FAKTATJEK: Har supersygehuse nedsat dødeligheden på kræft, og er hver 10. sygeplejerske smuttet?

Onsdag på Folkehjem i Aabenraa prøvede Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) hinanden af på fakta. TV 2 hjælper her med at forstå tallene.

Da de to mest sandsynlige statsministerkandidater, Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S), onsdag krydsede klinger for kun anden gang i denne valgkamp, føg påstande og fakta igen om ørerne på dem.

Emnerne var ”land og by” og ”sundhed”. Og til sidst blev der spurgt: ”Hvor skal pengene komme fra?”.

Særligt på sundhedsområdet prøvede de to partiledere hinanden af.

For hvad betyder centralisering for kræftbekæmpelse? Og smutter sygeplejerskerne fra deres job?

TV 2 har tjekket tre påstande fra den en time og 15 minutter lange debat:

square to 16x9

STØRRE SYGEHUSE ØGER OVERLEVELSESPROCENTEN FOR KRÆFT

Ideen om at lukke nogle af de mindre sygehuse og oprette færre og mere specialiserede sygehuse blev skabt af VK-regeringen i 2007 og vedtaget i 2011. Siden er mange sygehuse lukket, og andre har fået tilført midler. Det har samlet specialer inden for sygdomme på enkelte sygehuse, og det har været godt for eksempelvis kræftpatienters overlevelse, sagde statsministeren.

Lars Løkke Rasmussen:

- Sandheden er jo, at det er det, der har gjort, at danske kræftpatienter overlever i et større omfang, end de har gjort før, sagde han.

KONKLUSION:

Ifølge administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker er der noget om Lars Løkke Rasmussens udtalelse:

- Den specialering, der fører med, når man samler forskning og behandling på færre enheder, har klart været med til at øge overlevelsen, siger han.

Man kan dog ikke sige noget om, hvorvidt det alene er centraliseringen, der har haft positiv indflydelse.

- Der er mange ting, der har haft indflydelse. Ikke mindst de nationale kræftpakker og kræftplaner, der har gjort, at man kunne købe nyt udstyr og specialisere sig endnu mere, siger Jesper Fisker.

square to 16x9

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er Danmark blandt de lande i verden, der har øget overlevelsen efter kræft mest de seneste 15 år. Det viser organisationens årsrapport fra 2018.

Generelt er kræftoverlevelsen steget i hele verden siden år 2000, men fremgangen betyder, at Danmark næsten er på niveau med de øvrige nordiske lande, som vi ellers har haltet lidt efter, skriver organisationen.

square to 16x9

SYGEPLEJERSKER ARBEJDER UDEN FOR DERES FAG

Danmark står overfor en demografisk udfordring, da der over de næste år vil komme flere ældre og børn. Det øger presset på sygehusvæsnet, hvorfor mange sygeplejersker og læger har travlt. Derfor vil både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen uddanne flere læger og sygeplejersker. Men vi skal have sygeplejersker tilbage, fordi de har forladt branchen, sagde Mette Frederiksen:

Mette Frederiksen:

- Hver tiende sygeplejerske lige nu har forladt faget. Mange af dem fordi det har været for travlt. Det er først, når vi som politikere siger, at de skal have mindre travlt, at vi kan trække dem tilbage, sagde hun.

KONKLUSION

Hos fagforeningen Dansk Sygeplejeråd bekræfter man, at udviklingen hos deres medlemmer er, som statsministerkandidaten siger:

- Det er rigtigt, at hver tiende autoriserede sygeplejerske i Danmark arbejder uden for de primære fagområder. Det er sværere at sige noget om årsagen til frafaldet, siger formand Grete Christensen.

For ifølge hende har de ikke spurgt til, hvorfor de forlader de primære fag:

- Men vi kender til en svensk undersøgelse, der viser, at højere løn, større muligheder for at kunne tilrettelægge sit eget arbejde og en ordentlig balance i arbejdsdagen har stor betydning for at vænne tilbage til faget, siger Grete Christensen, der forventer, at samme faktorer spiller ind i Dannmark.

square to 16x9

Både Socialdemokratiet og Venstre vil bruge flere penge på velfærd frem mod 2025, så netop den demografiske udfordring bliver tacklet, inden vi mangler for mange læger og sygeplejersker.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd viser deres seneste analyse fra september 2018, at ni ud af ti sygeplejersker er beskæftiget inden for sygeplejefaget. Cirka ti procent arbejder altså uden for faget.

Men analysen viser dog også, at andelen af sygeplejersker, der er beskæftiget inden for sygeplejens primære fagområder, er næsten uændret fra 2009-2017. Der er altså ikke sket en stigning i andelsen af sygeplejersker, der arbejder uden for faget.

Dette gælder også for ansatte på hospitalerne, hvor forskellen er på ét procentpoint fra 2008-2017. Fra 59 procent til 58.

square to 16x9

NUVÆRENDE SKATTELETTELSER ER GIVET TIL DEM PÅ KANTEN

Venstre har siddet i regering i 14 af de seneste 18 år, og flere gange er det blevet til skattelettelser. I 2019 skønner Skatteministeriet, at de udgør cirka 18 milliarder. Det har blandt andet medført, at der er blevet indført et job- og pensionsfradag for beskæftigede. Statsministeren sagde i duellen, at skattelettelserne over de senere år er givet til dem på kanten af arbejdsmarkedet:

- De skattelettelser, vi har givet, er jo blandt andet givet med det sigte, at det bedre skulle betale sig at arbejde for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Forskellen mellem ikke at lave noget og lave noget er blevet øget via de skattelettelser, som vi har givet, sagde han.

KONKLUSON

Både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og den borgerlige tænketank CEPOS anerkender, at incitamentet for at arbejde er blevet større.

Dette skyldes primært indførelsen af henholdsvis jobfradraget og kontanthjælpsloftet. Ingen af dem mener dog, at de lavestlønnede er blevet særligt tilgodeset af Løkke-regeringens skattelettelser.

square to 16x9

Det er svært at give et klart svar på, præcist hvordan de senere års skattelettelser er fordelt. Det kan opgøres med forskellige regnemetoder, og derfor er konklusionerne ikke altid sammenlignelige.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har man regnet sig frem til, at der fra 2002 til 2017 er givet skattelettelser (afgifter ikke medregnet) for 52 milliarder kroner. Disse menes primært at være gået til de rigeste og dermed at være medvirkende til at øge uligheden i Danmark. Skattelettelserne har ifølge AE’s beregninger betydet, at de ti procent rigeste har fået 33.000 kroner mere årligt. De fattigste ti procent har fået 1000 kroner. Ser man på den rigeste procent alene, har de fået 81.000 kroner mere til sig selv hvert år.

Også Cepos har lavet en opgørelse. Denne fokuserer udelukkende på skattelettelser siden juni 2015, hvor Løkke dannede regering, og fokuserer på ”familiearketyper” i stedet for indkomstgrupper. Her står det klart, at det overordnet set er de højtlønnede, der har fået den største gevinst i kroner og ører, mens familier i begge økonomiske ender af arbejdsmarkedet procentuelt har fået stort set lige store gevinster.

Torsdagens debat fandt sted på Folkehjem i Aabenraa, og omkring 250 tilhørere var inviteret med. Duellen var arrangeret af JydskeVestkysten, og ordstyrer var Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding.