Hvad bør en adgangsbillet til det danske arbejdsmarked koste? S og V er dybt uenige

I 2017 søgte knap 3000 personer fra lande uden for EU om at arbejde i Danmark efter den såkaldte beløbsordning.

Hvor meget skal man som udlænding tjene for at være velkommen på det danske arbejdsmarked?

Det spørgsmål slås Socialdemokratiet og Venstre over, efter at flere parter fra det danske erhvervsliv onsdag over for TV 2 efterspurgte lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft.

En af dem, der førte kritikken, var HR-direktør i virksomheden Kamstrup, Michael Stubbe. Han sagde, at det var ”meget bøvlet” at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og at det risikerede at ”spænde ben” for virksomhederne.

Efterfølgende stod Venstres Britt Bager og Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil klar til at diskutere, hvad der skulle gøres for at løse problemet.

Først sagde Britt Bager, at Venstre lyttede til erhvervslivets ønske. Men hurtigt kom debatten til at handle om den såkaldte beløbsordning, der giver velbetalt arbejdskraft lov til at blive en del af det danske arbejdsmarked.

Det var her, spørgsmålet om, hvor velbetalt man skal være, kom i centrum.

- Den højt specialiserede arbejdskraft skal selvfølgelig kunne komme til Danmark. Det er der bred enighed om. Der, hvor der er uenighed, er, hvorvidt man skal åbne op for eksempelvis kinesisk eller indisk arbejdskraft på de lavere lønninger, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

En gylden grænse

Centralt i striden mellem Socialdemokratiet og Venstre står den såkaldte beløbsordning og et udspil om udenlandsk arbejdskraft, som Regeringen lancerede i efteråret.

Vi starter ved beløbsordningen:

Som følge af arbejdskraftens frie bevægelighed kan enhver EU-borger frit slå sig ned og få et arbejde i Danmark. Men hvis man kommer fra et såkaldt tredjeland – lande uden for EU med undtagelse af Norge, Island og Liechtenstein – er det ikke så let.

Bliver man tilbudt et job i Danmark, kræver det en bestemt årsløn, før man kan blive tildelt opholds- og arbejdstilladelse. I 2019 er beløbet på 426.985,06 kroner. Denne grænse kaldes "beløbsgrænsen" og er en del af beløbsordningen.

- Formålet med beløbsordningen er at tiltrække højtkvalificerede udlændinge med relevante kompetencer, skrev Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) under Udlændinge- og Integrationsministeriet i en rapport fra 2018.

Udover en bestemt årsløn er det krævet i beløbsordningen, at lønnen udbetales til en dansk bankkonto, at løn- og ansættelsesvilkårene lever op til danske forhold, og at man i særlige tilfælde kan få en dansk autorisation.

Det sidste gælder eksempelvis, hvis man som udlænding ønsker at være læge i Danmark.

Indere og it-folk har oftest søgt

Rapporten ’Udvikling i International Rekruttering 2015-2017’ viser, at der årligt har været mellem 2950 og 3400 ansøgninger om opholdstilladelse efter beløbsordningen i perioden. De fleste af ansøgerne har fået tilladelse. Af rapporten fremgår det også, at det er Indien, Kina og USA, der har bidraget med flest ansøgere.

Ser man på branche for beskæftigelse, er det særligt it-medarbejdere, der har søgt om opholdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen. Af rapporten kan man også læse, at cirka hver femte ansøger tjener mere end 800.000 kroner om året.

USA og Canada - ikke Afrika

Tidligere har beløbsgrænsen været lavere, men den er flere gange blevet hævet. I et udspil fra regeringen sidste år blev det dog foreslået at sænke kravet om årsløn til 330.000 kroner for de 30 lande, der samarbejder mest med Danmark.

Det forslag blev afvist af både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

I februar hævede regeringen så sit bud, denne gang til 350.000 kroner om året. Men under onsdagens debat mellem Britt Bager (V) og Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gjorde sidstnævnte det klart, at Socialdemokratiet ikke vil støtte en lønseddel på cirka 30.000 kroner om måneden som adgangsbillet til det danske arbejdsmarked.

- Man skal huske på, at vi har millioner af arbejdsløse i Europa, og derfor forstår vi slet ikke behovet for at åbne grænserne for de medarbejdergrupper, der får mindre i løn end 30.000 kroner hver måned. Det vil betyde, at der kommer et kæmpe pres på det danske arbejdsmarked, sagde Rosenkrantz-Theil.

Fra Britt Bager lød det omvendt, at det er arbejdskraft fra lande som USA, Canada, Singapore og Japan, der ville få glæde af, at beløbsgrænsen blev sænket for dem.

- Vi taler ikke om, at vi skal have en strøm af folk fra Afrika, der ikke kan lave det arbejde, virksomhederne efterspørger. Vi ønsker at komme virksomhederne i møde og samarbejde med dem, sagde Bager.

Men Rosenkrantz-Theil lod forstå, at hun ikke mener, at en månedsløn på cirka 30.000 kroner indikerer, at man er højtkvalificeret, sådan som det er formålet med beløbsordningen.

- Det er noget vrøvl, at højt specialiseret arbejdskraft skulle tjene mindre end 30.000 om måneden, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.