Løkke vil snart have afstemning om forsvarsforbehold

16x9
Statsminister Lars Løkke RasmussenI baggrunden ses hans søn Bergur Løkke Rasmussen. Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Lars Løkke Rasmussen (V) foreslår folkeafstemning om dansk deltagelse i EU-samarbejde om forsvar.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har længe argumenteret for, at Danmark vil være bedst tjent med at være en del af EU's forsvarssamarbejde.

Nu foreslår han ifølge DR, at der allerede i næste valgperiode afholdes en folkeafstemning om netop dette danske EU-forbehold.

Hvad betyder forsvarsforbeholdet?

Danmark deltager ikke i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder. Vi deltager dog i civile operationer. 

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.

Siden 1993, hvor forsvarsforbeholdet trådte i kraft, har Danmark aktiveret forbeholdet op mod 30 gange. 

Kilde: EU-Oplysningen

- Den diskussion skal vi have, og den skal vi selvfølgelig føre med henblik på, at der kommer en afstemning.

- Den vil Venstre gerne have, og vi vil gerne have afstemningen i næste valgperiode, og den vil vi gerne vinde, siger Lars Løkke Rasmussen.

Svækker Danmarks muligheder

Han mener, at det svækker Danmarks muligheder for at føre sikkerhedspolitik og for at stoppe migrantstrømmen til Europa, når vi ikke kan deltage i fælleseuropæiske forsvarsindsatser, som forbeholdet forhindrer os i.

Mandag luftede partifællen Claus Hjort Frederiksen, der er forsvarsminister, lignende tanker, uden dog at kræve en afstemning i nærmeste fremtid.

EU-forbeholdet på forsvarsområdet blev indført i forbindelse med en folkeafstemning i 1993 om Edinburgh-aftalen.

Fire områder

Året forinden var Maastricht-traktaten blevet forkastet ved en lignende folkeafstemning.

I stedet udarbejdede et bredt flertal i Folketinget det såkaldte nationale kompromis, der indeholdt fire områder, hvor Danmark ville stå uden for EU-samarbejdet.

Foruden forsvar drejer det sig om retspolitik, den fælles valuta og tvungent unionsborgerskab.