It-fejl hos Skat betød manglende renteopkrævninger i to år

16x9
En it-fejl hos Skat har gjort, at der gennem to år ikke har kunne opkræves renter fra virksomheder. Foto: Scanpix Denmark og TV 2

Tusindvis af virksomheder er fra 2013-2015 ikke blevet opkrævet renter på grund af it-fejl hos Skat.

En it-fejl hos det daværende Skat betød, at der ikke blev opkrævet renter hos tusindvis af virksomheder i over to år mellem 2013-2015.

Det skyldtes problemer med den digitale løsning "Én Skattekonto", som blev sat i søen i 2013. Fejlen kan have betydet, at virksomheder har aflagt forkerte årsregnskaber.

Det fremgår af en undersøgelse, som Ombudsmanden torsdag har offentliggjort.

- Det er overordentlig uheldigt, at et centralt offentligt it-system med så store mangler overhovedet blev sat i drift. Sagen er en påmindelse om, at hvis den slags fejl alligevel sker, har myndighederne et særligt ansvar for at informere berørte borgere og virksomheder om konsekvenserne for demsiger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Han mener, at Skat forsømte at vejlede de berørte virksomheder om it-fejlen.

Først løst efter to år

Først to år efter problemet blev kendt, oplyste Skat direkte til virksomhederne, at der var knas på linjen.

"Én Skattekonto" er en konto, hvor ind- og udbetalinger af skat automatisk blev modregnet.

Hvis der er minus, bliver virksomheden pålagt renter, og det var de betalinger, som Skat ikke opkrævede.

Da kontoen blev lanceret i 2013, var der 700-800.000 virksomheder tilknyttet. Det første halvår blev der slet ikke opkrævet renter.

I det følgende halvandet år var det mellem 28.000 og 68.000, som stadig ikke blev opkrævet renter. Fejlen blev løst 1. oktober 2015.