Ungdomspartier har hemmelige ‘hære’ på sociale medier - flere hundrede sidder klar

16x9
En stor del af ungdomspartiernes kampagnestrategi er at være stærkt til stede i kommentarsporene på sociale medier. Foto: Nial Nordbjerg

Et af partierne fortæller, at de har 250 dedikerede medlemmer til at være klar ved tasterne under folketingsvalget.

Fordelt i hele landet sidder unge, spirende politikere klar ved tasterne.

Klar til poste, dele, like og kommentere.

Engang holdt de sig til at gå fra dør til dør, holde debatter på gymnasier og dele løbesedler ud på landets gågader. I dag foregår deres kampagner hovedsageligt på sociale medier som Facebook, Snapchat, Instagram og Twitter.

Vi har nogle, som hele tiden sidder klar til at få budskaber ud på sociale medier ved at like og dele

Chris Bjerknæs, Dansk Folkepartis Ungdom

TV 2 har talt med en række af landets største ungdomspartier om, hvordan de har rustet sig til folketingsvalget. Og selvom det ikke er alle, der er lige glade for at afsløre deres strategier, står det klart, at danskerne skal forberede sig på en ungdomspolitisk hær af aktører på sociale medier, mens valgkampen står på.

- Det kan gå hen og blive ulækkert

Særligt på Facebook og Instagram lægger ungdomspartierne deres kræfter. For det er her, de kan nå ud til flest. Vel at mærke hvis de formår at slå sidernes algoritmer.

Åbner du din profil på enten Facebook eller Instagram, bliver du præsenteret for det, der er populært. Det vil sige opslag, som allerede har fået en vis mængde opmærksomhed i form af delinger, likes eller kommentarer.

For at få et budskab bredt ud, bliver man altså nødt til at sikre, at det får noget luft under vingerne. En medvind, der ofte hentes fra egne rækker.

- Vi har nogle, som hele tiden sidder klar til at få budskaber ud på sociale medier ved at like og dele. Men alt med måde. Jeg synes godt, det kan gå hen og blive lidt ulækkert, siger landsformand i Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs.

En 250-mands hær

DFU-formanden fortæller, at der under folketingsvalget vil sidde over 250 medlemmer klar til at køre kampagne på sociale medier. De beskrives som den “mest aktive kerne”, mens ungdomspartiets 400 andre medlemmer også forventes at skride til tasterne fra tid til anden.

- Vi har nogle Facebookgrupper, hvor vi koordinerer det. Man kommer hele tiden til at vide, hvad man kan lave, hvis man gerne vil hjælpe, siger han.

Og Dansk Folkepartis Ungdom er ikke de eneste.

Der er rigtig mange politiske ungdomspartier, der smider deres soldater ind i kampen på de sociale medier

Jacob Klivager, SFU

I en rundringning til Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom, Socialistisk Folkepartis Ungdom, Radikal Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom bekræfter medlemmer af samtlige partier, at de har grupper, som er sat i verden for koordinere at kunne blande sig i debatten på sociale medier.

- Vi har både en gruppe, hvor vi debatterer internt, og en gruppe, hvor vi deler, hvis vi synes, der er nogle debatter, kampagner eller opslag på andres sider, som vi synes, det er relevant for Radikal Ungdoms medlemmer at deltage i, siger RU-landsformand, Sigrid Friis Proschowsky.

Jeg har fra flere sider hørt, at det er tydeligt at mærke, når et parti kalder “tropperne” ind i en debat. Er det noget, du kan genkende?

- Ja, helt klart.

Med undtagelse af Dansk Folkepartis Ungdom er partierne ikke meget for at fortælle, præcis hvor mange medlemmer de har i deres debattør-grupper. Antallet af medlemmer i de respektive ungdomspartier fordeler sig dog i runde tal således:

  • Venstres Ungdom: 2500 medlemmer
  • Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: 2000 medlemmer
  • Konservativ Ungdom: 1500 medlemmer
  • Socialistisk Folkepartis Ungdom: 1300 medlemmer
  • Radikal Ungdom: 1000 medlemmer
  • Liberal Alliances Ungdom: 700 medlemmer
  • Dansk Folkepartis Ungdom: 650 medlemmer

Hæren, soldaterne eller strategerne

Aktørerne, der kaldes ind, går under forskellige navne. Nogle omtaler dem ”hæren”, andre ”soldaterne” og nogle tredje ”strategerne”. Fælles er, at det er en gruppe af partiernes medlemmer, som kaldes ind, når et budskab skal have medvind på sociale medier, og de opfordres til at hjælpe, hvis en partifælle har brug for opbakning i en debat eller går ind på konkurrenters profiler for at italesætte deres uenighed.

- Det er noget, jeg godt kan se, at andre gør, siger kampagneformand i LAU, Asger Holst Jensen.

- Vi har for eksempel kørt en kampagne, hvor der er var en, der trampede på en kongekrone - og der kunne vi godt se, at der var en masse fra for eksempel Konservativ Ungdom, der kom ind og blandede sig lige pludselig.

Som liberale mener vi, at alle mennesker er født frie og lige. Dette er ikke foreneligt med at fastholde en struktur med...

Posted by Liberal Alliances Ungdom on Thursday, February 7, 2019

På den anden fløj er man da også enig i, at nogle opslag kræver indblanding.

- Hvis vi nu forestiller os, at LAU deler et eller andet standpunkt, der strider med alt, hvad vi står for, så vil vi jo selvfølgelig gerne vise, at der også er et alternativ til den politik, siger tidligere SFU-formand Jakob Klivager.

Likes skaber likes

Når ungdomspartierne kalder deres tropper ind, sparker de ifølge Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitets, til den såkaldte lemmingeeffekt. I sin undervisningsbog ‘LIKE’ forklarer han, at man har en tendens til at reagere på opslag, som i forvejen har fået mange interaktioner i form af likes, kommentarer, reaktioner og delinger.

- På sociale medier er der en winner takes all-mentalitet, hvor kommentarer eller opslag med mange interaktioner bliver eksponeret i brugernes feeds, uafhængigt af om der er noget om snakken, men kun fordi algoritmerne mener, at det skal eksponeres. Det er troldehærene godt klar over, siger Vincent Hendricks.

Det er derfor enormt effektivt af ungdomspartierne at bruge deres egne medlemmer til at sparke liv i et opslag. På den måde når de ud til flere brugere uden for partiet, og der kan det ifølge Vincent Hendricks også have en legitimerende effekt at se en overvægt af kommentarer med én bestemt holdning.

- På den måde kan vi hurtigt komme til at købe ind på en usand præmis, når vi ser mange skrive det samme i et kommentarspor, fordi vi ikke har lyst til at være i mindretal. Kollektivt kan vi komme til at skrive under på nogle normer, som vi aldrig ville være gået med til individuelt.

Soldater i kamp

Selvom fænomenet eksisterer hos alle de ungdomspartier, som TV 2 har været i kontakt med, er der stor forskel på, hvor udbredt partierne mener, at “hærene” er hos lige netop dem. Alle kan de dog blive enige om, at deres konkurrenter benytter sig af dem i særdeles stor stil.

Tidligere formand for SFU, Jacob Klivager, fortæller eksempelvis, at de op til valget har haft en gruppe på Facebook med 25-30 medlemmer, som koordineret kaster sig over bestemt debatter eller opslag. Under sidste valg var antallet af medlemmer i gruppen 120-130.

Men mens andre ungdomspartier ifølge Jacob Klivager i høj grad blander sig i, hvad der foregår uden for deres egen banehalvdel, forsøger SFU så vidt muligt at “bekymre sig om deres eget game,” siger han.

- Det er mit indtryk, at der er rigtig mange politiske ungdomspartier, der smider deres soldater ind i kampen på de sociale medier. Der bliver vi selvfølgelig også nødt til at være til stede i et eller andet omfang.

Kan du fornemme, når andre ungdomspartier kalder hæren ind så at sige?

- Ja, det kan jeg godt.

Hvordan det?

- Man kan se det på antallet af likes, der pludselig stiger meget markant. Det er egentlig meget tydeligt.

Ser du noget på sociale medier under valget, som undrer dig, så kontakt journalist Maiken Brusgaard Christensen på maic@tv2.dk.