Hvis Kristendemokraterne vakler i troen, skal de bare kigge over Øresund

16x9
Isabella Arendt har midlertidigt overtaget formandsposten i Kristendemokraterne fra Stig Grenov. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Kristendemokraterne er igen og igen blevet vraget af vælgerne. Kan den nye formand ændre på det?

Det er noget af en opgave, der pludselig er blevet lagt på 26-årige Isabella Arendts skuldre: Med kun godt tre uger til valget er hun pludselig blevet (midlertidig) formand for et parti, der ikke har været i nærheden af at komme over spærregrænsen ved de seneste fire valg.

Heller ikke de nuværende målinger giver plads til megen optimisme. Selvom et par af dem de seneste dage har vist en marginal fremgang, er det stadig et faktum, at ikke én eneste måling i hele denne valgperiode har spået, at Kristendemokraterne ville få to procent af stemmerne.

Man kan således godt forstå, hvis nogle kristendemokrater i deres stille sind efterhånden var begyndt at vakle i troen.

Ikke på Gud naturligvis - men på, at den politiske mission om at komme i Folketinget ville lykkes.

Succes i Sverige

En måde at genfinde optimismen på kunne være for Isabella Arendt og partifællerne at kigge over Øresund. I Sverige er søsterpartiet Kristdemokraterna nemlig den helt store succeshistorie i øjeblikket. Og der er en del slående ligheder - udover navnet - de to partier imellem.

Forud for Rigsdagsvalget i september så det ikke godt ud for det lille svenske borgerlige parti. Målinger spåede, at partiet kunne havne under spærregrænsen på fire procent.

Sådan gik det imidlertid langt fra. Anført af den unge kvindelige partiformand Ebba Busch Thor førte Kristdemokraterna et brag af en valgkamp, og 6,3 procent af de svenske vælgere endte med at sætte kryds ved partiet i september.

I en valgkamp, hvor hovedemnerne var velfærd, klima og udlændingepolitik (det lyder bekendt, ikke?), valgte Ebba Busch Thor blandt andet at føre valgkamp på ”familiepolitik”.

- Kristdemokraterna er en garant for, at en ny regering også betyder en ny familiepolitik. De rødgrønne tror ikke, at forældrene ved, hvad der er bedst for deres børn. Men vi tror på Sveriges forældre, som hun sagde i en tale forud for valget.

Dén strategi - kombineret med en overbevisende indsats i blandt andet de store TV-debatter - hjalp partiet til en valgsejr. Siden valget i september er succesen fortsat: I nogle målinger står Kristdemokraterna, der altså for et år siden lå under den svenske spærregrænse, nu til mere end 12 procent af stemmerne.

Fokus på familien

Isabella Arendt er blevet rost for sin medvirken i partilederdebatten på TV 2 i tirsdags, hvor hun med meget kort varsel måtte træde til i stedet for Stig Grenov, der var blevet syg.

Både DR og TV 2 afholder nye partilederdebatter i dagene umiddelbart op til valget 5. juni, og Arendt får således mindst to muligheder for igen at tale direkte til danskerne på den helt store scene.

Den nye KD-forkvinde fremhæver – ligesom hendes svenske partikollega – ”ordentlig familiepolitik” som en af de allervigtigste mærkesager.

- Jeg vil sige til alle jer røde politikere derude: I er ikke alene om familiedagsordenen. Vi kan sagtens som et borgerligt parti kæmpe netop for børnefamilierne. Men løsningen er ikke mere stat, lød det fra Isabella Arendt på mandagens pressemøde. Hun fortsatte:

- Det er vigtigt for mig at sige, at beslutningskraften, i forhold til hvordan ens børn skal passes, skal ligge hos forældrene og forældrene alene.

Og ligesom Ebba Busch Thor må målet for Isabella Arendt også være at få gjort op med det image, der længe har klæbet til hendes parti. At det er et gammeldags (nogle vil sige reaktionært) parti, der primært appellerer til ældre vælgere.

- Jeg tror og håber på, at vi kan nedbryde nogle af de fordomme, der er om det her parti, som Arendt formulerede det mandag.

Forskellen

Der er dog også forskelle på Ebba Busch Thors og Isabella Arendts partier. En del af Kristdemokraternas fortsatte fremgang i målingerne siden valget skyldes ganske givet, at partiet som det første blandt de etablerede svenske partier har åbnet en dør på klem for et samarbejde med det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna, der hos alle de øvrige partier fortsat kategoriseres som helt og aldeles ”ikke-stuerene”.

De danske kristendemokrater har tilsyneladende valgt den modsatte strategi, når det kommer til at positionere sig i forhold til det yderste højre. Isabella Arendt gør meget ud af at tale om, at det borgerlige Danmark står overfor ”et valg i valget”.

- Det bliver en kamp at trække Lars Løkke hen mod vores mærkesager og væk fra det menneskesyn ude på den yderste højrefløj, som jeg ikke kan se mig selv være en del af, lød det mandag fra den nye KD-forkvinde.

Dén nuance til trods så kan Isabella Arendt skæve misundeligt til sin svenske partikollega og hér (gen)finde troen på, at det ikke er en helt umulig mission, hun nu har stillet sig i spidsen for.