Kontroversiel professor stiller op for Stram Kurs, men han vil ikke vælges

16x9
Den omstridte professor Helmuth Nyborg er klar som kandidat for Stram Kurs. Foto: Erik Refner / Scanpix Denmark

Helmuth Sørensen Nyborg har endnu ikke planlagt nogle aktiviteter i valgkampen, og han ved ikke, hvilken kreds han stiller op for.

Den tidligere professor Helmuth Sørensen Nyborg meddelte onsdag formiddag sit kandidatur for partiet Stram Kurs.

Den 82-årige vakte stor debat, da han i 2013 udgav den videnskabelige artikel "Den vestlige civilisations forfald".

Helmuth Sørensen Nyborg

Han er 82 år og professor emeritus i udviklingspsykologi fra Aarhus Universitet. 

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed stævnede ham i 2013 som videnskabelig uredelig for forskningsartiklen "Den vestlige civilisations forfald".

Han erkendte fodfejl, men blev frikendt for videnskabelig uredelighed i Vestre Landsret. 

Han har tidligere været anklaget for videnskabelig uredelighed, da han i 2005 offentliggjorde en undersøgelse, der konkluderede, at flere mænd end kvinder har en meget høj intelligens. 

Han blev bortvist fra Aarhus Universitet i den forbindelse, men vendte tilbage i 2007.

Her forudså han, at den gennemsnitlige intelligenskvotient i Vesten vil falde i takt med, at indvandringen stiger, og at de vestlige demokratier derfor sandsynligvis vil kollapse - formentlig omkring år 2085.

Artiklen betød, at han blev anklaget for videnskabelig uredelighed, men Vestre Landsret frikendte ham.

TV 2 har talt med den kontroversielle, pensionerede professor, der nu er folketingskandidat.

Folketinget vil han dog nødig i. Læs hvorfor, og få politisk kommentator Søs Marie Serups reaktioner herunder.

Vil bringe sin forskning i spil

Hvorfor stiller du op?

- Fordi jeg har fået en invitation til at blive folketingskandidat af Rasmus Paludan (leder af Stram Kurs, red.).

Hvad er baggrunden for, at du har sagt ja?

- Jeg synes, noget af det, Paludan siger, ligger godt i tråd med, hvad min forskning viser. Jeg er meget bekymret for Danmarks demografiske udvikling, men jeg ser ikke nogen gøre sig ærlige bestræbelser på at gøre noget ved det.

Hvad vil du bidrage med i valgkampen?

- Jeg vil gerne bidrage med fakta fra min forskning om, hvordan udviklingen og konsekvenser af udviklingen er.

Det er bekymrende, at en forsker bruger valget og eventuelt en folketingsplads som platform for sin egen forskning fremfor en politiker, der faktisk har gjort sig tanker om, hvordan man konkret kan løse danske udfordringer. Der er det ikke tilstrækkeligt at sidde og pege på sin egen forskning. Ansvaret vejer meget tungere end det.

Hvad er det for nogle konsekvenser?

- En af konsekvenserne er, at danskerne bliver færre. Folk, der vandrer ind i Danmark, bliver flere, de har en yngre aldersprofil, og de får flere børn. Der sker en befolkningsudskiftning.

Vil slet ikke vælges

Hvordan håber du at påvirke valgkampen?

- Jeg vil gerne sørge for, at de eksisterende partier gør sig klart, hvad det er for problemer, Danmark står op imod, uden at vige uden om af politisk korrekte hensyn.

Hvad mener du med, at de viger uden om?

- Det er befolkningsudskiftningen og faldet i gennemsnitsintelligensen. Vi har indvandrere fra det nordøstlige Asien, som har højere IQ end os. Men vi har også indvandring fra en række lav-IQ-lande. Det giver manglende integration og tredje generations indvandrerbørn, der også har problemer i skolen. Her taler vi alt sammen rent gennemsnitligt.

Hvad mener du, løsningen er?

- Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er ikke politiker, og jeg har heller ikke nogen aspiration om at blive politiker. Jeg vil bare tilføre indvandrerdebatten nogle faktuelle elementer fra min forskning.

Så du vil ikke vælges til Folketinget, selvom du stiller op?

- Nej, nej.

At stille op uden at ville vælges er et udtryk for en bekymrende lav grad af respekt for, hvad det vil sige at sidde i Folketinget. Man skylder danskerne at ville noget med det. De folkevalgte har betydelig magt i vores hverdag, og de tæller med i det samlede indtryk af Danmark internationalt. Vi så Jacob Haugaard blive valgt ind på et program bestående af sjov og ballade, men han endte i en situation, hvor han blev tvunget til at tage stilling, for alle mandater tæller i dansk politik, og én stemme kan blive afgørende. 

Holder sig til én sag

Hvis du skal debattere som kandidat, vil du formentlig blive spurgt til andre emner end udlændinge. Hvad mener du for eksempel på klimaområdet?

- Jeg har ambitioner for Danmarks fremtid.

Tæller det ambitioner for andet end udlændingeområdet?

- Tilbagetrækningsalderen er vigtig. Klimaet er vigtigt. Det hele er vigtigt, men det vigtigste er, at vi kan bevare vores demokratiske samfundsforhold. Det hele starter der.

Det vidner om, at Stram Kurs ikke endnu er et egentligt parti, men mere at sammenligne med en organisation eller en bevægelse, der fokuserer på en enkelt sag. De kommunikerer hovedsagligt problemer, og de løsninger, de peger på, er meget langt fra at kunne realiseres.

Hvad er din plan for valgkampen?

- Det ved jeg ikke. Jeg håber, vi får holdt nogle oplysende debatter i en ordentlig tone, men der er ikke planlagt noget endnu.

Ved du, hvilken kreds du stiller op i?

- Det ved jeg ikke endnu. Det hele er meget nyt. Jeg er blevet inviteret til at stille op til Folketinget og har sagt ja.