Skal grænsekontrollen gøres permanent? Spørgsmålet splitter konservative

16x9
Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse blev indført 4. januar 2016 som en midlertidig ordning. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

En stor del af konservatives kandidater er uenige i partiets politik om grænsekontrol.

Officielt er partiets politik, at grænsekontrollen er nødvendig i øjeblikket, men på sigt ønsker de konservative, "at vi får styr på de ydre grænser (i EU, red.), så vi kan ophæve grænsekontrollen".

Men det er en stor del af partiets folketingsmedlemmer og -kandidater uenige i. Heriblandt erhvervminister Rasmus Jarlov og folketingsmedlemmerne Anders Johansson og Birgitte Klintskov Jerkel.

I alt svarer 28 ud af 68 konservative i TV 2's kandidattest, at de er helt eller overvejende enige i, at grænsekontrollen skal gøres permanent.

Gruppeformand understreger partiets linje

Gruppeformand og politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard understreger tirsdag eftermiddag, at partiet ikke går ind for en permanent grænsekontrol.

- Vi går ind for Schengen, og det stemmer ikke overens med en permanent grænsekontrol, siger Mette Abildgaard til Ritzau.

- Men vi går ind for, at den midlertidige grænsekontrol bliver opretholdt og ser ikke, at den forsvinder lige foreløbig. Den er blevet forlænget over ti gange, og vi tror, at den vil blive forlænget et par gange til.

Den grænsekontrol, der er for nuværende, bliver indført periodevis. Det kræver, at Danmark notificerer EU om, at man indfører grænsekontrol og hvor længe. Mandag lød det fra Venstre, at der er behov for en "mere fleksibel løsning".

Mette Abildgaard understreger dog, at "indtil videre har det ikke været problematisk at få forlænget grænsekontrollen".

Khader og Weiss uenige

Nogle af dem, der har luftet uenighed om grænsekontrollen, er de to konservative profiler Naser Khader og Pernille Weiss.

Mens udlændingeordfører Naser Khader kræver permanent grænsekontrol nu, er meldingen en anden fra partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget, Pernille Weiss:

- Vores politik er, at vi har en midlertidig grænsekontrol, fordi det er nødvendigt lige nu. Vi skal have de ydre grænser om EU til at fungere hurtigst muligt.

- Hurtigere end kommissionens plan, der siger 2027. Vi siger 2022, siger hun til Berlingske.

- Grænsekontrol er kommet for at blive

Spørgsmålet om grænsekontrol er blevet aktuelt under valgkampen.

Dansk Folkeparti var først på banen med krav om, at grænsekontrollen som et minimum skal opretholdes på nuværende niveau i den kommende valgperiode, hvis en ny regering skal tælle til 90 med Dansk Folkepartis hjælp.

Og mandag kom Venstre så med på vognen, da statsministeren besøgte grænseovergangen ved Kruså med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og EP-spidskandidat Morten Løkkegaard (V).

Her meldte Lars Løkke Rasmussen (V) klart ud, at "vi har brug for permanent grænsekontrol" ved den dansk-tyske grænse.

- Grænsekontrollen er kommet for at blive, lød det fra Lars Løkke Rasmussen (V), der ønsker at reformere Schengen-samarbejdet, så Danmark kan bestemme mere over landets grænse.

Det er der dog også stor uenighed om internt i Venstre. I Berlingskes kandidattest svarer 20 ud af Venstres 35 folketingsmedlemmer og ministre – herunder Inger Støjberg, at de er imod at gøre grænsekontrollen permanent.

Khader vil ikke vente på Schengen

Efter Venstres melding udtalte Khader:

- Vi skal have det indført nu, og så må vi samtidig arbejde for at reformere Schengen-samarbejdet. Men hvis vi skal vente på, at samarbejdet skal reformeres, kan der gå mange år, før det kan ske.

Weiss holder derimod fast i, at de konservative ikke ønsker en permanent grænsekontrol.

- Ordet "permanent" har en klang af, at vi skal opgive, at de ydre grænser (i EU, red.) kommer til at fungere. Og der er vi jo slet ikke. Vi er i gang med at få dem udbygget og få dem til at fungere, siger Weiss.

Langt færre flygtninge og migranter

Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse blev indført 4. januar 2016 i kølvandet på flygtningkrisen, hvor flygtninge gik på sønderjyske motorvej E45.

Siden da er 10.312.038 mennesker blevet kontrolleret. Heraf er 7744 personer blevet afvist.

Prisen for grænsekontrol fra januar 2016 til april 2019 er 275 millioner kroner, hvilket betyder, at hver afvisning ved grænsen har kostet omkring 35.000 kroner.

Ifølge en opgørelse fra FN, der blev offentliggjort 16. maj, falder presset på EU's grænser markant.

Den viser, at der i 2015 kom over 1.046.599 flygtninge og migranter ind i EU. Sidste år var tallet faldet til 144.166 personer. I år er der foreløbig kommet 23.079.