Forskere: Begrænset forskel på klimaeffekt af partiernes politik

16x9
(ARKIV) Der er ikke den store forskel på effekten af partiernes klimapolitik. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Planer fra regeringen, S og R har omtrent samme CO2-effekt. EL- og AL-planer lever dog op til klimaaftale.

Vælgerne har ved det kommende folketingsvalg sat klimaet højt på dagsordenen, og politikerne kappes om at være mest ambitiøse, men forskellen på effekten af de toneangivende partiers klimapolitik er til at overse.

Det slår forskere fast, skriver Jyllands-Posten.

Eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har regnet på klimaeffekterne af alle partiernes politik.

Bundlinjen er, at regeringen, S og R præsterer næsten ens på målet om at reducere Danmarks CO2-udledning.

- Forskellen mellem partiernes klimaplaner er ikke så stor, som man måske skulle tro – i hvert fald ikke, når man måler på CO2-udledning, siger ph.d.-stipendiat på DTU Mikkel Bosack Simonsen, der er én af forskerne bag udregningerne, til Jyllands-Posten.

Ifølge dem vil regeringens klimaudspil føre til, at CO2-udledningen i 2030 er reduceret med 61,9 procent i forhold til 1990.

Socialdemokratiets klimaplan reducerer udslippet med 62,2 procent, og i 2050 er reduktionen i de to planer den samme, 79,9 procent.

Ifølge forskerne er der én årsag til, at forskellen på effekten af partiernes klimapolitik er så lille.

- En stor del af forklaringen er, at der blev lavet et energiforlig sidste sommer. Det forlig driver meget af denne udvikling. Lige præcis inden for CO2 handler debatten meget om bilerne; hvor hurtigt skifter vi til elbiler. Her ser vi, at den teknologiske udvikling går hurtigt, siger Mikkel Bosack Simonsen til TV 2.

Bindende klimalov skal forpligte regering

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mener, at oppositionen puster uenighederne i klimadebatten kunstigt op, selv om der "reelt ikke er stor forskel".

Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, er helt uenig.

Det handler ikke om at gøre noget, det handler om at gøre nok.

Rasmus Nordqvist, klimaordfører, Alternativet

- Det handler ikke kun om de konkrete virkemidler, men også om de mål, man har, og hvor villig man er til politisk at levere på dem, siger han til Jyllands-Posten.

Han peger på, at S vil have en bindende klimalov, der år for år forpligter den siddende regering.

Det kan forskernes model ikke måle effekten af.

Forskerne har ikke regnet på politikken fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen, da de ikke har fremlagt egentlige klimaplaner.

Modellen regner på CO2, mens andre klimagasser – herunder fra dele af landbruget – ikke er medregnet. Modellen dækker 80 procent af Danmarks udledning af klimagasser.

- Mange partier har valgt at vente med pakker til landbruget. Men vi kan se, at det er vigtigt at sende signaler til industrien og landmændene, så de kan forberede sig på hvad de kan forvente i den nærmeste fremtid og helt frem til 2050. Skal de reducere kraftigt, eller hvad skal de gøre? siger Mikkel Bosack Simonsen.

Modellen beregner også, hvor meget klimapolitikken fra de forskellige partier vil koste for den enkelte borger.

- Det vil koste et sted mellem 1000 og 1500 kroner om året for den enkelte borger for at indføre disse klimaudspil, siger Mikkel Bosack Simonsen til TV 2.

- Det handler om at gøre nok

Beregningerne viser, at kun Enhedslisten og Alternativet hidtil har fremlagt en politik, der sikrer, at Danmark kan leve op til målet i klimaaftalen fra Paris, om at klodens temperaturstigning helst skal holdes under 1,5 grader.

- Det handler ikke om at gøre noget, det handler om at gøre nok, siger klimaordfører Rasmus Nordqvist (AL) til Jyllands-Posten.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet, fortæller i Jyllands-Posten, at han ikke er begejstret for den måde at bruge modeller på.

- Forskellige modeller vil per definition give forskellige resultater. Et scenario hænger uløseligt sammen med den model, den er lavet på. Og hele tanken om at bruge én bestemt model til at fælde dom over alle partiernes politik er forkert. Derfor synes jeg, det vil være synd, hvis DTU og modellen bliver misbrugt i en valgkamp, siger han.