CO2-neutralt Danmark er ikke nok for at bekæmpe klimaforandringer, siger forsker

Selv om Socialdemokratiet og Venstre vil gøre Danmark CO2-neutralt inden for 30 år, vil udledningen af kul og olie fortsætte, påpeger klimaforsker.

To uger inde i valgkampen står de fleste partiledere fortsat fast på, at lige netop deres parti har den mest ambitiøse klimapolitik.

For få dage siden præsenterede Socialdemokratiet deres nye klimaudspil, der skal reducere CO2-udslippet med 60 procent i 2030. Et mål, som man deler i regeringen. Begge parter er ligeledes enige om, at Danmark skal være helt CO2-neutralt inden 2050 - i Socialdemokratiet allerede i 2045.

Hvad laver FN's klimapanel?

FN’s Klimapanel (IPCC) samler forskning om klimaforandringerne og deres konsekvenser. Det sker ved udgivelse af en række hoved- og delrapporter.

I 2014 udkom den femte hovedrapport, hvor op mod 800 forskere fra 80 lande gennemgik 30.000 videnskabelige artikler. Næste hovedrapport udkommer i 2022. 

I oktober sidste år udkom den seneste delrapport, der gennemgår konsekvenserne af en global temperaturstigning på 1,5 grader.

Sammen med den tidligere amerikanske vicepræsidenter Al Gore modtog IPCC i 2007 Nobels Fredspris for deres arbejde. 

Ambitioner, som ifølge regeringen er med til at placere Danmark i den grønne førertrøje.

Men skal man for alvor klimaforandringerne til livs, er den CO2-neutrale politik ikke god nok. Partierne bør i stedet fokusere målrettet på at stoppe brugen af fossile brændstoffer. Det mener Jens Hesselbjerg, som er en af verdens førende klimaforskere og en del af FN's Klimapanel.

- Med den nuværende politik er det stadig tilladt at bruge fossile brændstoffer. CO2-neutral betyder bare, at vi skal kompensere vores forbrug på andre måder - for eksempel gennem vores planter - men det er stadig tilladt at bruge kul, olie og gas, siger Jens Hesselbjerg i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News.

Brugen af kul og olie fordobler vores CO2-udslip

Den danske energiproduktion skal med andre ord være helt grøn, mener Jens Hesselbjerg.

For at forstå, hvorfor netop dette kan batte i det store klimabillede, skal man kigge på Danmarks samlede CO2-udslip.

Da folketingsvalget blev udskrevet 8. maj, proklamerede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark står for blot 0,1 procent af det globale CO2-udslip. Dermed ligger vi helt i top internationalt, når det kommer til den grønne omstilling.

Men Lars Løkke Rasmussen tager udgangspunkt i tal fra blandt andet Europa-Kommissionens emissionsdatabase EDGAR. Og her registrerer man udelukkende, hvad der bliver udledt inden for landets grænser. Da vi i Danmark ikke har en særlig energitung industri, er vores CO2-udledning umiddelbart lav.

Men ser man på, hvor meget vi får importeret af forbrugsvarer fra udlandet, tegner der sig et andet, mere dystert billede. Ifølge en nylig opgørelse, som Berlingske har lavet, er vores CO2-udslip dobbelt så stort, som Lars Løkke påstår. Der er nemlig en del skibs-og luftfart som ikke tæller med i dét regnskab. Det er tung transport - som netop benytter fossile brændstoffer - og som kommer med tøj, fødevarer, vaskemaskiner og andet til de danske forbrugere.

- Løsningen er, at vi ændrer nogle af de måder, vi bruger energi på i dag, så vi for eksempel ikke længere flyver på olie, der er pumpet op fra undergrunden. I stedet skal det enten være el eller andre brændselsformer, hvor man kan genanvende CO2, siger Jens Hesselbjerg.

- Derudover skal vi som forbrugere også tænke over, hvor meget tøj vi for eksempel køber, og hvor det kommer fra, siger han videre.

"Jorden går ikke under"

Jens Hesselbjerg indrømmer dog, at det ultimative alternativ til fossile brændstoffer ligger langt ude i fremtiden, og at det derfor er urealistisk at vente på teknologien.

- Men hvis man som vælger vægter klimapolitikken højt, skal man kigge på, hvilke partier der vil nedbringe brugen af olie og kul mest muligt, siger Jens Hesselbjerg.

Og her kan DTU måske hjælpe. I samarbejde med Energistyrelsen har DTU udviklet en model, der sammenligner partiernes klimapolitik. Ifølge modellen er det især Enhedslisten og Alternativet, der vil nedbringe brugen af fossile brændstoffer.

Klimaet vil uden tvivl forandre sig, men det bliver ikke jordens undergang

Jens Hesselbjerg, klimaforsker

Enhedslisten ønsker for eksempel et øjeblikkeligt stop for nye fossile anlæg i virksomheder, mens Alternativet har et forbud mod brug af fossile brændstoffer i 2030 på stationære anlæg. Når de eksisterende anlæg udgår, må virksomhederne med andre ord kun lave grønne alternativer.

Generelt skal vælgerne dog ikke gå i panik, når bølgerne går højt i den politiske klimadebat, pointerer Jens Hesselbjerg.

- Politikerne går for langt i debatten, når de taler om, at verden er ved at gå under. Klimaet vil uden tvivl forandre sig, men det bliver ikke jordens undergang. Hvis vi omvendt ikke gør noget, sker der nogle ting, som er rigtig ubehagelige. Så vil vi allerede i slutningen af dette århundrede have en verden og natur, som ikke er til at genkende.

I et forsøg på at gøre partiernes politik mere sammenlignelig har TV 2 spurgt partiernes klimaordførere, hvad deres politik er på fem mulige indsatsområder. Herunder kan du læse partiernes holdning til transport, investering og forskning.

TV 2 har spurgt alle 13 opstillingsberettigede partier, men ordførerne hos Dansk Folkeparti og Stram Kurs er ikke vendt tilbage.

Transport og trafik

Socialdemokratiet

Partiet er enige med regeringen om udfasning af benzin- og dieselbiler, men vil først og fremmest opstille bindende mål for antallet af grønne biler, så der er 500.000 biler i 2030, siger energi- og klimaordfører Jens Joel. På kort sigt foreslår man at sænke firmabilbeskatningen, så firmaer køber grønne biler, så de senere kommer ud på brugtbilsmarkedet, og at give kommunerne et kontant tilskud, hvis de køber grønne biler.

Venstre

Partiets overordnede linje er at forbyde nye dieselbiler fra 2030 og plug-in-biler i 2035. Der skal stilles krav til nulemissionsbusser og til tunge køretøjer, og kravene skal skærpes i forhold til udledninger i byerne. Elbiler til under 400.000 kroner skal være afgiftsfritaget de næste to år, indtil en nedsat kommission kan lave en langsigtet plan, siger energi- og klimaordfører Thomas Danielsen.

Enhedslisten

Partiet vil have stop for salg af benzinbiler i 2022 og stop for salg af nye diselbiler 2025, siger energi- og klimaordfører Søren Egge Rasmussen. Der skal ydes tilskud for at få flere elbiler på vejene, og målet er en million elbiler i 2030. Der skal indføres et roadpricing-system fra 2030, og den kollektive trafik skal gøres 30 procent billigere. Sidst men ikke mindst skal cyklismen fremmes.

Liberal Alliance

Partiet vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge det grønne valg, så registreringsafgiften skal ned på grønne biler, så der kommer større incitament for at købe en grøn bil. Det er finansieret med 85 milliarder over næste ti år, siger energi- og klimaordfører Carsten Bach.

De Radikale Venstre

De store omvæltninger på energiområdet skal nu laves på transportområdet, og der skal lægges afgifter på benzin- og dieselbiler, så de bliver dyrere frem mod et forbud fra 2030. Elbilerne skal være afgiftfritaget, til de kan konkurrere, og der skal være én million grønne biler i 2030. Og så skal der fokus på cyklisme, siger energi- og klimaordfører Ida Auken.

Det Konservative Folkeparti

Det skal være billigere at købe en grøn bil, men det kan ifølge partiet ikke stå alene. De henviser til, at de har fået igennem, at der ikke skal sælges nye benzin- og dieselbiler fra år 2030. Derudover har partiet fremlagt en plan for at få billigere grønne biler, og pengene skal blandt andet findes ved at sætte prisen på en pakke cigaretter op til 60 kroner.

Alternativet

Partiet vil udfase diesel- og benzinbiler fra 2025, afgiftfritage elbiler, investere massivt i kollektiv trafik, hvor priserne skal sænkes med 30 procent, og der skal satses på cykler. Derudover ønsker Alternativet afgifter på fly og investeringer i togene, siger klimaordfører Rasmus Nordqvist.

SF

Afgifterne skal lægges om til fordel for elbiler, og der skal udbygges med hurtigladestationer. Diesel skal være forbudt i større byer fra 2025, og fra 2030 skal der ikke kunne sælges benzin- og dieselbiler i Danmark. Frem til 2030 vil partiet investere 50 milliarder kroner ekstra i tog, letbaner, bustrafik og cyklisme, og målsætningen er, at mindst 95 procent af den kollektive trafik skal køre på vedvarende energi i 2030.

Nye Borgerlige

Løsningen er teknologisk udvikling, men markedet skal selv løse problemet. Elbiler vil med tiden tage over, i takt med at de bliver rentable, og folk får råd til dem, siger klimaordfører Peter Seier Christensen.

Partiet vil fjerne registreringsafgiften for alle biler, herunder elbiler.

Kristendemokraterne

Kristendemokraterne støtter op om arbejdet mod grønnere biler, men fremfor at fokusere på elbiler, er det væsentligt at se på CO2-forbruget hele vejen fra produktionen til lossepladsen og genbrug, forklarer partiformand Stig Grenov. Partiet vil på den måde støtte med afgiftslettelser på de biler, der er mest miljøvenlige i det samlede regnskab, og presse industrien til at lave de mest miljørigtige biler.

Partiet ønsker desuden at elektrificere samtlige jernbaner og gøre det billigere at tage toget i spidsbelastningsperioder, så mere trafik kan flyttes væk fra vejene.

Klaus Riskær Pedersen

Partiet Klaus Riskær Pedersen går ind for roadpricing, hvor de har kigget mod Tyskland for inspiration. Danmark kan også lade sig inspirere af store byer ude i verden, der har forbudt gamle dieselbiler, siger klima- og energiordfører Mogens Birkelund. Der skal mere persontransport over i offentlig transport, og det skal blandt andet ske ved, at pendlere kan få afslag i prisen.

I forhold til den grønne omstilling bakker partiet op og afviser ikke at anvende brint i for eksempel busser. I øjeblikket ser partiet dog debatten som værende en anelse følelsesladet, da mange af de store bilfabrikker allerede er i gang med overgangen til i første omgang hybridbiler og på sigt elbiler.

Investering og forskning

Socialdemokratiet

Regeringen halverede energiforskningsmidler, og det skal tilbage op på én milliard kroner og gerne højere op. Derudover vil partiet oprette en grøn fremtidsfond.

Der skal fortsat investeres i vedvarende energi, og Socialdemokratiet vil gerne have fem nye vindmølleparker inden 2030 frem for de tre, der er aftalt i energiforliget, siger Jens Joel.

Venstre

Partiet vil fortsætte med at øge forskningsbevillingerne, så Danmark også fremadrettet kan indtage en førerposition. Partiet vil frem mod 2024 have et forskningsbudget på én milliard, men det slår ikke til, selvom det er en fordobling af det nuværende, siger energi- og klimaordfører Thomas Danielsen. Blandt andet ønsker partiet fokus på, hvordan vi kan lagre vedvarende energi.

Enhedslisten

Midlerne til forskning og udvikling skal hæves til én milliard kroner om året. Det har det tidligere været, og det er en genopretning, som Enhedslisten gerne vil prioritere.

Liberal Alliance

I partiets klimaplan er der afsat 3,7 milliarder om året til øget klimaforskning, og der er ønske om mere forskning i nye teknologiske løsninger. Der er også afsat penge til energispareindsats. Partiet vil fordoble de nuværende 500 millioner om året i fire år for at sparke til energieffektiviseringer, siger Carsten Bach.

Det Radikale Venstre

Forskning i energi skal mere end fordobles, så vi finder de nye løsninger, der bringer Danmark tilbage på banen, siger Ida Auken. Der skal investeres i energibesparelser, træbyggeri og industrien.

Det Radikale Venstre vil bygge tre nye havvindmølleparker inden 2030.

Det Konservative Folkeparti

Der skal ifølge partiet bruges flere penge på forskning. Konservative oplyser, at de har sikret flere grønne forskningsinitiativer, og at det vil de gøre igen. Partiet ser det som en 'win-win', hvis man kan sikre mere grøn omstilling og sælge grønne løsninger til hele verden.

Alternativet

Partiet vil afsætte 80 milliarder kroner de næste fire år til den grønne omstilling, og der skal investeres i en stor vindmøllepark om året de næste ti år. Partiet vil investere massivt i forskning, hvor der i dag bruges alt for få midler, mener Rasmus Nordqvist.

SF

Partiet mener, at der i høj grad er brug for forskning, ikke mindst i energilagring, og i hvordan el fra vindmøller kan bruges til at fremstille gas. SF vil have flere midler til udvikling og til demonstrationsanlæg for at sikre at lovende grøn teknologi bliver bedre og billigere.

Nye Borgerlige

Partiet ser forskningen som vigtig, og vi skal bare fortsætte i det nuværende spor. Der er ikke planer om at afsætte yderligere penge til forskningen eller investeringer i grøn omlægning. Der er allerede givet meget støtte til grønne energiformer, som i dag foregår på kommercielle vilkår, siger klimaordfører Peter Seier Christensen.

Kristendemokraterne

Kristendemokraterne ønsker massivt fokus på bred forskning i både kendte løsninger som elbiler, sol- og vindenergi, men også i alle de områder, vi ikke allerede kender det fulde potentiale i som energilagring og genbrug af ressourcer. Vi havde oprindeligt afsat fem milliarder til de kommende år, men vi er med på enhver styrkelse af forskningsmidlerne, siger Stig Grenov.

Klaus Riskær Pedersen

Staten skal gå forrest og sætte konkrete mål. Den første fjerdedel af den grønne omlægning skal ske i hurtigst muligt og kan ske med den teknologi, vi har i dag. Anden del kan gennemføres i anden valgperiode og kræver støtte og investeringer samfundsmæssigt. For at rykke de næste 25 procent i tredje periode skal vi forske i teknologi, og for at nå den sidste fjerdedel for at blive CO2-neutral skal vi deltage i alt, hvad vi kan af internationale udviklingsprogrammer.