Radikale Venstre må tilbagebetale støtte for video fra flygtningelejr

16x9
Morten Østergaard, partileder for Det Radikale Venstre. Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix

Det er langt fra første gang, penge fra Europa-Nævnet bliver brugt til tvivlsomme formål.

Det var forkert brug af danske skattekroner, da Morten Østergaard i efteråret rejste til den græske ø Lesbos for at optage en video om forholdene i en flygtningelejr. Det skriver Berlingske.

Pengene kom fra Europa-Nævnet, der hvert år uddeler skattekroner til oplysning om EU.

Men kun én gang nævnes EU, og det er ikke godt nok.

Derfor har Radikale Venstre været nødt til at tilbagebetale de 33.475 kroner, de havde fået i støtte.

Partileder i fokus

I videoen følger man Morten Østergaard, der møder flygtninge langs pigtrådshegnet, der omkranser Morialejren på Lesbos.

Han nævner EU, da han omtaler, hvorfor han har været i lejren før.

- Jeg var her for nogle år siden, da EU lavede en aftale med Tyrkiet, for at se, hvordan det virkede i praksis, lyder det i videoen.

Mere bliver det ikke til, selvom hans video ifølge Europa-Nævnets regler skal oplyse om EU. Midlerne må ikke bruges på personlige annoncer eller kampagner, dikterer reglerne også.

Har tidligere haft svært ved reglerne

Radikale Venstre afviser, at videoen skulle have karakter af en kampagne for partilederen eller deres politik. Partiet påpeger, at nævnet heller ikke har den opfattelse, selvom pengene er krævet tilbage.

- Vi har ønsket at vise de faktiske forhold og mener i øvrigt ikke, at EU har en forkert flygtningepolitik, men at det i højere grad handler om, at en række medlemslande ikke lever op til den – og at EU's fællesskab er det bedste bolværk mod problemet, lyder det fra sekretariatschef i Radikale Venstre, Lars Beer Nielsen, i et skriftligt svar til Berlingske.

Videoen fra Lesbos er ikke den eneste, Europa-Nævnet ikke vil finansiere for partiet.

Radikale Venstre skriver på deres hjemmeside, at nævnet i 2017 kun besluttede at støtte partiet med cirka 60 procent af det ansøgte beløb. Det skyldes ifølge partiet, at deres aktiviteter heller ikke dengang i tilstrækkelig grad havde en EU-vinkel.

Sejlede på sommertogt for skattekroner

Flere andre partier har også haft udfordringer med at bruge penge fra Europa-Nævnet korrekt.

I 2017 skrev Ekstrabladet, hvordan Dansk Folkeparti har brugt midler fra nævnet på at holde sommerfester og indkøbe kuglepenne, muleposer og vognmønter med partiets logo på fra deres egen medlemsbutik.

Partiet har også måtte betale 120.700 kroner tilbage for et sommertogt til søs, som var finansieret af midler fra Europa-Nævnet og EU-Parlamentet.

Liberal Alliance betalte i 2016 60.000 kroner tilbage til Europa-Nævnet, som blev brugt på debatter om licens og offentlige ydelser på Folkemødet på Bornholm.

Samme år betalte Konservative 27.000 kroner tilbage, som blev brugt til at betale udgifter, der ikke var relateret til EU-oplysning. I begge tilfælde vurderede Europa-Nævnet, at partierne ikke havde brugt pengene forkert med vilje.

Nævnet har også haft SF's Margrethe Auken under lup. Flere annoncer med et stort foto af SF's spidskandidat til europaparlamentsvalget i 2014 var nemlig delvist betalt af Europa-Nævnet.