Oprøreren Rina Ronja Kari: Magten skal tilbage til borgerne

16x9
Rina Ronja Kari lægger alle sine bilag fra EU frem i valgkampen. Foto: Malene Anthony Nielsen / Scanpix Denmark

Hendes oldefar var modstandshelt, og hendes forældre var en del af BZ-bevægelsen. Mød Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.

Det løber i blodet på hende. Modstanden mod autoriteter, den aktivistiske trang og viljen til politisk kamp.

Når Rina Ronja Kari skal svare på, hvor hendes lyst til at skabe forandring kommer fra, peger hun på sin oldefar, Leo Kari. Han kæmpede i Den Spanske Borgerkrig mod Franco-styret, og han var modstandsmand, da nazisterne invaderede Danmark.

Valget til Europa-Parlamentet

Der er valg til Europa-Parlamentet 26. maj.

Der skal vælges 14 danske medlemmer til parlamentet, hvor der i den nye periode skal sidde i alt 705 medlemmer.

13 indtager deres pladser 2. juli, mens det 14. medlem starter, når Storbritannien forlader EU.

Medlemmerne bliver valgt for en femårig periode.

Europa-Parlamentet er medlovgiver og har sammen med Ministerrådet beføjelse til at vedtage og ændre lovforslag. Det fører desuden tilsyn med arbejdet i Kommissionen og andre EU-organer. 

Begge hendes forældre var aktive i BZ-bevægelsen, og allerede som 15-årig meldte hun sig ind i ungdomsafdelingen af Folkebevægelsen mod EU, fordi hun var vred over, at hun ikke kunne stemme til afstemningen om Euro’en i 2000.

Den nu 34-årige spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU stiller op til sin anden periode, hvilket også bliver hendes sidste.

Ved valget i 2014 fik hun 63.673 personlige stemmer, dengang afløste hun Søren Søndergaard i parlamentet. Hun er i dag også medlem af Enhedslisten.

Rina Ronja Kari er opvokset på Nørrebro i København, hun er student fra Det Frie Gymnasium og har en kandidatgrad i virksomhedsledelse fra Roskilde Universitet. Hun har desuden arbejdet som organisationskonsulent i fagforeningen Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Rin Ronja Kari har senest vakt opsigt ved at lægge alle sine bilag, lige fra løn til hotelophold og blyantspenge frem, hvilket hun gjorde i kølvandet på Dansk Folkepartis mulige misbrug af EU-midler.

I valgkampen vil hun rejse rundt med en mappe fyldt med alle bilag, som i øvrigt viser, at hun får en årlig løn på 735.000 kroner, og at EU årligt bruger op imod 4,75 millioner kroner på et parlamentsmedlem.

Og ja, hun er opkaldt efter Ronja Røverdatter, mens Rina er var et kompromis mellem hendes forældre. Efternavnet er af estisk-finsk oprindelse.

 Rina Ronja Kari er opkaldt efter Ronja Røverdatter.
Rina Ronja Kari er opkaldt efter Ronja Røverdatter. Foto: Nils Meilvang / Scanpix Denmark

Hvorfor stiller du op til en anden periode i parlamentet?

- Det gør jeg, fordi debatten om Danmarks forhold til EU er blevet så utrolig intensiveret, især på grund af Brexit. Og jeg tænker, at hvis jeg på nogen måde kan være med til at påvirke den i den rigtige retning, så må jeg gribe muligheden og forsøge at gøre det i valgkampen.

- Jeg har været i tvivl om det, fordi jeg også synes, at man ikke skal blive siddende for længe, men jeg er klar til at tage en periode mere og bruge den erfaring, jeg har fået i de første fem år.

Hvilke tre mærkesager vil du kæmpe for i EU, hvis du bliver valgt?

- At tage magten tilbage. Det betyder, at fagforeninger, kommuner og borgere i alle små og store sager får mere magt og indflydelse på deres samfund.

Folkebevægelsen mod EU

Nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet:

Rina Ronja Kari

Top 3-kandidater til valget:

Rina Ronja Kari

Lave K. Broch

Ole Nors Nielsen

Valget i 2014:

8,1 % af stemmerne, en fremgang på 0,9 %

- Kampen mod social dumping. Her kan vi nemlig mærke store konsekvenser af EU-medlemskabet, fordi EU’s indre marked og virksomhedernes ret til at rykke rundt på arbejdskraften har ført til udbredt social dumping.

- Åbenhed og gennemsigtighed. Jeg er gået foran ved at fremlægge mine regnskaber og givet fuld indsigt i, hvem jeg mødes med af lobbyister, og hvad gør jeg med penge, jeg får fra EU. Det vil jeg fortsætte med.

Hvad har du personligt sat aftryk på i den seneste valgperiode?

- Den allerstørste sejr var, at vi fik et nej til at afskaffe retsforbeholdet ved en folkeafstemning i Danmark. Selv om det ikke er noget, jeg har gjort parlamentarisk, så blev min rolle ved den valgkamp stor. Det gav mig plads i partilederrunderne, og det gav Folkebevægelsen en større og vigtigere plads i debatten.

- Derudover har jeg været med til at sikre havnearbejdernes strejkeret. Det kan lyde småt, men EU-Kommissionen havde lavet et lovforslag, der kunne betyde, at havnearbejdere reelt set var forpligtede til at arbejde, selv om de strejkede. Jeg var ordfører i beskæftigelsesudvalget, og vi fik sikret, at de godt måtte strejke, uden at de skulle arbejde.

- Den anden sejr var, at vi er kommet nogle vigtige skridt nærmere på at kræve lige løn for lige arbejde for udstationerede arbejdere. Vi ønsker, at arbejdstageren skal kunne rejse frit, men der skal være lige og samme løn- og arbejdsvilkår for dem, der kommer til Danmark, som for dem, der er her i forvejen.

Rina Ronja Kari er opvokset på Nørrebro i København.
Rina Ronja Kari er opvokset på Nørrebro i København. Foto: Malene Anthony Nielsen / Scanpix Denmark

Hvordan vil du karakterisere danskernes forhold til EU?

- EU bestemmer for meget, og dét fylder for lidt i pressen og i samtalen om vores samfund. Derfor er mange ikke klar over, hvor meget EU egentlig bestemmer. Hvem skal man så rette sine frustration imod, hvis man ikke er klar over, at en del af de ting, der sker i dag, kommer som resultat af EU-lovgivning? På den måde mangler der en EU-vinkel på mange nationale historier.

Hvordan ser du EU’s nuværende form som institution?

- EU er jo i krise igen. Og det er jo ikke en nyhed, for EU er altid i krise. Men denne krise er lidt mere fundamentalt, fordi krisen udspringer af, at der er et stort medlemsland, der er på vej ud, og de resterende lande forsøger at finde ud af, hvad der skal være op og ned i EU-systemet.

- Der er en historisk tillidskrise, fordi man i EU-toppen arbejder benhårdt på at skabe et stærkere EU, der bestemmer mere på en måde, hvor man ikke får involveret borgerne. Dermed får man distanceret sig endnu mere fra borgerne i stedet for at inddrage dem i diskussionen om, hvordan fremtidens Europa skal se ud.

I hvilken retning håber du, at EU vil udvikle sig i næste valgperiode?

Samarbejdsgruppe i parlamentet

Europa-Parlamentets medlemmer er placeret i politiske grupper efter politisk tilhørsforhold.

Der er i øjeblikket otte politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Der kræves 25 medlemmer til at danne en politisk gruppe og mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skal være repræsenteret i gruppen. 

Folkebevægelsen mod EU er medlem af GUE/NGL, Den Europæiske Venstrefløjs Gruppe/Nordisk Grønne Venstre, den femtestørste gruppe i parlamentet.

- Jeg så gerne, at man havde et nærhedsprincip, der handler om, at borgerne skal have mere indflydelse. Men det har jeg svært ved at se ske, for når jeg går på gangene, så er det tydeligt, at den overordnede dagsorden handler om at flytte mere magt til EU og væk fra Folketinget, borgerne og kommunerne. Man burde lytte til de mange protester, der er rundt omkring i de europæiske lande og flytte mere magt tilbage til borgerne.

Enhedslisten stiller op for første gang til et EP-valg. Du er jo medlem af Enhedslisten, hvordan bliver det at kæmpe om stemmerne mod dit eget parti?

- Det tager jeg meget stille og roligt. Jeg kæmper for Folkebevægelsen, det har jeg altid gjort, og det er jeg meget stolt af at gøre. Alle andre partier skal gøre, som de har lyst og føre valgkamp, som de vil. Det blander jeg mig ikke i, jeg koncentrerer mig om vores egen valgkamp.

Men I skal jo kæmpe om de samme stemmer. Der bliver trængsel på venstrefløjens EU-kampagnespor med to nye partier, Alternativet og Enhedslisten, der stiller op. Hvordan ser du den kamp?

- Vores vælgere kommer ikke entydigt fra venstrefløjen, de kommer også fra andre partier. Men det er klart, at der bliver rift om vælgerne. Med Alternativet og Enhedslisten bliver vi flere, der skal kæmpe om den samme opmærksomhed.

- Men jeg mener, at vores synspunkt er stærkest: At vores demokrati bliver bedre, hvis Danmark melder sig ud af EU, og i stedet laver et tæt samarbejde med EU og resten af verden.

Spidskandidaterne til Europa-Parlamentet