud til den enkelte forbruger. Spørgsmålet er hvor meget. Det skal vi have kortlagt i samarbejde med elselskaberne. Der er en risiko – også ved ikke at gøre noget, siger ministeren.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra ministeren, men det har ikke været muligt. Vi ville gerne have spurgt ham, hvorfor man ikke i løbet af de sidste næsten fire år, hans parti har haft regeringsmagten, har lavet en kortlægning som den, han omtaler.